Ny analyse: Tidligt anbragte klarer sig bedre

Tidligt anbragte børn klarer sig bedre i voksenlivet end dem, der først bliver tvangsfjernet senere i livet, viser ny analyse.
Foto: Social og Indenrigsministeriet, Claus Bech
"Flere udsatte børn skal have et nyt hjem. Tidligere end i dag," sagde statsminister Mette Frederiksen (S) i sin nytårstale.

Og det kan der være god mening i, i hvert fald så klarer tidligt anbragte børn sig bedre i voksenlivet end dem, der først bliver tvangsfjernet senere i livet.

Nye tal viser, at unge, der anbringes første gang som teenagere, får kortere uddannelse, er mere på kontanthjælp og kæmper mere med kriminalitet og misbrug end tidligt anbragte.

Flere udsatte børn skal have et nyt hjem.

Børn og unge, der anbringes første gang i 15-17-års-alderen, klarer sig på en række parametre dårligere end dem, der har været anbragt som små.

Det viser tal i en ny analyse ”Tidligere anbragte som unge voksne” som Social- og Indenrigsministeriet har udarbejdet.

Minister: Vi skal sætte tidligt ind

Analysen gennemgår, hvordan tidligere anbragte, der i 2018 var 25-29 år, klarer sig senere i livet.

Blandt dem, der blev anbragt første gang, da de var 15-17 år, har 63 procent grundskolen som højest fuldførte uddannelse, når de er 25-29 år.

Den tilsvarende andel blandt dem, som blev anbragt første gang som 0-2-årige, ligger på 52 procent.

Vi skal være på børnenes side og sætte tidligt ind, når det handler om anbringelser

Blandt dem, der blev anbragt første gang som 0-2-årige, er omkring 21 procent på kontanthjælp men det blandt dem, der blev anbragt første gang som 15-17-årige, er det 25 procent.

”Denne analyse viser mig, at vi skal være på børnenes side og sætte tidligt ind, når det handler om anbringelser. Gør vi det, lider børnene mindre skade og kan klare sig bedre i livet."

"Omvendt kan det have store omkostninger, hvis vi forsøger at trække en anbringelse unødigt ud," siger social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) om analysen.

Analysen viser også, at unge, der har været anbragt på et tidspunkt i deres barndom, i forhold til uddannelse, kontanthjælp, kriminalitet og stofmisbrug klarer sig dårligere i forhold til de unge, der slet ikke har været anbragt.

Læs hele analysen her.

David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Hvad med de børn som bliver fejl anbragt fordi det går for hurtigt?
Klare de sig bedre eller dårligere?
Hvordan klarer anbragte børn sig i forhold til ikke anbragte børn?
Mærkeligt at Pio og Socialdemokraterne er fuldstændig ligeglad med børnene, bare de kan tvangsfjerne flere!

Husk det sidste afsnit i indledningen til analysen: "Ud fra analysen kan der ikke direkte konkluderes, at det er udelukkende tidspunktet for anbringelse, der er den udslagsgivende årsag til, at barnet klarer sig dårligere. Det vil kræve, at der i analysen tages højde for en række bagvedliggende faktorer, der lig-ger til grund for anbringelsen, der ikke findes datamæssigt belæg for at tage højde for."
Jeg håber disse faktorer bliver undersøgt så viden samles på et oplyst grundlag. Og der bliver reageret på de rigtige områder

Der er tung videnskabelig evidens for at "tidlig indsats" er afgørende i forhold til børns udvikling. Det handler kort fortalt om at børn får mad, varme og menneskelig tilknytning. Det har også rent intuitivt været indlysende så længe mennesker har fået børn. Tvangsfjernelse og tvangsbortadoption er ikke del af en "tidlig indsats" i andet end et ubegribeligt strukturelt embedssprog.