Ny bog om politisk ildsjæl og feministisk fyrtårn skæmmes af for meget småsnak

Boganmeldelse

Ny bog om politisk ildsjæl og feministisk fyrtårn skæmmes af for meget småsnak

Socialdemokraten og tidligere kulturminister Jytte Hilden har spillet en stor rolle for ikke mindst kvinder inden for politik og kultur. Ny bog gør dog ikke helt hendes liv og virke ære ved at være skrevet som en lang kaffeslabberas

Jytte Hilden
Billedtekst
Jytte Hilden åbner i ny bog op om sit lange liv blandt andet som socialdemokratisk kulturminister
Foto: Forlaget People's

Hun er et ikon. En politisk ildsjæl. Et feministisk fyrtårn. Og en kulturel blæksprutte. 

Jytte Hilden er født i 1942, uddannet kemiingeniør, medlem af Folketinget for Socialdemokratiet i perioden 1979-98, kulturminister 1993-96 og forskningsminister 1996-98. 

Efter tiden som folketingsmedlem blev Hilden blandt andet kulturchef i Det Kongelige Bibliotek i perioden 1999-2003. Hun er stadig aktiv i samfunds- og kulturlivet.

Mindeværdige øjeblikke klistrer til Jytte Hilden. Som da hun blev udnævnt som kulturminister, og på spørgsmålet om, hvordan hun havde det med sport, svarede: 

"Med sport har jeg det som med porno. Det er sjovt at være med til, men kedeligt at se på".

Eller da Hilden blev spurgt, hvad kultur var for hende, og hun svarede: "Mågestel og morgenbajere".

Eller da Hilden sammen med Dronning Margrethe indviede Bornholms Kunstmuseum iført cykelshorts.

Jytte Hilden sætter ikke sit lys under en skæppe

Puk Qvortrup åbner da også sin nye bog om Jytte Hilden med historien om de famøse cykelshorts, ligesom vi heller ikke snydes for hverken anekdoterne om mågestel og morgenbajere, eller den om porno og sport.

'Jeg siger aldrig undskyld' er skrevet som en lang kaffeslabberas, hvor forfatter og hovedperson taler om løst og fast fra Jytte Hildens dramatiske liv. 

Kvinderne fra 40'erne

Hun beskriver sig selv som "en af krigsdøtrene", "en kæmpestor generation af piger, der voksede op under den kolde krig. I 60'erne og 70'erne fik vi chancen for at tage megafonen og blande os i samfundsdebatten". 

Jytte Hilden sætter ikke sit lys under en skæppe. "Det var lige præcis det, verden havde brug for", fortsætter hun. "Kvinderne fra 40'erne blev et stykke Danmarkshistorie".

Læs også:Jytte Hilden sætter ikke sit lys under en skæppe

Det koster hende heller ikke søvnløse nætter at melde sig ind i Socialdemokratiet. "Jeg var ikke i tvivl om, hvad jeg mente, og hvad der optog mig", fortæller Hilden. 

"Da jeg så skulle vælge parti, kiggede jeg dem alle igennem for at finde det, jeg var mest enig med".

Ordet "plejer" er det værste hun ved. "Verden flytter sig", siger hun. "Så du må flytte med. Hvis dit argument er: Det gjorde vi i går, er mit svar: Men sådan er det ikke i morgen."

"Oprustning er for primitivt"

Selv om Jytte Hilden er trofast socialdemokrat, og lovede sig selv ikke at blande sig i politik, da hun forlod Folketinget, er hun ikke bange for at lægge sig ud med partiledelsen. 

"Oprustning er for primitivt", siger hun i bogen. 

Læs også:'Fra supermagt til shitshow': I USA hænger politik og pop sammen

"For sølle. Det er absurd at sige, at vi bare skal have droner og kanoner. For hvad er det, vi forsvarer? Hvad vil det sige at være dansker? Europæer? Det skal vi finde ud af i en opbrudstid. Jeg håber, det vil medføre en diskussion om vores drømme, fantasier, iderigdom. Hvad ønsker vi, at vores børn skal opleve i fremtiden? Hvilken verden skal mit oldebarn vokse op i?".

Ordene "åndelig oprustning" gør hende ligefrem vred. 

"De to ord har intet med hinanden at gøre! Oprustning signalerer kampvogne, kolonner, kommandoer. Kæft, trit og retning."

Vital periode

Puk Qvortrup bruger op imod ti sider på at diskutere skribenten Katherine Diez, der blev taget i at snyde med sine skriverier, ligesom det såkaldte Ærø-manifestet bliver endevendt af de to i bogen. 

Vi hører om Qvortrups liv med mand og børn i Aarhus, om hendes syn på dit og dat, mens vi kun glimtvis mindes om, hvor meget Jytte Hilden fylder i den danske kulturhistorie i det 20. århundrede. 

Jeg er sådan set ligeglad med Qvortrup, Diez og Ærø-manifestet

Hun var trods alt kulturminister, da København var Europæisk Kulturby i 1996, da kunstmuseet Arken åbnede i Ishøj, da Folkets Hus i København blev omdannet til spillestedet Vega, og da Statens Museum for Kunst blev bygget ud i Østre Anlæg. 

Hilden var en af de mest kontroversielle kulturministre, vi har haft, men hendes periode var også virkelig vital, og det er ikke helt forkert at påstå, at det var i hendes tid, der var allermest gang i Kulturministeriet.

For meget småsnak 

Bag kulisserne har Jytte Hilden spillet en stor rolle for ikke mindst kvinder inden for politik og kultur. Hendes foredrag og oplæg giver den dag i dag inspiration til masser af mennesker. 

Som minister gav hun en hjælpende hånd til kvindelige ildsjæle indenfor blandt andet museumsverdenen, ligesom hun utrætteligt har kæmpet for kønnenes ligestilling i dansk politik. 

Læs også:På Louisiana kan man opleve kæberaslende kunst af Basquiat

Qvortrup nævner Hildens fredspolitiske indsats, men jeg sidder tilbage med en ærgrelse over al for meget småsnak i en bog, der kunne og burde have været en understregning af Jytte Hildens betydning i dansk politik og kultur.

Jeg er sådan set ligeglad med Qvortrup, Diez og Ærø-manifestet, men ville gerne have læst meget mere om den kvindepolitiske pioner, Jytte Hilden.

 

Jytte Hilden og Puk Qvortrup. 'Jeg siger aldrig undskyld'. Forlaget People's. 300 sider. Udkommer i dag.

Niels Frid-Nielsen

Kulturkommentator og forfatter. Forhenværende kulturredaktør på Det fri Aktuelt og i DR Nyheder.

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.