Nu er det vedtaget: Sådan skal nyt ID-kort bekæmpe social dumping

Torsdag har Folketinget vedtaget et forslag om ID-kort på danske byggepladser.

82 for og 26 imod.

Kortet er et tiltag i kampen mod social dumping og har længe været efterspurgt af fagbevægelsen, arbejdsgiverne og et bredt flertal i Folketinget.

Men hvad er ID-kortet egentlig helt konkret? Og hvad kommer ordningen til at betyde for byggebranchen?

Netavisen Pio har talt med IT-konsulent Mikkel Nonboe, der har rådgivet både fagbevægelsen, arbejdsgiverne og politikerne gennem forhandlingerne.

De seneste fem år har han også rådgivet kommuner og virksomheder i blandt andet Norge og Sverige, hvor ID-kortet allerede er indført på nationalt plan.

Meget mere end et fysisk kort

Når man hører ordet “ID-kort” er det nærliggende at forestille sig et fysisk kort med basale oplysninger som navn, adresse og arbejdsplads.

Og byggearbejdere skal ganske vist fremover bære et fysisk kort, forklarer Mikkel Nonboe:

“Der vil være en stregkode eller lignende, som eksempelvis på vores sygesikringskort. Kortet har et unikt ID, som bliver registreret centralt hos staten,” forklarer han.

Men det er kun en lille del af historien – den væsentligste del af ordningen ligger bag selve plastikkortet.

For ID-kortet bliver også nøglen til et digitalt system, der gør det muligt at samle og koble oplysninger, som i dag ligger spredt i forskellige dokumenter og systemer.

Læs også:Tre ud af fire danskere bakker op om ID-kort på byggepladser

Mikkel Nonboe sammenligner det med, at virksomheder i dag har deres oplysninger i forskellige individuelle Word-dokumenter. Ideen med ID-kortet er, at man i stedet laver ét fælles dokument, som både bygherrerne og staten har adgang til:

“Pointen er, at oplysninger om, hvem du arbejder for, hvem du er, om du er selvstændig og så videre, allerede findes i dag. Men man kan ikke nødvendigvis se dem samlet,” siger han og uddyber:

“Med systemet samler man adgangen til oplysningerne ét sted. Så i stedet for en masse forskellige dokumenter og systemer laver man et fælles grundlag, som man kan trække oplysninger fra. Det er det unikke ID på håndværkerens kort, der giver adgang til det.”

Skal ikke afskaffe social dumping

Den politiske aftale om ID-kortet blev indgået i oktober 2025 mellem Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, SF, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet.

Den er et led i den daværende regerings “Aftale om en styrket indsats mod social dumping”, og formålet er først og fremmest at skabe større gennemsigtighed.

ID-kortet løser ikke social dumping i sig selv, men det skal gøre det langt lettere at se, hvem der arbejder på en byggeplads, hvem de arbejder for, og hvordan leverandør- og underleverandørkæderne hænger sammen, forklarer Mikkel Nonboe:

“Systemet afskaffer ikke social dumping, men det gør problemerne synlige, så de ansvarlige - bygherrer, fagbevægelsen, tillidsrepræsentanter, Arbejdstilsynet eller andre - har mulighed for at reagere.”

Læs også:Fagbevægelsen får deres ønske opfyldt: Nu kommer ID-kortet

Særligt bygherrerne får en central rolle.

En offentlig eller privat bygherre vil kunne få et samlet overblik over virksomheder og personer på byggepladsen og dermed lettere opdage mistænkelige forhold langt nede i leverandørkæden:

“Så kan bygherren eksempelvis se: Vi har faktisk 24 personer ansat på projektet. Og på ottende led i leverandørkæden kan man måske se, at fire personer står registreret som selvstændige. Så kan man spørge: Hvorfor er de selvstændige? Hvad er det her for noget?”

Topbillede

Sådan kan systemet se ud for en bygherre. Billedet er et screenshot fra en prototype udviklet af Mikkel Nonboe. Kilde: Mikkel Nonboe.

Dermed bliver det også sværere for en bygherre at sige "det vidste jeg ikke", hvis der senere bliver stillet spørgsmål til forholdene på byggepladsen, mener Mikkel Nonboe:

“I dag kan en bygherre eksempelvis sige: Hvor mange underleverandører har vi egentlig? Det har vi ikke helt styr på. Man ved måske godt, at der kan være lidt råd i tredje eller fjerde led, men man har ikke nødvendigvis den store interesse i at undersøge det.”

“Med det nye system bliver oplysninger, som allerede findes, samlet og synlige. Det betyder ikke, at problemerne automatisk bliver løst, men det bliver sværere at ignorere dem.”

Nemt at forsøge at snyde

Systemet er tænkt som et redskab til risikovurdering.

Hvis eksempelvis en udenlandsk medarbejder står registreret med en bolig 200 kilometer fra arbejdspladsen, kan det være et advarselssignal, som giver anledning til nærmere kontrol:

“Dårlige eller meget usandsynlige boligforhold kan være en indikator på, at der også kan være problemer med arbejdsvilkår, løn eller pension,” siger Mikkel Nonboe.

Folk, der ønsker at snyde, vil selvfølgelig prøve at omgå systemet

Nogle af oplysningerne vil være baseret på det, medarbejderen selv oplyser, og der er derfor ikke garanti for, at alt er korrekt.

Det betyder også, at nogen vil forsøge at snyde systemet, vurderer Nonboe:

“Folk, der ønsker at snyde, vil selvfølgelig prøve at omgå systemet. De kan eksempelvis forsøge at opgive falske oplysninger, når de får kortet, for at skjule, hvad de laver.”

Men det er ikke nødvendigvis systemets akilleshæl, mener han:

“Det kan faktisk også være en fordel, fordi man så får dem ind i et fælles system. Når man laver stikprøver og sammenholder oplysninger, bliver det lettere at finde dem, der forsøger at manipulere systemet.”

Folk kan eksempelvis opgive falske oplysninger eller kopiere kort. Men når oplysningerne bliver samlet centralt, kan uregelmæssigheder også blive lettere at opdage.

Det kan for eksempel være, hvis det samme ID bliver brugt på flere byggepladser forskellige steder i landet på samme tid.

En fælles indsats

Ud over bygherrerne vil Arbejdstilsynet også få adgang til systemet.

De skal primært bruge oplysningerne til målrettede stikprøver.

Det er ikke tanken, at alle håndværkere skal kontrolleres hele tiden, men data skal gøre det lettere at finde de steder, hvor risikoen ser ud til at være størst.

Hvis en underleverandør eksempelvis har fire udenlandske medarbejdere tilknyttet en byggeplads, kan det være en idé at have et særligt fokus netop der.

Læs også:Næsten hver femte ansatte i byggeriet er udlænding: Danske Byggefag har opfordring til regeringen

Men det er ikke Arbejdstilsynet alene, der kommer til at stå for kontrollen - arbejdsmarkedets parter er mindst lige så vigtige:

“Arbejdstilsynets rolle er faktisk ikke nødvendigvis den største i det her. Det er i høj grad et værktøj for arbejdsmarkedets parter og for bygherrerne til at gøre forholdene synlige,” siger Mikkel Nonboe og uddyber:

“Hvis Københavns Kommune eksempelvis er bygherre, vil kommunen kunne få et samlet overblik over, hvem der arbejder på projektet, og hvordan leverandørkæderne ser ud.”

Kan give flere afledte effekter

ID-kortet kan også få andre konsekvenser end selve kontrollen med social dumping.

En af dem er et centralt byggepladsregister.

Mikkel Nonboe påpeger, at det er en vigtig, men mindre omtalt del af modellen:

“I dag findes der ikke et centralt sted, hvor alle byggepladser bliver oprettet. Selvfølgelig ved den enkelte bygherre eller kommune, at en byggeplads findes, men der er ikke ét fælles register,” siger han og fortsætter:

“Hvis man skal kunne tilknytte virksomheder og personer til en byggeplads i et fælles system, bliver man også nødt til at registrere selve byggepladsen.”

Et sådant register vil blandt andet gøre det nemmere for Arbejdstilsynet at vide, hvor nye og store byggepladser opstår.
Ordningen kan samtidig føre til mere digitalisering af byggebranchen.

Nonboe peger på Sverige, hvor standardisering og centralisering af data ifølge ham har haft en bredere digitaliserende effekt på byggeriet.

Kan også lette administrationen

Ordningen er blevet kritiseret af flere borgerlige partier for at kunne påføre især små og mellemstore virksomheder en stor administrativ byrde.

Den kritik afviser Mikkel Nonboe delvist.

Læs også:Arbejdskriminalitet er en kræftcelle på arbejdsmarkedet, der breder sig

Ifølge ham kan et fælles ID tværtimod gøre administrationen lettere for virksomheder og bygherrer:

“På mange store byggepladser skal man allerede i dag have et kort for at komme ind. Det nye er, at man centraliserer det,” påpeger han og uddyber:

“Hvis staten udsteder et fælles ID, vil det potentielt kunne bruges på tværs af byggepladser. Det unikke ID følger personen og kan kobles til de relevante oplysninger. Så skal du ikke nødvendigvis have et nyt kort, hver gang du begynder på en ny arbejdsplads.”

Drager nytte af erfaringer fra nabolandene

Flere lande, heriblandt Norge, Sverige og Finland, har allerede erfaring med ID-kortet.

At Danmark kommer senere i gang, kan derfor ende med at blive en fordel, mener Nonboe:

“Det bliver en mere nordisk løsning, hvor man har set på, hvem der allerede har gjort hvad.”

I Norge er systemet statsligt, mens det svenske system drives af en organisation på arbejdsgiversiden.

Læs også:SF og 3F: Ja til udenlandsk arbejdskraft – nej til løndumping og politisk naivitet

Danmark ser ud til at vælge en hybrid mellem de to modeller, hvor staten ifølge Nonboe forventes at stå for det fælles ID og de centrale stammedata, mens private aktører kan bygge forskellige løsninger ovenpå.

Det er efter hans vurdering en klar fordel.

Erfaringen fra Sverige er ifølge Nonboe, at det kan blive både dyrt og besværligt, når en privat aktør sidder på et monopol på kortsystemet:

“Hvis der skal være et monopol på de grundlæggende data og ID'er, er det en fordel, at det ligger hos en offentlig myndighed. Så undgår man, at en privat aktør kontrollerer de centrale data og kan sætte betingelserne for, hvordan andre får adgang til dem.”

Svært at måle virkningen

Forslaget er også blevet kritiseret af borgerlige partier for at være dyrt, uden at der samtidig kan dokumenteres en tilsvarende økonomisk gevinst for samfundet.

Og ifølge Mikkel Nonboe er det vanskeligt at sætte et præcist tal på effekten, hvis man ser på erfaringerne fra Norge og Sverige.

Der findes ikke et enkelt før-og-efter-regnestykke, der viser, hvad ordningerne økonomisk har betydet.

Man kan lidt populært kalde det Al Capone-metoden

Men i Norge er formålet heller ikke først og fremmest at spare penge på administration, forklarer han:

“Der går man meget efter det, de kalder "centrale trusselsaktører". Man bruger data fra kortene til at identificere de virksomheder eller bagmænd, som systematisk undergraver markedet og tjener penge på det.”

“Man kan lidt populært kalde det Al Capone-metoden: Man prøver at finde de centrale aktører bag problemerne og går efter dem."

Der er lagt op til, at ID-kortet bliver lovpligtigt på bygge- og anlægsprojekter med en anlægssum på over 100 millioner.

Ordningen forventes at træde i kraft i 2028.