I dag er det nemlig formelt kun mænd, der er underlagt værnepligt, og selvom langt de fleste værnepligtige anno 2021 melder sig sig frivilligt, fanger bordet kun for de mandlige af slagsen, når uniformsskjorten er knappet.

“I dag kan kvinder forlade værnepligten fra den ene dag til den anden - mens deres mandlige kolleger er bundet i den tid, værnepligten varer,” siger Trine Bramsen til Netavisen Pio.

En uhensigtsmæssig forskelsbehandling

“Det er en uhensigtsmæssig forskelsbehandling. Og derfor bliver kvinder og mænd nu sidestillet, når de har sagt ja til at være værnepligtige.”

Mænd med våben

Forskelsbehandlingen skyldes paragraf 81 i Grundloven, som formentlig er det ældste stykke lovgivning, der den dag i dag opretholder en juridisk forskel mellem kønnene.

Bidrage til fædrelandets forsvar

“Enhver våbenfør mand er forpligtet til med sin person at bidrage til fædrelandets forsvar,” står der i paragraffen, som blev nedfældet i 1849, og lige siden har mænd haft pligt til at gøre tjeneste, mens kvinder i 1998 fik ret til at aftjene på værnepligtslignende vilkår - såkaldt værneret.

Men i modsætning til mændene underskriver kvinderne en almindelig ansættelseskontrakt, de kan opsige når som helst, og selv om opsigelsesfristen på papiret er 14 dage i begyndelsen og senere en måned, har Forsvaret indtil nu ladet kvinderne stoppe før tid.

Opdrage til at møde op

Trine Bramsens beslutning støttes af de værnepligtiges organisation, Værnepligtsrådet, der længe har efterlyst ændringen. En ændring som også aktualiseres af, at stadig flere og flere kvinder benytter sig af deres ret til altså at møde op på Forsvarets dag (som tidligere blev kaldt session).

Sidste år påbegyndte 4631 unge deres værnepligt i Forsvaret. Ud af dem var 22 procent kvinder.

“Vi er glade for, at man nu kommer til at aftjene på lige vilkår, men vi ser helst, at man også bliver indkaldt på lige vilkår,” siger Sebastian Joseph Rasmussen Braken, medlem af Værnepligtsrådet, til Netavisen Pio.

En henvisning til, at når kvinder fylder 18 bliver de ganske vist inviteret til Forsvarets dag. Men det er frivilligt, om de vil møde op.

Gerne være en mangfoldig arbejdsplads

“Forsvaret skal jo gerne være en mangfoldig arbejdsplads, der repræsenterer samfundet, og når kun en tredjedel i dag er kvinder, vil vi selvfølgelig gerne have, at dette tal kommer højere op - og op på fifty-fifty,” siger Sebastian Joseph Rasmussen Braken.

“Hvis man indkalder både kvinder og mænd til Forsvarets dag, og alle vokser op med den her ide om, at det er både mænd og kvinder, der aftjener deres værnepligt, så ender vi også med at få flere kvinder ind. Det vil afspejle sig i, hvem der melder sig.”

Kvinder takker nej

Senest har justitsminister Nick Hækkerup (S) i en juridisk vurdering til Folketingets forsvarsudvalg slået fast, at grundlovens ord ikke forhindrer en værnepligt for kvinder. Hvilket ellers både Dansk Folkeparti og De Konservative har ment.

Justitsministeren henviser til, at det er “antaget” i den statsretlige teori, at formuleringen i grundloven ikke er til hinder for at pålægge andre at udføre værnepligt.

“På den anførte baggrund er det Justitsministeriets vurdering, at grundlovens § 81 ikke er til hinder for ved lov at udvide værnepligten til også at omfatte andre end våbenføre mænd,” skriver Nick Hækkerup.

Men så langt vil Trine Bramsen foreløbig ikke gå. Hvilket sker med henvisning til, at det i dag er næsten 100 procent af de værnepligtige, der melder sig frivilligt.

“Derfor er jeg i tvivl om, hvor meget en egentlig sidestilling i den obligatoriske deltagelse i Forsvarets dag vil betyde,” siger forsvarsministeren.

Se det faglige grundlag

“Men for at få et bedre grundlag at diskutere det på, har jeg igangsat et arbejde, der skal undersøge konsekvenserne ved en ligestilling. Jeg har vil gerne se det faglige grundlag, før jeg tager stilling til, hvad der er mest hensigtsmæssigt.”

I 2017 viste en meningsmåling, at 54 procent af danske mænd var for også at lade værnepligten gælde for kvinder, mens 33 procent var imod.

Til gengæld gik kun 25 procent af de adspurgte kvinder ind for ligestilling, når det gjaldt værnepligt, mens næsten dobbelt så mange - 48 procent - takkede nej.