Ny aftale: Hjemsendte offentligt ansatte skal bruge fem feriedage

Den offentlige sektor følger de privates eksempel: Laver aftale om fem dages tvungen ferie.
Alle offentligt ansatte, som lige nu er hjemsendte uden at arbejde hjemmefra, skal bruge fem fridage inden 14. april.

Aftalen er forhandlet på plads mellem regeringen og parterne på de faglige organisationer i den offentlige sektor.

Skatteminister Morten Bødskov (S) kalder det på pressemødet “et flot håndslag” og “et vigtigt bidrag” til at få Danmark gennem krisen.

placeholder
 

Varslet af Mette F. mandag 

Til at starte med var de offentlig ansatte, som ikke varetog kritiske samfundsfunktioner inden for sundhedsvæsen, socialområde eller nødpasning, sendt hjem fra 13. marts og to uger frem med fuld løn.

Mandag blev nedlukningen forlænget til efter påskeferien.

Aftalen lægger i direkte forlængelse af den trepartsaftale, som regeringen har lavet med arbejdsmarkedets parter på de private område

På pressemødet varslede Mette Frederiksen, at man planlagde, at de hjemsendt offentligt ansatte skulle bidrage ved at afvikle ferie under hjemsendelsen: 

“Når vi nu laver en forlængelse af indsatsen frem til 2. påskedag, synes vi, det ville være naturligt at kigge på den rigtig gode aftale, der er på det private arbejdsmarked, hvor lønmodtagere også bidrager med eksempelvis at afholde ferie i en periode, hvor de ikke kan komme til at få lov til at passe deres arbejde,” sagde Mette Frederiksen, der fortalte, at regeringen allerede var i dialog med de faglige organisationer.

Aftalen lægger i direkte forlængelse af den trepartsaftale, som regeringen har lavet med arbejdsmarkedets parter på de private område. Her har virksomhederne fået mulighed for lønkompensation fra staten, men samtidig skal lønmodtagerne være indstillet på at bidrage ved at holde ferie i op til fem dage i perioden.
 

Kun hvis man har ferie til gode 

De offentliges ferieafholdelse skal lægges i perioden 28. marts til 13. april.

Her skal hjemsendte offentlige ansatte bruge fem af deres feriedage eller holde opsparet afspadsering, seniordage eller lignende.

Opfordringen er, at man som udgangspunkt placerer tre af fridagene i de hverdage, som ligger i midt i påsken

Hvis man ikke har ferie eller afspadsering til gode, så er man ikke tvunget til at holde ferie uden løn, som man ellers ser det mange steder på det private arbejdsmarked.

Opfordringen er, at man som udgangspunkt placerer tre af fridagene i de hverdage, som ligger i midt i påsken mellem den 6.-8. april.  
 

Gælder ikke næste ferieår 

Mona Striib, der er formand for FOA, som organiserer SOSU-assistenter og pædagogmedhjælpere, understreger under pressemødet, at aftalen gælder for det indeværende ferieår, som slutter 2. maj.  

De offentligt ansatte kan altså ikke trækkes i de feriedage, som skal bruges til sommer og i resten af næste ferieår.

placeholder

Også i pædagogernes fagforbund BUPL, er formand Elisa Rimpler tilfreds med aftalen.
placeholder


Ifølge formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, er aftalen et udtryk for, at den danske model endnu engang viser sit værd.

placeholder

Sarah Scheer er podcast-redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Annonce