Ny analyse: Rekordhøjt dansk skattetryk er en myte

Det er en myte, at Danmark har ét af de allerhøjeste skattetryk. Sammenligner man med de øvrige vesteuropæiske lande, ligger vi snarere i midten.
Foto: Pressefoto Venstre, Flickr
”Danmark har verdens højeste samlede skattetryk”

Det udsagn kan man læse på De Konservatives hjemmeside. Og det er ikke det eneste sted hos det borgerlige Danmark, at man kan læse lignende konstatering af det rekordhøje danske skattetryk.

Mytedræber

Men det er en myte, bekræfter Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) i en analyse. Myten skyldes, at de mest anvendte opgørelser dybest set sammenligner usammenlignelige tal.

Følger man den internationale organisation OECD’s regnemetode, så har Danmark det næsthøjeste skattetryk blandt 18 lande, efter Frankrig, men bruger man de mere sammenlignelige tal som AE anvender, så ender Danmark som nummer seks eller syv.

Forskellen skyldes ifølge AE primært to ting.

Danskerne betaler skat af deres ydelser

For det første er en stor del af de danske skatter penge, der flyttes mellem offentlige kasser som skat på sociale overførsler. Det skal man rense for, for i udlandet er sociale overførsler i højere grad skattefri.

”Danmark har høje folkepensioner, dagpenge og så videre, men samtidig skal folkepensionister og andre overførselsmodtagere betale skat efter de samme regler som andre.

Skatten på overførselsindkomster gør det danske skattetryk kunstigt højt. Da Danmark i 1994 satte folkepensionen og kontanthjælpen op og samtidig gjorde dem skattepligtige, steg vores skattetryk med 2 procentpoint, uden at borgerne fik færre penge på lommen,” står der i AE-analysen.

Man glemmer udenlandsk indkomst

For det andet er det misvisende at opgøre skattetrykket i procent af bruttonationalproduktet (BNP), da det ikke medregner danskernes indkomst fra udlandet.

”Med globaliseringen kommer en større og større del af danskernes indkomst imidlertid fra udlandet, og ikke kun fra produktion i Danmark. Fx får vi en stigende del af vores indkomst fra udenlandske aktier.

Det skal man tage med, når man opgør skattetrykket, og derfor giver det ikke længere et godt billede at opgøre skatterne i procent af BNP. I stedet skal man bruge bruttonationalindkomsten (BNI), som måler borgernes samlede indkomst,” står der i analysen. .”

Endelig gør det en lille forskel om man regner skattetrykket før eller efter moms.

Hvis man korrigerer skattetrykket, så tallene bliver sammenlignelige, ligger Danmark nummer 6 blandt de 18 lande i Vesteuropa, når vi målet skattetrykket. Og uden moms ligger Danmark nummer syv.

David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Det har vi da vidst længe. Det er noget, de liberale bruger i LA og V gjorde det en overgang. Vi kan ikke få både og, det koster med deltag der stilles og vi må belave os på skattestigninger og afgifter alle sammen. Klima og velfærd vil kræve meget. Vi har ambitioner og det koster.

De krav.

Annonce