Ny analyse: Social arv viser sig i børns karakterer

Forskellen i børns karakterbøger er i snit 4,3 karakterpoint, hvis man sammenligner børn fra den bedst stillede socialklasse med børn fra laveste socialklasse.
Fortæl mig hvem dine forældre er, og jeg skal fortælle dig dine karakterer i folkeskolen.

Det mønster bekræfter en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Forskellen i børnenes karakterbøger er nemlig så stor, at den i gennemsnit svarer til 4,3 karakterpoint, hvis man sammenligner børn fra den bedst stillede socialklasse med børn fra den laveste socialklasse.

Professor ved Københavns Universitets Sociologiske Institut, Mads Jæger, der har forsket mange år i social arv, er det på ingen måde overraskende:

“Undersøgelsen viser os noget, som vi godt vidste i forvejen, nemlig at der er relativt stor forskelle på, hvordan børn klarer sig i Danmark baseret på deres socioøkonomiske baggrund,” siger han til Netavisen Pio.  

Han understreger, at det er værd at bemærke, at folkeskolen ikke ser ud til at udviske den sociale arvs betydning i nogen nævneværdig grad.

Falder én karakter per socialklasse

Undersøgelsen har delt folkeskoleeleverne op i socialklasser ud fra deres forældres uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet, og her kan man se, at karaktergennemsnittet falder med én hel karakter, når man rykker en enkelt socialklasse ned.

Dårligst går det for de børn, der er vokset op med arbejdsløse forældre, som lander på et karaktergennemsnit på under 5 i den afsluttende prøve i 9.klasse. Arbejderklassens børn svinger sig omtrent en karakter op til et 6 tal, mens børn fra de mest velstillede hjem får mellem 8 og 9.



En myte at folkeskolen udvisker sociale skel

Forskellen er desværre akkurat lige så tydelig i 2. klasse som ved afgangseksamen i 9. klasse.

Det vil sige, at den sociale arv er er slået ind allerede før børnene overhovedet starter i skole

“Vi synes det er utroligt, at man kan se det nærmest helt samme billede. Vi kan altså ikke se en udviskning af de forskelle, der allerede findes tidligt, i løbet af folkeskoletiden,” forklarer analytiker Sune Caspersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der står bag undersøgelsen.

Det er første gang, at man har haft muligheden for at sammenligne den samme gruppe af børn over en årrække, og det tydeliggør, at de sociale forskelle ikke udviskes i folkeskolen, forklarer Mads Jæger:

“Vi kan se, at forskellene allerede findes ved de nationale tests i 2. klasse - og kan ses helt frem til eksamen i 9. klasse. Det vil sige, at den sociale arv er er slået ind, allerede før børnene overhovedet starter i skole”, siger han til Netavisen Pio.

Skaden er så og sige sket for de børn, der kommer fra lavere sociale klasse, og Mads Jæger konkluderer:

“Folkeskolen er ikke i stand til at udviske den social arv - og den har sandsynligvis aldrig været det.”

Nu før nu bedre

Derfor skal der sættes tidligt ind, understreger både Sune Caspersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og professor i sociologi, Mads Jæger.

“Hvis man skal bryde den sociale arv, så skal man faktisk helt tilbage i daginstitutionerne - man skal sætte ind allerede i førskolealderen,” forklarer Mads Jæger.

Din fødselsvægt faktisk er en meget god indikator for, hvor meget du kommer til at tjene, når du er 40

Han understreger samtidig, at de sociale forskelle i forudsætninger starter endnu tidligere, nemlig mens barnet endnu befinder sig i mors mave.

Forskning viser nemlig, at fødselsvægten er en rigtig god indikator for, hvordan man kommer til at klare sig senere i livet, selv når der tages højde for hvor meget uddannelse, man senere får:

“De sociale skel begynder så tidligt, at din fødselsvægt faktisk er en meget god indikator for, hvor meget du kommer til at tjene, når du er 40,” lyder det fra Mads Jæger.

Læs hele undersøgelsen her.

Sarah Scheer er journalist på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Annonce