Ny analyse: Milliarder i skattelettelser har kostet velfærd

Der er givet skattelettelser i milliardklassen gennem de sidste 20 år. Det er gået hårdt ud over velfærden. S vil tilbagerulle Løkkes skæve skattelettelser.
Foto: Colourbox
”Store skattelettelser og færre offentligt ansatte pr. borger”.

Sådan lyder overskriften i en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Næsten 50 milliarder kroner mindre om året.

Det er konsekvensen af de skattelettelser, der er blevet gennemført i løbet af de sidste knap 20 år.

Siden 2001 er skatter og afgifter blevet sænket. Det betyder, at skatteprovenuet – statens indtægt fra skatter, afgifter m.m. – i dag er 45-50 mia. kr. lavere om året, viser analysen.

Samtidig er der sket et fald i antallet af offentligt ansatte pr. borger.

I 2001 var der omkring 144 offentligt ansatte pr. 1.000 borgere, mens der i dag er 134 offentligt ansatte pr. 1.000 borgere.

Det er især efter 2010, at der er kommet færre offentligt ansatte pr. borger, hvilket bl.a. skyldes effektiviseringer og nedskæringer i både stat, regioner og kommuner.

Kilde: Arbejderbevægelsens Erhversråd (AE)

Det fremgår også af analysen, at man for en milliard kroner kan øge den offentlig beskæftigelse og ansætte mellem 1.900 og 2.500 fuldtidsansatte sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, SOSU’er og HK’ere i den offentlige sektor.

Skattelettelser har en pris

Der er ikke råd til både skattelettelser og velfærd. Derfor kommer skattelettelserne også med en pris, siger direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Lars Andersen:

Det er et politisk valg. Men man kan ikke både give skattelettelser, udbygge velfærden og have et godt socialt sikkerhedsnet

”Det er et politisk valg. Men man kan ikke både give skattelettelser, udbygge velfærden og have et godt socialt sikkerhedsnet. Prisen for de skattelettelser har været, at der specielt i de senere år er blevet strammet til,” siger han til A4 Arbejdsliv og fortsætter:

”Dagpengesatsen er sat ned, og dagpengeperioden er blevet reduceret, mens efterlønnen er ved at blive udfaset. Så det har jo nogle omkostninger, at man sætter skatterne ned.”

S: En ny retning for Danmark

Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, fortæller, at regeringen har fokus på at rulle de mest ulighedsskabende skattelettelser tilbage, som blev gennemført i tidligere statsminister Løkke Rasmussens to regeringsperioder.

Vi har nogle målrettede skattelettelser, som Løkke har givet, som vi ønsker at tilbagerulle

”Vi har nogle målrettede skattelettelser, som Løkke har givet, som vi ønsker at tilbagerulle. Men vi siger nej til generelle skattestigninger til danskerne. I stedet vil vi bruge det eksisterende råderum i de kommende år og undlade at give skattelettelser,” siger han til A4 Arbejdsliv.

AE: Det truer sammenhængskraften

Ifølge AE-direktør Lars Andersen er det kombinationen af skattelettelser og nedskæringer i den offentlige sektor, især siden 2010, der har haft store konsekvenser for velfærden i Danmark.

Siden 2015 har væksten i det offentlige forbrug ikke fulgt det såkaldte demografiske træk – udviklingen i befolkningstallet.

Det får nu AE-direktøren til at udtrykke bekymring for sammenhængskraften:

Dem uden mange ressourcer må finde sig i dårligere kvalitet

”Det udfordrer i høj grad sammenhængskraften i samfundet og den danske model. Hvis standarden ikke kan følge med, så begynder folk at vælge private løsninger. Når man vælger private løsninger, så kan man sige, at de ressourcestærke køber sig til det, mens dem uden mange ressourcer må finde sig i dårligere kvalitet,” siger Lars Andersen til A4 Arbejdsliv.

Analysen viser også, at der siden regeringsskiftet i juni 2015 er uddelt store skatte- og afgiftslettelser. Alene i 2019 gennemførte den borgerlige regering skattelettelser for 11,9 mia. kr.

 

Student på Netavisen Pio


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

90 % af verdens befolkning har haft gavn af internationaliseringen. De 80 % i Ulandene og de 10 % der udgør den rige halvdel i OECD-landende. Den anden halvdel af OECD er presset på lønnen for ellers flytter jobbene. Så de bliver sure, tager en gul vest på, stemmer Trump mv. Se at komme i gang med en fordelingspolitik; vi rige har nok penge (jeg er veluddannet, direktør i eget firma, over 1 mill pr år; men også sur over den manglende fordelingspolitik / bange for konsekvenserne fremover).