Annonce

Nu kommer velfærdsloven, rigsret på pause og slut med coronaisolation

Nyhedsoverblik fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang
Velkommen til vores nyhedsoverblik, hvor vi hver dag samler en lille håndfuld nyheder fra dansk politik.

Denne mandag den 6. september med et længe ventet lovforslag, en pludselig afbrydelse, endnu en coronalempelse og et omstridt firma, der nu får sparket.

Tak fordi du læser med.

 

Socialdemokratiet klar med velfærdslov

Regering ville indføre en velfærdslov. Lovforslaget har været forsinket på grund af corona, men nu er finansminister Nicolai Wammen (S) klar til at sende det i høring en af de nærmeste dage, skriver Ritzau ifølge JP.

Velfærdsloven skal binde den til enhver tid siddende regering til ved lov at finde flere penge til det offentlige, når der bliver flere ældre, børn og andre grupper, som kræver ydelser eller hjælp.

"Det er vigtigt, at vi får lavet en lov, der holder hånden under velfærden, uanset om der sidder en rød eller blå regering," siger Nicolai Wammen.

Finansministeriet har regnet ud, at det indtil 2025 hvert år vil kræve en stigning på mellem 2,75 og 3 milliarder kroner hvert år, hvis udgifterne i det offentlige forbrug skal afspejle ændringerne i befolkningssammensætningen.

Velfærdsloven var et centralt valgløfte for Socialdemokratiet op til folkeitngsvalget i 2019.

Læs hele historien her.

 

Støjbergs retssag udsat uden forklaring

Rigsretssagen mod Inger Støjberg blev mandag stoppet uden begrundelse. Sagen skulle være fortsat klokken 13.15 efter en frokostpause, men det blev den ikke. Det skriver TV2.

"Der må være en rigtig god grund til at afbryde en rigsretssag. Den beslutning tager vi til efterretning. Jeg har bare fået at vide, at den er afbrudt for i dag, og at den genoptages i morgen," siger tiltalte, Inger Støjberg.

Rigsrettens pressetalsmand har ingen kommentarer til, hvorfor sagen ikke blev genoptaget.

Mandag eftermiddag skulle der også været fremført argumenter for, at Inger Støjberg kunne indkalde den hollandske islamkritiker Ayaan Hirsi Ali som vidne. Anklagerne ønsker hende afvist som vidne.

Rigsretssagen genoptages tirsdag klokken ni

Læs hele historien her.

 

Slut med at sende skoleelever i isolation.

Nu skal det være slut med at sende hele klasser hjem, hvis enkelte børn er smittet med coronavirus.

Anbefalingerne lempes for skoleelever, så nære kontakter ikke længere sendes hjem.

Det fortæller børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) til TV 2:

- Nære kontakter skal ikke længere hjemsendes. I stedet får man en kviktest på skolen, hvis forældrene har givet samtykke.

Det vil være op til de enkelte kommuner at afgøre, hvor eleverne i folkeskolen skal tilbydes en kviktest.

Retningslinjerne for de mindste i daginstitutioner forbliver de samme. Det vil sige, at der fortsat ikke er anbefalinger om test for de 0-3-årige.

Læs hele historien her.

 

Ministerium dropper udskældt vagtfirma

Justitsministeriet har valgt at opsige en aftale med firmaet Vagtservice Danmark, som af ministeriet vurderes at have brudt kontraktens vilkår på væsentlige punkter. Det skriver Altinget.

Vagtservice Danmark har siden efteråret 2020 haft opgaven med at levere vagtydelse for en række ministerier, fordi firmaet vandt et udbud med den mest fordelagtige pris.

Men nu stopper samarbejdet altså.

”Der har været flere tilfælde af manglende overholdelse af de aftalte leverancer og kontraktens vilkår, og summen af mangler fører til, at det er opfattelsen, at der er tale om væsentlig misligholdelse af aftalen,” skriver Justitsministeriet til Altinget

Ministeriet oplyser, at der i stedet er indgået en aftale med G4S, som nu har overtaget vagten.

Læs hele historien her.

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

David Troels Garby-Holm er forhenværende redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Som social demokrat er jeg tilhænger af demokrati også i virksomheder. Virksomheder med en demokratisk styring af samfundet, medarbejderne, brugerne, beboerne eller de lokale.f.eks. COOP, KAB, Nykredit, DSB. Hvorfor ikke flyt opgaven tilbage til staten hvor der er demokratisk kontrol? Privatisering har ikke været mere rentable ifølge forskerne. Så vil jeg heller have demokratisk styret virksomheder af princip.