Nord Stream: Putin købte socialdemokratiske statsledere i massevis

Anmeldelse: Spionernes magt-spind breder sig ud over Nordeuropa, mens pengene regner ned i lommerne på tidligere socialdemokratiske statsledere.
Spionerne sidder tungt på Nordeuropa. De har fuldendt deres stræben efter magten, købt sig til villige og indflydelsesrige politikere, og lukket munden på de kritikere, der har turde ytre sig. Det er konklusionen fra journalisten Jens Høvsgaard, der med sin bog “Spionerne der kom ind med varmen” har afdækket etableringen af olie- og gasledningen Nord Stream.

Det handler om penge, geopolitik og magtbalancer. Gasledningen Nord Stream skal bruges til at befæste Putins magt i Europa og kunne udøve større indflydelse på EU-lande, ligesom Rusland har gjort det over for besværlige østeuropæiske stater som Ukraine.   

“Der er ikke noget, der hedder tidligere agenter,” sagde Vladimir Putin til et jubilæum for KGB-institutionen i 1999, umiddelbart inden han overtager præsidentembedet fra Boris Jeltsin,  og inden han for alvor - fra højeste placering - kaster sig ud i kampen for at gøre Rusland stort igen. Et af hans stærkeste værktøj er spionnetværket hos KGB, FSB, og Stasi.

Det hele lyder som noget, der er  taget ud af en Leif Davidsen roman. Men bogen er faktisk ikke skønlitterær, men derimod en dokumentarisk kortlægning af faktiske forhold.

Spionerne
Det er en foruroligende, men fængende historie, som Jens Høvsgaard fortæller. Undervejs må man kaste et blik i kildeindekset for at blive bekræftet i, at det ikke bare er en eksplosiv spionroman, men den rigtige historie, som han har afdækket ved hjælp af aktindsigter i fem danske ministerier, lækkede telegrammer, ambassadedokumenter og gamle stasi-arkiver.

For Putin er selvfølgelig omdrejningspunktet og hovedpersonen i denne spion-saga, der trækker tråde tilbage til KGB-dagene, hvor Putin var udsendt som agent til Dresden i Østtyskland, hvor han skulle lave intern spionage for Sovjet-styret. Her møder han tyskeren Mathias Warnig, som kommer til at spille en central rolle i historien om Nord Stream. De er historiens skurkagtige makkerpar.

Mathias Warning blev rekrutteret af Stasi-organisationen i sine helt unge år, og i 80’erne møder han Putin i Dresden. Et møde, som åbenbart bliver stærkt bekræftende for dem begge. Warnig er efterfølgende manden bag den første tyske banklicens i Rusland efter styrets kollaps, og det er bemærkelsesværdigt nok i Skt. Peterborg i 1991, hvor Vladimir Putin er viceborgmester med ansvar for det internationale samarbejde.

Snart flyder Mathias Warning fra topstilling til topstilling i suppen af russisk nationalejet industri, som bestyrelsesformand i den schweiziske afdeling af det russisk ejede Gazprom, og videre som direktør for selskabet bag Nord Stream.

Begravelse skaber nye venner
Spændende historie, men hvad betyder det for os danskere? Vi kunne da være ligeglade med vennetjenester, gamle spion-venner og hverdagskorruption, så længe det holdt sig udenfor de danske grænser. Men Danmark er vævet ind i historien på mange planer.

DONG Energy laver i 2006 en aftale med Gazprom om leveringen af gas til de danske forbrugere - en kontrakt, der løber 20 år ud i fremtiden. Pludselig står russerne for 25 procent af det danske gasforbrug.

Høvsgaard beskriver i sin bog, hvordan forholdet mellem Danmark og Rusland var dybfrossen i 00’erne under Anders Fogh Rasmussen. Særligt udenrigsminister Per Stig Møller gjorde ikke noget særligt for det dansk-russiske forhold, da han under Putins overgreb i Tjetjenien tillod sig at holde fast på nogle etiske og moralske principper. Det resulterede i, at Danmark blev lagt på is og danske varer boykottet i Rusland.

Forholdet skulle lirkes op igen, og det blev med kongehuset som spydspids. Utroligt nok. For her dukker lige pludselig historien om kejserinde Dagmar op, som var dansk prinsesse og blev gift med kejser Alexander. Sammen fik de kejser Nikolaj, som blev den sidste kejser af Rusland. En eksil-russer i Rungsted, en brevudveksling mellem dronning Margrethe og Vladimir Putin og en flytning af enkekejserindens jordiske rester fra Roskilde Domkirke til Skt. Petersborg. Pludselig var der igen åbent for en ny dialog med en ny statsminister, Lars Løkke Rasmussen.

Og nu løber gasledningen gennem det danske territorialfarvand ud for Bornholm.

Putins stjernerække af top-socialdemokrater
Vinklerne, nuancerne og forgreningerne i den omfattende historie om Nord Stream er et nærmest bundløst hul af ting, man kunne tage fat på. Men særligt én side af sagen løber som en rød tråd, og det er Putins evne til at købe sig til politisk indflydelse.

Gerhard Schröder er første mand i rækken af tidligere statsledere, som skifter den politiske scene ud med en tilværelse som lobbyist for Nord Stream-sagen. Gerhard Schröder skifter direkte over fra et mislykket genvalg i Tyskland til en bestyrelsesformandspost i Nord Stream. Inden han går af, har han hastebehandlet den tyske godkendelse af Nord Stream projektet og godkendt en lånegaranti til Rusland på 7,5 milliarder kroner. Efter ham følger Göran Persson i Sverige og Paavo Lipponen i Finland engageres til at hjælpe tilladelsen igennem i de to lande, hvor sagen skaber betydelig mere debat og kritik end herhjemme.

I Danmark er der nemlig ingen debat. Den danske regering med Lars Løkke Rasmussen i spidsen har succesfuldt fået lukket sagen ned, og spinnet sagen til en administrativ afgørelse. Det ligger hos Energistyrelsen at forholde sig til den russiske anmodning, lyder det fra både statsministeren og de forskellige klima- og energiministre, der sidder under Lars Løkke i hans første periode.

Og det på trods af, afgørelsen faktisk bliver begrundet med en række fejlantagelser. Den vigtigste er, om Danmark havde mulighed for at sige nej i hehold til FN-konventioner. Regeringen sagde nej. Men Jens Høvsgaard påpeger, at rørledningens rute blev lagt så tæt på Bornholm, at den er inden for den danske grænse. Og dermed kunne Danmark godt have afvist anmodningen. Det var der bare ikke nogen interesse for at gøre?

Beslutninger i skyggen
Jens Høvsgaards dokumentation udstiller nogle demokratiske problemstillinger, når der går spioner, vennetjenester og korruption i den. Han understreger manglen på offentlig debat i Danmark, og regeringens framing af sagen som en administrativ afgørelse, der politisk blev holdt ud i strakt hånd. På trods af, at Lars Løkke Rasmussen var personligt involveret i sagen fra start til slut.

Tilbage i 2009 håbede man, at godkendelsen af Nord Stream ville føre til et russisk eksporteventyr. Men efter Ruslands annektering af Krim-halvøen, vestens sanktioner mod Rusland og Putins modsvar med endnu et boykot af vestlige varer, ser resultatet noget anderledes ud.

Men Rusland vil stadig gerne sælge gas til os. Derfor skal Danmark I 2017 tage stilling til endnu en ansøgning fra Rusland om opførelsen af en parallel rørledning, Nord Stream 2.

Bogen er stærkt læseværdig, selvom det kribler i fingrene for at faktatjekke enhver påstand, der flyder over siderne. For det er næsten for utroligt, at virkeligheden er en spionroman med en russisk kejseraspirant i hovedrollen som den, der trækker i trådene og køber sig til politisk indflydelse. Mildest talt tankevækkende!

“Spionerne der kom ind med varmen” (2017)  af Jens Høvsgaard, Gyldendal

Line Sofie Gluud er student på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Annonce