Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, de radikale og SF har torsdag indgået en aftale, der skal forenkle beskæftigelsesindsatsen for de ledige.

Målet med aftalen er at frigøre ressourcer til bedre at hjælpe ledige i job. Centrale krav skal ikke længere i detaljer styre, hvilken indsats ledige skal have. Og fremover skal indsatsen tilrettelægges ud fra den enkeltes behov, lyder det fra Beskæftigelsesministeriet.

"Det er en aftale, hvor vi både sikrer, at kommunerne får langt større frihedsgrader, og hvor vi tager et opgør med de rigtig mange proceskrav, men også indfører et ”frihed under ansvar-princip” – hvis kommunerne ikke lever op til det ansvar, vi giver dem. Og derudover giver vi nu også a-kasserne mulighed for gennem et fire-årigt forsøg at lave en indsats for omkring 25 procent af dagpengemodtagerne," siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) ifølge altinget.dk.

En aftale, som han i øvrigt betegner som den mest ambitiøse af sin art i 20 år.
S: Tre skrift frem og et tilbage

Socialdemokratiet, der er med i aftalen, er også positive, selvom partiet ikke fik alle ønsker opfyldt i forhandlingsforløbet.

” Vi laver i dag en god aftale med tre gode skridt fremad. Flere ufaglærte ledige bliver fremover faglærte, a-kasserne får bedre muligheder for at hjælpe deres arbejdsløse i job, og vi fjerner og forenkler en lang række regler. Det betyder, at beskæftigelsesindsatsen vil have større fokus på at få den enkelte arbejdsløse tættere på arbejdsmarkedet end på unødvendige regler. Det er godt og meget tiltrængt ude i kommunerne,” siger beskæftigelsesordfører Leif Lahn Jensen (S).

Et af elementerne er, at aktiveringen af jobparate unge og seniorer på dagpenge rykker, så de bliver sat i aktivering efter seks måneder i stedet for efter 13 uger som i dag. Og det ærgrer socialdemokraten.

”Vi tager desværre også et skridt tilbage, idet vi rykker tidspunktet for aktiveringen tilbage. Det reducerer beskæftigelsen med 300 personer og øger arbejdsløsheden tilsvarende. Det har vi kæmpet imod under forhandlingerne, men i dag må vi konstatere, at den kamp har vi tabt til regeringen,” siger han.
Luger ud i forvirrende regler

Et af de konkrete tiltag i aftalen er, at kravet om, at ledige, der har et job på hånden, skal søge job i de sidste seks uger som arbejdsløs, afskaffes.

Og det er en af de positive ændringer, som formanden for de danske a-kasser, Torben Poulsen, fremhæver.

”Der har længe været brug for at få luget ud i de mange beskæftigelsesregler, der blot forvirrede de ledige. For eksempel blev ledige tvunget til at skrive jobansøgninger, selv om de allerede havde fået job. Det slipper man heldigvis for nu”, siger hovedkasserer i Dansk Metal, Torben Poulsen, der også er leder af Metals A-kasse og altså også formand for a-kassernes brancheorganisation, Danske A-kasser.
A-kasserne får mere ansvar

Ét af stridspunkterne i forhandlingerne var spørgsmålet om, hvem der skal have det primære ansvar for kontakten til de forsikrede ledige i begyndelsen af ledighedsperioden. Jobcentrene eller a-kasserne. Med aftalen står det nu klart, at udvalgte a-kasser overtager samtaleforløbet de første tre måneder af ledighedsperioden i en forsøgsperiode på fire år.

Og det glæder man sig over i Dansk Metal, som dog gerne have set at flere a-kasser kunne deltage i forsøgsordningen.

”Vi havde gerne set at flere a-kasser kunne deltage, men det har ikke været politisk muligt. Med de nye regler i forsøget undgår vi at tvinge den forsikrede ledige til at gennemgå dobbeltforløb med samtaler i både a-kassen og hos det lokale jobcenter. Det har langt hen ad vejen været spild af tid og offentlige kroner, som nu i stedet kan bruges på at hjælpe dem, som står længere væk fra arbejdsmarkedet”, siger Torben Poulsen.

Spild af tid og offentlige kroner, som nu i stedet kan bruges på at hjælpe dem, som står længere væk fra arbejdsmarkedet

Også hos fagforbundet FOA er modtagelsen af aftalen positiv.

"Det er en rigtig god idé, som vi længe har anbefalet på det kraftigste,” siger Mona Striib, der er formand for FOA.

Hun peger på, at FOA kender både medlemmer, arbejdsgivere og overenskomsterne - og samtidig har et meget stort net af aktive og lokalt forankrede tillidsrepræsentanter. FOA har siden 2016 skaffet cirka 2.000 medlemmer i job gennem det særlige JobMatch-system, hvor man får ledige og ledige jobs til at passe sammen.
Kommuner frygter uklarhed

Mens fagbevægelse og a-kasser er positive overfor forsøgsordningen, så advarer kommunerne om, at det kan skabe uklarhed om ansvaret og forringe kommunernes muligheder for en tidlig og effektiv indsats.

"Det afgørende er, at borgerne får en meningsfuld beskæftigelsesindsats, som hurtigst muligt får dem i arbejde. Derfor er det vigtigt, at vi fastholder nogle principper for arbejdsdelingen, hvor borgeren får en enkel og sammenhængende indsats. Samtidig skal beslutninger og økonomisk ansvar hænge sammen," siger Aalborgs borgmester, Thomas Kastrup-Larsen (S), der er formand for KL’s arbejdsmarkedsudvalg.

Men, lover KL, man vil selvfølgelig ”gå konstruktivt ind i dialogen med Beskæftigelsesministeriet og a-kasserne om, hvordan det nye forsøg skal udmøntes i praksis”.
Skal ikke være en spareøvelse

Aftalen er en gennemgribende forenkling på beskæftigelses­området er et gennembrud for en mere effektiv indsats til gavn for borgerne. Det mener i hvert fald HK Kommunal, der blandt andet repræsenterer sagsbehandlere og jobkonsulenter i jobcentrene.

”Medarbejderne i jobcentrene har i mange år påpeget problemer med den komplicerede lovgivning og ønsket sig mere enkle regler med større mulighed for at bruge deres faglighed til gavn for de ledige borgere. Den nye politiske aftale viser, at de endelig er blevet hørt. Vi ser frem til de tiltrængte forenklinger,” siger Mads Samsing, der er næstformand for HK Kommunal.

Beskæftigelsesministeriet skønner, at kommunerne med aftalen frigøres for samlet 500 millioner kroner – svarende til 1000 medarbejdere. Men Mads Samsing advarer om, at man bruger de penge som anledning til at spare medarbejdere væk.

”Det vil sætte en stopper for, at man kan opnå forbedringer. De tiltrængte forenklinger skal løfte indsatsen og give medarbejderne mere tid til borgere og virksomheder, så indsatsen kan tilpasses til den enkelte. I forvejen er medarbejderne presset til det yderste, og det er nu engang medarbejderne, der skal have tid til at løfte indsatsen med faglighed og fornyelse. Nedskæringer ville være gift for indsatsen og ganske givet betyde, at de nødvendige resultater ikke kan opnås," siger han.