Ny EU-kommission med mange kvinder og massivt borgerligt flertal

EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen kan nu lægge kommissionskabalen. En ting er sikkert, der bliver borgerligt flertal.
Kommissionsformand Ursula von der Leyen.
Den nyvalgte tyske kommissionsformand Ursula von der Leyen kan inden for kort tid præsentere sit forslag til fordelingen af posterne i sin kommende kommission.

Kun Italien, der står midt i et regeringsskifte, mangler at indstille en kandidat. Storbritannien, der som bekendt er på vej ud af unionen, har ikke udpeget nogen.

13 af de 26 nominerede kommissærer er kvinder. Von der Leyen kan dermed indfri sit ønske om kønsbalance i kommissionen. Det vil være første gang, at det er tilfældet. Indtil 1989 var der ingen kvinder blandt kommissærerne, og i den nuværende Juncker-kommission er kun 9 ud af 28 kommissærer kvinder.

Skal godkendes af parlament 

Selv om landene efterhånden har meldt deres kandidater ind, er kommissærkabalen lagt fra løst endnu. Først skal von der Leyen melde ud, hvilke kommissærer der skal have hvilke ressortområder, altså hvilke arbejdsopgaver, ligesom hun skal godkende landenes kandidater.

Udover Von der Leyen selv, ligger en af kommissærernes opgaver allerede fast. Det drejer sig om spanieren Josep Borell, der skal tage sig af EU’s udenrigspolitik.

Når hele kommissionen er nomineret, skal det nyvalgte Europa-Parlament ”grille” kandidaterne inden de – hvis alt går vel – giver grønt lys for den nye kommission. Det er ikke usædvanligt, at én eller flere kandidater vil blive udskiftet undervejs i denne proces, fordi vedkommende viser sig at have ”lig i lasten” eller blot er uegnet til posten.

En borgerlig kommission

Der er i øjeblikket borgerlige regeringer i det meste af Europa, og det betyder også, at langt hovedparten af de nominerede kommissærer tilhører centrum-højre partier.

15 ud af de 26 indstillede kommissærer kommer fra centrum-højre partier, enten konservative eller liberale, ni fra socialdemokratiske partier, en kommer fra et grønt parti (Litauen) og endelig har Sloveniens kandidat ikke noget officielt partitilhørsforhold. Det viser en opgørelse, som Tænketanken Europa har lavet.

Flere politikere, færre teknokrater

Den samme opgørelse viser også, at kommissærernes profil i dag er mindre teknokratisk og mere politisk end tidligere.

73 procent af de nominerede kommissærer har en fortid som minister, mens 69 procent har været medlem af deres nationale parlament.

Lige under en tredjedel af de nominerede er gengangere fra Juncker-kommissionen.

85 procent af kandidaterne er fra det samme parti som den regering, der nominerede dem, så her skiller den danske kommissær Margrethe Vestager, der som bekendt er radikal, lidt ud.

Mere magt til vicepræsidenterne

Udover at skulle fordele arbejdsopgaverne til de nye kommissærer, så arbejder Ursala von der Leyen lige nu med en ny model for kommissionens arbejde, som skulle give mere indflydelse til de to næstformænd – førnævnte Margrethe Vestager og den hollandske socialdemokrat Frans Timmermans. Det skriver magasinet Politico, som citerer kilder i kommissionen tæt på processen.

“I den nuværende struktur har vicepræsidenterne flotte titler (og lønpakker) men ikke meget reel magt,” lyder vurderingen.  

Den plan som von der Leyen arbejder på, skulle give vicepræsidenterne bedre adgang til kommissionens embedsmænd og dermed mere information og mulighed for at gennemføre lovgivning selv.

Det er endnu uklart, hvor meget magt Timmermans, Vestager og von der Leyen vil ende med at dele mellem sig.

Samme medier spekulerer i, at både Vestager og Timmermans skulle være interesseret i at få ansvaret for EU’s klimapolitik. Et område, der står højt prioriteret på unionens dagsorden.

David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook