Danmark tilbyder nu tidligere og nuværende ansatte på ambassaden i den afghanske hovedstad, Kabul, og andre som har arbejdet for os, at blive evakueret.

Det har et bredt flertal i Folketinget besluttet, efter at Talebans fremmarch i Afghanistan truer dem, der har hjulpet de internationale styrker i landet som de danske. Alle partier, bortset fra Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti, står bag aftalen.

“Aftalen leverer på regeringens ønske om at lave en hurtig, holdbar og ordentlig løsning for de lokalansatte afghanere i Danmarks tjeneste,” siger udenrigsminister udenrigsminister Jeppe Kofod (S).

Står i en helt særlig situation

“De lokalansatte på vores ambassade står i en helt særlig situation, og der er derfor enighed blandt partierne om, at der er brug for en særlov, og at selve evakueringen vil kunne foregå allerede før særlovens vedtagelse.”

Moralsk ansvar

Mindst 45 ansatte på den danske ambassade bliver tilbudt evakueringen og får midlertidig ophold i to år og tilbuddet gælder såvel nuværende som tidligere ansatte to år tilbage.

Der er ikke mulighed for forlængelse efter de to år i den midlertidige opholdstilladelse. Man vil dog kunne ansøge om opholdstilladelse efter udlændingeloven.

Den nærmeste familie til de ansatte bliver ligeledes tilbudt evakuering. Det gælder som udgangspunkt ægtefælle eller samlever samt ugifte børn under 18 år.

Evakueringen påbegyndes snarest og gennemføres gradvist, så ambassaden i Kabul fortsat kan fungere.

Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, mener, at aftalen sikrer, at “ingen ansatte der har arbejdet for Danmark i Afghanistan lades i stikken.”

“Vi har i aftalen fået en model der leverer på det moralske ansvar, som vi har over for dem der hjælper os,” skriver Michael Aastrup Jensen på Twitter.

NATO, EU og FN-Solidaritet

Aftalepartierne er endvidere enige om, at Danmark skal være klar til at drøfte en “solidarisk byrdefordeling”, som det hedder, i forhold til lokalt ansatte hos NATO, EU og FN, og at anmodninger herom fra organisationerne vil blive drøftet i aftalekredsen.

Danmark vil sammen med ligesindede lande løbende drøfte den videre håndtering, herunder i forhold til at støtte afghanere, der har haft en løsere tilknytning til landenes aktiviteter i Afghanistan.

“Lettet over bred aftale om evakuering af lokalt ansatte på dansk ambassade i Afghanistan & øget indsats for tolke,” skriver De Radikales forsvarsordfører, tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard, på Twitter.

“Vil holde regering fast på at drøfte med andre lande, hvordan vi hjælper folk i civile projekter, som DK har været stærkt engageret i.”

Det samme lyder fra SF og Enhedslisten.

“Godt at ambassade-ansatte i Afghanistan nu endelig kan blive evakueret m familier og få visum til DK,” skriver Enhedslistens forsvarsordfører, Eva Flyvholm, på Twitter.

“Men egentlig utroligt at der skal kæmpes for noget, der burde være en selvfølge. Næste skridt bør være hjælp t partnere på DK udviklingsprojekter og journalister i fare.”

Formanden for Dansk Journalistforbund, Tine Johansen, er af samme grund "mere end almindelig ærgerlig" over, at aftalen ikke omfatter mediearbejdere og stringere for danske medier i Afghanistan.

DF: Regeringen svigter på udlændingepolitikken

Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup, kritiserer til gengæld, at de ansatte nu kommer til Danmark.

Ifølge Dansk Folkeparti skal de ansatte om nødvendigt hjælpes ved intern flytning i Afghanistan eller ved genbosætning i nærområdet.

“Aftalen om de afghanske tolke blev, som Dansk Folkeparti havde frygtet; nemlig at de skal evakueres til Danmark,” skriver Peter Skaarup på Twitter.

“Regeringen svigter i den grad på udlændingepolitikken!”

De lokalt ansatte har indtil nu haft mulighed for at søge om hjælp via den såkaldte tolkeaftale fra 2013.

Det har 50 afghanere gjort, siden USA og de vestlige tropper begyndte den militære tilbagetrækning i Afghanistan. Heraf er 42 nuværende eller tidligere ansatte på ambassaden i Kabul, og otte er tidligere tolke eller andre lokale ansatte, der har samarbejdet med Forsvaret.