Ny bog gør op med myten om ældrebyrden

Det er en regulær opsang Bjarne Hastrup giver det danske samfund med sin seneste bog der handler om det, som han kalder den forbandede alderdom.

Det er en voldsom titel, og indholdet dementerer den da også en smule, for den danske alderdom er meget bedre end sit rygte.

I dag kan man være gammel på mange måder. Det slår igennem i sproget, hvor man kan møde rørige folk på firs der kalder sig for ”modne”, ”seniorer” eller ”ældre”, mens ”gammel” er reserveret til mennesker med forskellige former for svækkelser.

Sagen er, at alderdommen ikke blot er fuld af gamle svage mennesker, der knap kan huske hvad de selv hedder, men også af raske og selvgående mennesker, der er fyldt med energi og omsorg for andre.

Det giver Bjarne Hastrup mange eksempler på. Bjarne Hastrup er cand.polit og har været medstifter af Ældre Sagen hvor han er administrerende direktør, så han ved, hvad han skriver om.

På arbejdsmarkedet bliver seniorer således brugt i stigende omfang

Bogen er fyldt med faktabaserede oplysninger suppleret med forslag til forbedringer af vilkårene for de gamle.

Herunder et opgør med den traditionelle pensionspolitik, suppleret med ønsker om øget fleksibilitet på arbejdsmarkedet, så der bliver plads til endnu flere seniorer.

De er der allerede.

Væk med ældrebyrden

På arbejdsmarkedet bliver seniorer således brugt i stigende omfang, og de kommer til at udgøre en markant forøgelse af den danske arbejdsstyrke i mange år fremover.

I dag er hvert tredje job i Danmark besat af en senior, og i løbet af de næste ti år vil dette tal nå op på 40 procent.

Dagens seniorer er friske, veluddannede og villige til at tjene en ekstra skilling

Så væk med al den dumme snak om ”ældebyrden.” 

Dagens seniorer er friske, veluddannede og villige til at tjene en ekstra skilling. Takket være hævningen af tilbagetrækningsaldrene for folkepensionen og efterlønnen står seniorerne for en tilgang på arbejdsmarkedet på knap 150.000 personer.

Samtidig har staten fjernet modregningen i pensionerne, når pensionister bliver i lønnet arbejde eller vender tilbage i jobbet.

Allerede nu er det sådan, at 74 procent af væksten i arbejdsstyrken kommer – til dels fra seniorer og til dels fra udlandet.

Her er der endnu meget at gøre. Mange seniorer ønsker flekstid, deltid eller flere feriedage.

Det er en opgave som arbejdsgiverne må tage på sig.

Det er vældig godt

Hvad angår de egentligt gamle. De som er svækkede af sygdom og nedslidning er der beskrivelse af hvordan sundhedsloven og ældreloven bør gå hånd i hånd, således at det bliver én og kun én myndighed, der bliver ansvarlig for hele kæden af opgaver i plejesektoren.

Bjane Hastrup forestiller sig, at den centrale visitation bliver erstattet af et system, hvor visitationen foregår i det daglige i små teams på 12 personer med tværfagligt personale og sygepleje.

Det er vældig godt.

Fortjener at blive læst og diskuteret

Så er der de frivillige. Dem er der mange af, også i Ældre Sagen, og han skriver da også smukt og godt om den store indsats de yder, men de mere principielle betragtninger løber ud i begejstrede beskrivelser af konkrete forløb.

Her kunne man godt have ønsket sig en drøftelse af de problemstillinger som den frivillige indsats også byder på.

Det er en virkelig god og meget væsentlig bog

Hvilket ansvar kan man lægge på en frivillig i den sociale sektor? Hvorledes sikrer man, at grænserne for privatlivets fred respekteres? 

Hvorledes sikrer man den frivilliges uafhængighed og ytringsfrihed i et system der er afhængig af økonomisk støtte fra det offentlige? 

Disse kommentarer må dog ikke skygge for den kendsgerning, at bogen er fremragende. Den henvender sig til politikere, til embedsmænd og til frivillige i den sociale sektor.

Dertil kommer aktive medlemmer af Ældre Sagen, ”gerne akkompagneret af det danske folk.” 

Det er en virkelig god og meget væsentlig bog. Man må ønske, at den bliver læst og diskuteret af mange i ”det danske folk”. Det fortjener bogen. Det fortjener vi andre også.

Bjarne Hastrup: ’Forbandede alderdom. Seniorernes nøglerolle i fremtidens velfærd’. Grønningen1 2024.