Nu melder regering klar til forhandlinger om historisk milliardløft til forsvaret

I næste uge vil forsvarsministeren præsentere regeringens bud på et nyt forsvarsforlig. “Ingen vej uden om, at der skal være flere værnepligtige,” lyder det fra forsvarsordfører.
Foto: Forsvarsgalleriet, Kristian Vinther Brøndum
Dragoner på øvelse
Fungerende forsvarsminister, Troels Lund Poulsen (V), vil på tirsdag fremlægge regeringens udspil til et nyt forsvarsforlig.

Det skriver Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

Dermed kan forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig, der skal sikre et meget markant økonomisk løft til det danske forsvar, begynde.

Forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig skulle egentlig være gået i gang umiddelbart efter regeringen trådte til, men et forsinket kasseeftersyn af forsvarets økonomi, kombineret med Jakob Ellemann-Jensens sygemelding betød, at Troels Lund Poulsen i begyndelsen af februar valgte at udskyde forhandlingerne.

Det kasseeftersyn kom i begyndelsen af maj, og det viste, at der var behov for at skyde 38 milliarder kroner i det nedslidte Forsvar.

Regeringen går efter at lande et historisk langt forlig, der skal strække sig over de næste ti år. Normalt dækker en forligsperiode fire år.

To partier allerede dømt ude

Udover de tre regeringspartier, Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne, så vil syv partier fra oppositionen deltage i forhandlingerne.

De syv partier er De Konservative, SF, De Radikale, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige.

Enhedslisten og Alternativet er ikke indkaldt til forhandlinger, fordi de ikke ønsker at Danmark skal efterleve NATO-målsætningen om at bruge 2 procent af BNP på forsvaret.

Flere værnepligtige, mere ligestilling

Som en del af det nye forsvarsforlig ønsker regeringen blandt andet at styrke værnepligten og at sikre mere ligestilling mellem mænd og kvinder, står der i det regeringsgrundlag, som er grundlaget for SVM-regeringen.

Derfor er der ingen vej uden om, at der skal være flere værnepligtige i Danmark.

Socialdemokratiets forsvarsordfører, Simon Kollerup, bekræfter over for Netavisen Pio, at det vil være en del af udspillet.

"Vi har brug, at der er flere værnepligtige - som en stærk bund under et stærkt forsvar. Det er rekrutteringsbasen. Det er der, vi skal finde de soldater, vi lige nu mangler. Så derfor er der ingen vej uden om, at der skal være flere værnepligtige i Danmark," siger han til Netavisen Pio.

Sion Kollerup bekræfter også, at værnepligten vil blive forlænget, udover de fire måneder som den er i dag:

"Det er klart, og når vi sammenligner den værnepligt, vi i dag har i Danmark med værnepligten i andre lande, så er den danske til den korte side. Og derfor vil det også være relevant at se på en længere værnepligt," siger han.

Det vil desuden blive et selvstændigt mål, at få flere kvinder i forsvaret:

"Mens vi gør de to ting: Skaffer flere værnepligtige, og ser på den tid, man er værnepligtig i, så har vi en stor opgave i at skaffe mere ligestilling inden for det danske forsvar, herunder også inden for værnepligten. De tre bliver vigtige sigtepunkter for, hvordan fremtidens værnepligt skal se ud," siger Simon Kollerup.

Fagforening loren ved flere værnepligtige

Selv om det er et stort politisk ønske, at få flere værnepligtige, så har soldaternes fagforening, HKKF, tidligere advaret imod at hæve antallet af værnepligtige alt for meget.

"I øjeblikket har vi knap 5.000 værnepligtige, de 99 procent af dem er frivillige. Og ud af dem er det p.t. kun 25 procent, der får muligheden for at fortsætte i forsvaret efter deres fire måneders basisuddannelse. “

“Det er ikke fordi vi mangler folk at rekruttere fra, vi giver dem bare ikke muligheden," sagde HKKF-formand Tom Block til Netavisen Pio tilbage i marts.

Milliarder til Ukraine og kasernerenoveringer

Udover at flere skal være værnepligtige og også være det i lidt længere tid, så skal uddannelsen gøres længere og mere erhvervsrettet, så flere værnepligtige vælger at forblive i Forsvaret.

Det erfarer netmediet Altinget.

Samme medie skriver også, at der skal etableres en Ukraine-fond på op mod 15 milliarder kroner.

Der skal desuden bruges milliarder på at renovere nedslidte kaserner og udslidt materiel. Derfor bliver der i de første år heller ikke råd til mange nyanskaffelser.

Det er planen, at udgiften til det danske forsvar i 2030 skal udgøre NATO-målsætningen om, at 2 procent af BNP skal gå til forsvaret.

I dag er det tal blot 1,4 procent. I kroner og ører svarer det til knap 39 milliarder kroner.

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

"sikre et meget markant økonomisk løft til det danske forsvar"

det skal blive spændende at se hvordan det skal finansieres!
.

Hvis man hæver værnepligten til 11 måneder (og også for kvinder), kunne man jo passende bruge noget af tiden til at give dem med kørekort til personbil et stort kørekort og også gerne hængerkort. Og dem uden kørekort til personbil kunne evt. få traktorkørekort og truckcertifikat i stedet.

Det kan man bruge ikke kun i forsvaret og civilforsvaret men også i erhvervslivet. Og vupti, så er man efter endt værnepligt faktisk langt bedre uddannet end alle dem, som i årevis har læst tværkulturelt ditten datten eller komparative studier ditten datten på universitetet.

Gode Thor, mig bekendt er militæret køreskole i forvejen, jeg er bekendt med flere der har erhvervet
kørekort til til Lastbil i militæret.

Netop, så den ligger jo af samme grund lige til højrebenet. Man bør evt. inddrage erhvervsskolerne, så man ikke tager levebrødet fra dem, men ellers er det da lige til.

Jeg hører til dem der mener at den kollektive paranoia har taget magten - og godt støttet op af dygtige lobbyister af mange slags og mange steder - ikke mindst i udlandet.
For det første er historien om Ruslands invasion i dele f Ukraine slet ikke så ukompliceret, som den fremstilles stort set alle steder. Og Zelinskys krav om at få hele Krim er en hån mod Ruslands sikkerhed, da landet har en kæmpeflåde på halvøen.
Og denne politik støtter vi med vildt mange penge - senest måske 7 mia oven i det øvrige. Støtten baseres på luftig snak om demokrati og frihed. Ukraine er et dysfunktionelt land med en dygtig sælger i spidsen, og han har lukket alle medier, der kunne være lidt kritiske - mere end selv Putin.
Samtidig hører vi selv statsministeren bavle om at Rusland vil erobre andre lande, og det urealistiske rygte har nu fået Finland ind i NATO og på et tidspunkt også Sverige. Rusland er fattigt. Det kan blive desperat og udøve vild vold mod andre lande, måske, men erobre andre. Nej.
Næ, vi skal bruge de nødvendige penge på at sikre vores forsvars bygninger, udrustning og ansatte. Og så se at få brugt nogle mia på at bedre vore børns fremtid. Deres lidelser bliver uden tvivl vores fremtid. Ikke luftige spøgelser.

Ja mette kloger sig altid, det gjorde hun også med minkene.

Ja mette kloger sig altid, det gjorde hun også med minkene.

Annonce