Nu vil tidligere gul fagboss i Folketinget for dette parti

Venstre var ikke blå nok

Nu vil tidligere gul fagboss i Folketinget for dette parti

Tidligere Krifa-formand smækker med døren og har fundet nye legekammerater i blå blok

Eik Dahl Bidstrup, formand for Krifa
Billedtekst
I dag er Eik Dahl Bidstrup selvstændig som ejerleder af udviklings- og rådgivningsfirmaet SpecialistDanmark og bor i Hillerød.
Foto: Krifa

Endnu engang viser trådene mellem de gule fagforeninger og de blå partier sig.

Tidligere formand i den gule fagforening og a-kasse Kristelig Fagbevægelse (Krifa) Eik Dahl Bidstrup stiller op til folketingsvalget for Liberal Alliance i Bornholms Storkreds, hvor han er spidskandidat.

Bidstrup valgte at stoppe som formand i Krifa i 2022 efter kun halvandet år på posten.

Årsagen lød dengang “familiemæssige årsager, og fordi Eik Dahl Bidstrup har fundet det stadigt vanskeligere at forene en formandspost for en organisation med hovedsæde i Aarhus med en bopæl i Dragør.”

Læs også:Lose langer ud efter tidligere partifælle: “Det var så ledt og ufint”

Før Krifa har han en fortid som Venstre-politiker, nemlig som V-borgmester i Dragør gennem syv år.

I dag er han selvstændig som ejerleder af udviklings- og rådgivningsfirmaet SpecialistDanmark og bor i Hillerød.

Om sit kandidatur og partiskifte siger Bidstrup til TV 2 Bornholm:

“Det er tid til at der kommer et liberalt parti ind på Christiansborg. Med Venstres knæfald for Socialdemokratiet kan man ikke længere stole på at de vil bringe blå blok, og dermed sund økonomisk og liberal borgerlig politik i højsædet for bornholmerne.”

Forbindelse mellem gul og blå

Det er ikke første gang, at man ser forbindelser mellem gule fagforeninger og blå partier.

I 2023 blev Eik Dahl Bidstrup afløst som formand for Krifa af det tidligere folketingsmedlem for Venstre Jane Heitmann.

I 2009 stillede formand for den gule fagforening og a-kasse Det Faglige Hus, Johnny Nim op som kandidat til kommunalvalget i Esbjerg for De Konservative.

Signe Marie Flindt

Journalist på Netavisen Pio.

Kommentarer

Indsendt af Pia Hansen (ikke efterprøvet) den Onsdag den 18.03.2026 - 17:39

Liberal Alliances hovedformål er at skabe en politik, hvor deres vælgere kan få fuldt ud adgang til at udnytte samfundets svageste og dårligst stillede. Helt uden hensyn. helt uden hæmninger.

Indsendt af Jan (ikke efterprøvet) den Onsdag den 18.03.2026 - 21:45

Jeg husker en afsløring af at Krifas bestyrelse alle tilhørte kristne ikke-folkekirke agtige. Det næsten chokerede mig lige så meget som Det Faglige Hus.

Indsendt af Otto Nielsen (ikke efterprøvet) den Fredag den 20.03.2026 - 21:53

Så kan jeg bedre forstå, at der i sangen i TV2-reklamen for Krifa optræder et antal kloner af Alex Vanopslagh.

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Ordførerposter fordelt