Ny aftale skal sikre mere frihed til folkeskolen

Partierne i forliget om folkeskolen vil give skoler og kommuner mulighed for at bestemme mere selv. SF står udenfor og banker på.
Foto: Udlændinge- og Integrationsministeriet
Mattias Tesfaye (S), Børne - og undervisningsminister
Mindre Christiansborg, mindre bureaukrati og mere lokal selvbestemmelse.

Det er hovedingredienserne i en ny aftale, som partierne bag folkeskoleforliget har indgået.

”Frisættelsen af folkeskolen er en vigtig prioritet for os i regeringen. Vi tager nu første skridt og viderefører de udvidede frihedsgrader med yderligere ét skoleår, så skolerne har de samme frihedsgrader som i de foregående to skoleår," siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye(S) i en pressemeddelelse.

Magt til skolerne og kommuner 

Muligheden for mere selvbestemmelse kommer til at ske ved at skolerne skal have mulighed for at prioritere de indsatser, som giver fagligt og pædagogisk mening lokalt.

Samtidig fjernes kravet om, at kommunalbestyrelsen skal udarbejde en udviklingsplan for skoler, som er omfattet af udviklingslisten.

Udviklingslisten er en liste over skoler, som ikke formår at tilbyde en god nok læringskvalitet.

Også i de kommende år har skoler og kommuner mulighed for at afkorte skoleugen ved at konvertere hele eller dele af den understøttende undervisning til tolærer - tovoksenordninger. Derudover får skolerne mulighed for at prioritere at klasserne i højere grad kan have de samme lærere i løbet af skoledagen.

SF er ikke med - men vil gerne

Aftalen er indgået af regeringen, bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne, og Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti.

Selvom mere frihed til folkeskolen er en mærkesag for SF, er partiet ikke med. Det skyldes, inden folketingsvalget meddelte at de ønskede at opsige forliget, som de før var med i. Partiet ønsker dog at komme tilbage i folkeskoleforliget.

SF opsagde folkeskoleforliget forud for sidste valg

“SF opsagde folkeskoleforliget forud for sidste valg, så partierne efter valget ikke kunne blokere for at give alle skoler i Danmark mere frihed til at gøre skoledagen kortere og i stedet have flere timer med to voksne. Det har partierne kunne gøre hidtil på grund af vetoretten,” siger børne - og uddannelsesordfører Jacob Mark fra SF til Netavisen Pio og fortsætter:

 Vores mål lykkedes

“Vores mål lykkedes. Nu er det i regeringsgrundlaget blevet besluttet, at der permanent skal gives mere frihed til alle skoler – noget som SF selv fik skrevet ind, før vi forlod regeringsforhandlingerne. Derfor er vi selvfølgelig også klar til at tage ansvar i forliget for den proces, så vi kan være med til, at det bliver gjort ordentligt.”
 
Hvorvidt SF kan komme med i folkeskoleforliget igen er op til de andre partier i forliget, som skal godkende, at SF vender tilbage.
 

Emma Inge Hansen er journalist på Netavisen Pio. 


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Kan man bestemme om ens danske børn skal udsættes for kulturberigelse og være statister i umulige evighedsintegrationsprojekter? Ja, det kan man. Det hedder privatskoler og ventetiden er 5-10 år.

Kan man bestemme om ens muslimske børn skal udsættes for vantro danskere og ikke-islamisk undervisning? Ja, det kan man. Det hedder private Koranskoler og arabiske "friskoler", og finansieres med støtte fra danske skatteydere, bl.a. ved afskaffelse af St. Bededag.

Der er ingen regel uden undtagelse, men hovedreglen er, at vores kulturer ikke passer sammen.

Annonce