April 2011: VK-regeringen: Nulvækst betyder besparelser
I april 2011 fremlægger VK-regeringen sin såkaldte reformpakke 2020. I denne skrev de: "Nulvækst i det offentlige forbrug [ ...] vil reelt betyde, at man bliver nødt til at spare på kernevelfærd som folkeskole eller ældrepleje, hvis sundhedsvæsnet fx skal kunne anvende de nyeste - og ofte dyre - behandlingsformer og medicin".

11. april 2012: Kristian Jensen annoncerer planer om nulvækst
”Den enkleste måde at bringe balancen på plads er ved at holde den offentlige sektor i ro i de kommende år. 2020 er jo den horisont, man kigger frem, og der synes jeg, at den offentlige sektor skal holdes i ro (…) Det vil reelt betyde en nulvækst, hvor de kun får til at dække pris-og lønudviklingen,” udtaler Kristian Jensen (V) til Berlingske. Hermed har Venstre lanceret sit ønske om nulvækst.

11. april 2012: Kristian Jensen trækker udtalelser om nulvækst tilbage
Senere samme dag må Kristian Jensen trække i land. Information skriver: ”Venstres næstformand Kristian Jensen slår nu en tyk pæl gennem sit eget forslag om at indføre nulvækst og velfærdsstop i den offentlige sektor (…) I stedet for nulvæksten (…) vil Venstre alligevel holde fast i, at de offentlige udgifter må vokse med 0,8 procent - en forskel i kroner og øre på op mod 30 milliarder kroner. »Hvis jeg har været upræcis, så er det min fejl. Venstres politik er uændret,« forklarer Kristian Jensen.”

Men der går kun syv måneder, før nulvæksten bliver Venstres officielle politik.

17. november 2012: Venstre tror igen-igen på nulvækst
”Det er vigtigere at sikre danske arbejdspladser ved at sætte skatten ned end at garantere, at verdens største offentlige sektor vokser. (…) Betyder det, at Venstre går ind for nulvækst? Ja, det betyder, at udgangspunktet for Venstre i de kommende år vil være nulvækst,” udtaler Lars Løkke på Venstres landsmøde. Det skrev Jyllands-Posten den 18. november.

27. november 2012: Fredning – nu må nulvæksten ikke ramme kernevelfærden
På DR1 udtaler Peter Christensen (V) over for Clement Kjersgaard, at sundhed, uddannelse og ældre skal friholdes fra nulvæksten, og så må andre områder som f.eks. Forsvaret holde for. Ifølge Ritzau og DR.

1. juli 2013: Venstre dropper nu fredning af kernevelfærden
Kristian Jensen ændrer Venstres sproglige stil og taler nu om ”modernisering”, og over for Jyllands-Posten slår han fast, at tidligere ”fredede” velfærdsområder nu også er i spil: ”Modernisering kan ske i hele den offentlige sektor,” udtaler han.

10. maj 2014: Ultimative Løkke-krav – uden nulvækst vil han ikke være statsminister
I maj 2014 spiller Løkke højt spil. Han satser statsministerposten på nulvækstplanerne:
"…udgiftsstoppet (dvs. nulvæksten, red.) [er] det klare udgangspunkt og den grundplatform, jeg ønsker at stille mig op på, hvis jeg skal være statsminister. Og hvis jeg ikke kan få lov til at stille mig derop, så må de andre partier jo stille en anden derop. Det er faktisk sådan, jeg har det".

18. december 2014: Venstre bløder op på kravet om nulvækst igen
Senere på året bløder Peter Christensen (V) op. ”Kan jeg så garantere, at vi kan holde et udgiftsstop i alle årene? Det ved vi ikke. Det er det, vi skal forhandle efter et valg. For man kan lytte sig til, at der er andre partier, der mener noget andet,” siger han ved tredjebehandlingen af finansloven for 2015.

3. februar 2015: Venstre vil droppe nulvækst mod at skære i overførslerne
Den endelige opblødning kommer tidligere denne måned, hvor Løkke – for at nærme sig Dansk Folkepartis krav om vækst i den offentlige sektor – i stedet foreslår, at der skal skæres i overførselsindkomsterne:

”Nulvækst er på det offentlige forbrug. Så er der store dele af de offentlige udgifter, som er uden for forbrugsrammen. Hvis man sparer der, kan man måske godt have noget realvækst”, siger Lars Løkke.
Som ovenstående gennemgang viser, har vi desværre flere spørgsmål end svar, når det gælder Venstres nulvækst. De spørgsmål, som Venstre med rette burde svare på, lyder som følger:

- Hvordan vil Venstre realisere nulvæksten – hvem skal rammes af den?
- Er der bestemte områder i velfærden, som skal fredes, og i så fald hvor vil man skære for at få regnestykket til at gå op – er det politi, forsvar, kollektiv transport, beskæftigelsessystemet?
- Hvis Venstre dropper nulvæksten i den offentlige service, vil man i stedet skære i overførselsindkomsterne – men er det SU, kontanthjælp, dagpenge, førtidspension eller folkepension, der skal beskæres?
- Er nulvæksten fortsat et ufravigeligt krav for Lars Løkke, hvis han skal være statsminister – og i så fald trækker han sig, hvis blå blok vinder valget, men DF vil kræve nulvæksten droppet?

Venstre skylder danskerne et klart svar på, hvad de vil, og hvem nulvæksten skal gå ud over.