De danske skattemyndigheder indgik torsdag formiddag en aftale med den digitale udlejningstjeneste Airbnb. Aftalen betyder, at danskere, som udlejer deres bolig via Airbnb, automatisk får indberettet deres lejeindtægter til SKAT. Dermed bliver det fremover vanskeligere at snyde med skatten, når man vil tjene lidt ekstra på at udleje boligen i ferien.

Torsdagens aftale mellem skattemyndighederne og Airbnb er en direkte følge af en politisk aftale tirsdag eftermiddag mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om en række nye tiltag inden for deleøkonomien.

En aftale som netop sikrer, at deleøkonomien underlægges politisk regulering, så den fremover kan arbejde til gavn for hele samfundet. Det fortæller Peter Hummelgaard, der har forhandlet aftalen på vegne af Socialdemokratiet:

”Grundlæggende har det handlet om at få de mest vildtløbende sider af deleøkonomien under kontrol. Og det har handlet om at gøre det på en måde, så man trækker de bedste sider frem, men samtidig også sikrer, at man har en fornuftig udvikling på boligmarkedet, og at folk betaler skat af de deleøkonomiske aktiviteter, de deltager i. Det er god gammeldags socialdemokratisk inddæmning af de værste sider af markedskapitalismen.”
Kæmpede for lavere loft over udlejning

Peter Hummelgaard fremhæver især to områder, hvor Socialdemokratiet har sat sine aftryk på tirsdagens aftale:

”Vi har fået loftet på antallet af dage, man kan udleje sin lejlighed, langt ned i retning af det, som København og andre store byer har ønsket, nemlig 70 dage om året. Og så er det skattefradrag, man kan modtage, blevet indrettet fornuftigt.”

Regeringen spillede oprindeligt ud med, at man skulle kunne leje sin bolig ud i op til 90 dage om året. Det blev mødt med kritik af blandt andet Københavns overborgmester Frank Jensen (S), som mente, at det ville lægge yderligere pres på boligpriserne i København og gøre det vanskeligt for familier og studerende at komme ind på boligmarkedet. Antallet af overnatninger i København gennem Airbnb er på fem år stedet fra godt 20.000 til godt 450.000.

Med tirsdagens aftale sænkes loftet fra 90 til 70 dage. Samtidig gøres det til en forudsætning, at man udlejer gennem en tredjepart som eksempelvis Airbnb, der indberetter lejeindtægter til Skat. Ellers er loftet på blot 30 dage. Samtidig nedsættes fradraget fra 28.000 til 11.000 kroner om året.

”Det betyder, at dem, der bor i de store lejligheder, stadigvæk kan dele deres bolig med andre, og de kan stadig have en god biindkomst. Men det kan ikke være en forretning for dem. Dermed har vi sikret fair og lige vilkår – både i forhold til at komme ind på boligmarkedet, og i forhold til hotelbranchen,” fortæller Peter Hummelgaard.

Han fortæller, at det for Socialdemokratiet også har været afgørende at få indført kontrol med, om reglerne om maksimalt 70 dages udlejning overholdes.
Nyt fradrag tilgodeser mindre lejligheder

I dag har alle udlejere et bundfradrag, som der ikke skal betales skat af. Fradraget er på 1,33 procent af ejendomsværdien, dog mindst 24.000 kroner. Ejer man eksempelvis en lejlighed til en værdi af fire millioner kroner, så er fradraget på cirka 53.000 kroner. Regeringen ønskede i første omgang at fastsætte fradraget til 36.000 kroner, men måtte i sidste ende acceptere et fradrag på 28.000 kroner.

”For et hus eller en ejerlighed vurderet til fire millioner kroner beskæres bundfradraget med over 25.000 kr.”, udtalte chefkonsulent Henning Boye Hansen fra revisionsgiganten BDO til Politiken.

Helt konkret vil der være tale om et større fradrag for boliger med en værdi op til 2,1 millioner kroner, og et mindre fradrag for boliger med en værdi over 2,1 millioner kroner.

Det understreger ifølge Peter Hummelgaard netop, at målet er at gøre det nemmere for almindelige danskere at gøre brug af deleøkonomiske løsninger, men sværere spekulanter at bruge deleøkonomien til at drive hotel.
Arbejdsmarkedets parter er glade for aftale

Også Dansk Folkeparti glæder sig over, at det er lykkedes at få ændringer igennem i forhold til regeringens oprindelige udspil fra oktober 2017.

”Det er et fint kompromis, som vi har fået lavet. Det afgørende er, at den sorte økonomi ikke kommer til at blomstre, som man så med kørselstjenesten Uber. Det er vigtigt at få lagt et loft over udlejningen på 70 dage, så det ikke nærmer sig erhvervsvirksomhed,” udtaler Dennis Flydtkjær, skatteordfører for Dansk Folkeparti.

Også arbejdsmarkedets parter er glade for aftalen. Hos LO mener næstformand, Nanna Højlund, at der er mange gode takter i aftalen:

”Det er rigtig positivt, at man har lyttet til LO’s forslag om at sikre målrettet kontrol med de digitale platforme. Ny teknologi og nye forretningsmodeller er velkomne i Danmark, men det skal være i fair konkurrence med almindelige virksomheder og deres ansatte. Her er skattebetaling naturligvis vigtigt, ligesom det kræver, at lovgivningen rent faktisk håndhæves. Det tages der nu første skridt til.”

På arbejdsgiversiden er der også tilfredshed med aftalen. Hos HORESTA, der er arbejdsgiverorganisation for blandt andet hotellerne, glæder administrerende direktør Katia K. Østergaard sig blandt andet over, at loftet over antallet af udlejningsdage er blevet sænket fra 90 til 70 dage:

”Vi havde gerne set, at grænsen var endnu lavere, men i forhold til det første udspil fra regeringen i efteråret 2017 er der virkelig blevet lyttet til erhvervet og sket et kæmpe skridt i den rigtige retning.”