Skattelettelsen betyder konkret, at en enlig med et barn skal betale 7.400 kroner mindre i skat i 2025 sammenlignet med 2024.
En arbejderfamilie med to børn kommer til at betale 3.800 kroner mindre i år i forhold til sidste år.
Størstedelen af de 10 milliarder går til at hæve beskæftigelsesfradraget og det særlige beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere for alle i beskæftigelse
Skatteminister Rasmus Stoklund (S) siger ifølge en pressemeddelelse fra Skatteministeriet:
“Det er to år siden, at Socialdemokratiet gik til valg på at hæve beskæftigelsesfradraget for enlige forsørgere, og jeg er glad for, at et flertal bakkede op om især at fokusere på denne gruppe, hvor økonomien godt kan være stram – især efter vi har set stigende priser, når vi handler i supermarkedet, og når vi skal betale elregningen. I alt 3,3 millioner danske lønmodtagere mærker fra januar i år, at de får lidt mere luft i budgettet, fordi de skal betale mindre i skat.”
I december 2023 vedtog SVM-regeringen, Danmarksdemokraterne, De Konservative, De Radikale og Nye Borgerlige personskattereformen, der samlet set giver skatteyderne skattelettelser for 10 milliarder kroner.
Reformen, der indfases fra januar 2025 og frem til 2030 medfører ændringer i beskæftigelsesfradrag, topskatten, den skattefri seniorpræmie og boafgiften.
Desuden indføres en ny bonus til udsatte unge uden uddannelse og arbejde.
Størstedelen af de 10 milliarder går til at hæve beskæftigelsesfradraget og det særlige beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere for alle i beskæftigelse.
Reelt er der altså tale om en topskattelettelse i forhold til den nuværende topskat på 15 procent
Beskæftigelsesfradraget forhøjes fra 10,65 procent til 12,75 procent og det særlige beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere forhøjes fra 6,25 procent til 11,5 procent.
Det maksimale beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere vil blive hævet til 46.500 kroner.
Fra 2026 ændres topskatten således, at den bliver erstattet af tre skatter: mellemskat, topskat og top-topskat.
Mellemskattegrænsen svarer til den nuværende topskattegrænse på 611.800 kroner efter arbejdsmarkedsbidrag. Det man tjener over mellemskattegrænsen op til 750.000 kroner bliver fra 2026 beskattet med 7,5 procent.
Reelt er der altså tale om en topskattelettelse i forhold til den nuværende topskat på 15 procent.
Top-topskatten rammer dem, der tjener mere end 2.500.000 kroner årligt og vil være på 20 procent
Den nye topskatten vil have en skattegrænse på 750.000 kroner op til 2.500.000 kroner og være på 15 procent.
Top-topskatten rammer dem, der tjener mere end 2.500.000 kroner årligt og vil være på 20 procent.
Skatteministeriet oplyser, at ændringen af topskatten samlet set skønnes at medføre, at knap 565.000 personer får en skattenedsættelse.
Kommentarer
Endelig kommer skattelettelserne! Ja! Ja!
Bare rolig, hvis du skal leve af en folkepension og ATP, så opdager du ikke nogen bedring i økonomien.
Jo det gjorde vi da her til den første so folkepensionister; jeg 700.-
Og min bedre halvdel 500.-.