Nordisk klimatopmøde: “Vi skal ikke tilbage til stenalderen”

Dilemmaerne stod i kø, da nordens fagbosser og topsocialdemokrater var samlet til debat om hvordan man kan betale milliardregningen for den grønne omstilling.
Foto: Socialdemokratiet
Der var indbudt til nordisk klimakamp, da statsminister Mette Frederiksen (S) havde samlet lederne fra den nordiske arbejderbevægelse til topmøde på Marienborg.

 

 

Under stort opbud af PET-agenter, var statsministre, partiledere og topbosser fra den nordiske fagbevægelse samlet til det årlige SAMAK-topmøde.

Det høje nord var samlet med repræsentanter fra Danmark, Sverige, Norge, Finland, Island, Færøerne, Grønland og Ålandsøerne.

Årets trækplaster var klimaets foregangskvinde nummer var Gro Harlem Brundtland

For første gang nogensinde var det lykkes den nordiske arbejderbevægelse at samles om blot et enkelt tema - klimakampen. Mens topmøderne normalt har handlet om arbejdsmarked og velfærd, så var kræfterne i år dedikeret til analyse og diskussion med afsæt i den ’nordiske model’.

Årets trækplaster var klimaets foregangskvinde nummer var Gro Harlem Brundtland, der var norsk statsminister i 80’erne og 90’erne Hun stod i 1987 bag den såkaldte Brundtlandrapport, der for første gang satte fokus på global bæredygtighed.

Mette F.: Vi har et særligt nordisk svar

Som værtinde lagde Mette Frederiksen for, med en tale om de fælles klimaudfordringer, behovet for høje ambitioner og ikke mindst om udfordringen ved at finansiere den grønne omstilling. Sidstnævnte spørgsmål var topmødets omdrejningspunkt.  

Ifølge Mette Frederiksen kræver klimakrisen ”et særligt nordisk svar”:  

”Internationalt udsyn med rødder i vores hjemlande. Vores nationalstater er stadig det grundlag, hvorpå vi kan åbne vores øjne overfor resten af verden, når vi kommer til kort hver for os selv. Det gør vi på klima, hvor vi har en særlig forpligtelse”, lød det fra Mette Frederiksen i sin åbningstale.

På den baggrund fastslog Mette Frederiksen at de nordiske lande har de nødvendige forudsætninger for at føre an i den grønne omstilling.Et engageret erhvervsliv, dygtige lønmodtagere og frem for alt mange af  de løsninger, der rækker ud i fremtiden.

Hvis vi allerede vidste det, så ville vores mål være sat for lavt

At Danmark har sat ambitiøse klimamål, blev heller forbigået af hverken vært eller tilhørere blandt de nordiske brødre og søstre, hvorfor Mette Frederiksen vedkendte sig nødvendigheden af høje ambitioner:

”Hvordan skal vi opnå vores ambitiøse mål med de 70 procent? Det ærlige svar er, at vi ikke ved det. Men det ærlige svar er også, at hvis vi allerede vidste det, så ville vores mål være sat for lavt”.

Klimakamp: For de mange – ikke for de få

Formand  Lizette Risgaard fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) advarer imod en udbredt forestilling hos mange om, at det nærmest kræver en retur til stenalderen, hvis den grønne omstilling skal gennemføres. Slut med produktion, transport og lignende. Selvom prisen for den grønne omstilling bliver stor, så må den ikke forvride den sociale balance.

Netop det budskab blev berørt af de fleste oplægsholdere.

Logi Einarsson, der er leder af det islandske socialdemokratiske parti Samfylkningen erklærede ”Klimakampen må ikke være for de få, men skal være for de mange”.

Vi skal ikke genere den almindelige mennesker og vælgere

På samme måde var der både løftede pegefingre og advarsler fra de finske og færøske socialdemokrater, der selv har mærket konsekvenserne ved klimaskeptikernes velsmurte propagandamaskine.  

I Finland halede højrefløjspartiet De Sande Finner ind på socialdemokraterne i valgkampen ved anklage dem for at ville forbyde salg af benzinbiler og indføre en kødskat, mens afgifter på diesel og benzin fik medansvar for socialdemokraternes valgnederlag på Færøerne.  

 ”Det er åbenlyst at vi skal gøre alt hvad vi overhovedet kan. Men kampen for et bæredygtigt klima skal også være socialt bæredygtig. Vi skal ikke genere den almindelige mennesker og vælgere – vi kan ikke gøre det uden deres støtte. Hvis de lavtlønnede vender ryggen til den grønne omstilling, så stor vi med alvorligt problem,” lød det fra Antti Rinne, der formand for de finske socialdemokrater og nuværende partiformand.

At løse klimakampen blot for at skabe et nyt problem med uligheden. Det gider vi ikke”

Samme budskab blev gentaget af både den svenske statsminister Stefan Löfven og norske partiformand Jonas Gahr Støre, der påpegede, at det ville være gift for den grønne omstilling hvis ikke den både blev rød og grøn.

Fra Mette Frederiksen: ”At løse klimakampen blot for at skabe et nyt problem med uligheden. Det gider vi ikke”.

Investeringer for lånte penge

Mens den svenske statsminister Stefan Löfven, som tidligere formand for metal-fagforeningen IF Metall sammen Gro Harlem Brundtland slog et slag for de teknologiske fremskridt, så var en gruppe af yngre nordiske socialdemokrater sat til at finde penge til de mange teknologiske kvantespring, som deres ældre partifæller havde foreslået.

Vi kan ikke vente på grøn skattereform, der først vil være klar om tre-fire år

I de yngre rækker var bred accept af at hæve afgifterne og øge adfærdsreguleringen af nordens indbyggere, men samtidig lød der også en rungende opfordring om at øge gældsætningen og påtage sig modet til store investeringer.

”Det bliver aldrig billigere end det er nu. Med udgangspunkt i Danmark kan vi jo se at vi har afviklet gælden og har overskud på de offentlige finanser. Vi er rige og derfor skal vi turde investere - også for lånte penge. Vi kan ikke vente på grøn skattereform, der først vil være klar om tre-fire år”, lød det fra Frederik Vad Nielsen, der er formand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom.

Jens Jonatan Steen er chefredaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Vi er nødt til at forstå at hele vores økonomiske system er kørt af sporet.
Siden finanskrisen er der internationalt blevet pumpet en enorm kontanthjælp ud til finanskapitalen for at holde de fiktive stigninger på børserne i gang og skabe en grotesk overdimensioneret finanssektor som er et stort pyramidespil der truer med at kollapse når som helst. Samtidig har denne udvikling særdeles negative konsekvenser for vores real økonomi i form af øget spekulation og ulighed på blandt andet boligmarkedet. Der var næsten ingen problemer med at samle opbakning til en massiv udpumpning af kapital for at redde et dysfunktionelt økonomisk system med fiktive værdier, men når det kommer til at redde de reelle værdier som vores naturgrundlag så er der straks stramme budgetlove og begrænsninger. Det er yderst positivt at ungdommen har forstået alvoren og kæmper for en ny økonomisk politik frigjort fra den neoliberale spændetrøje der med sin økonomiske model har fjernet folkets demokrati til fordel for finanskapitalens feudalisme.

Tak for analysen Jens. Det du siger burde råbes ud, så alle hører det