Ny fagforening strejker med andres faner
Ny fagforening strejker med andres faner
Fysioterapeuternes Fagforening blev stiftet for seks måneder siden og er nu i konflikt. I dag demonstrerer de for første gang - med hjælp fra andres faner

I et bagagerum i en bil ombord på Molslinjen ligger en bunke røde faner på vej mod Frederikshavn.
Vedkommende, der har pakket fanerne, er formand for Fysioterapeuternes Fagforening, Signe Lærke Børsting.
Dagens anledning: En demonstration imod manglende overenskomst for en gruppe fysioterapeuter i Nordjylland.
Det er den første demonstration i fagforeningens indtil videre relativt korte levetid.
Lånte røde faner
Konflikten i Frederikshavn
Fysioterapeuternes Fagforening har forsøgt at indgå en af-
tale med fysioterapi-kæden Benefit Nord, der har afdelinger
i Frederikshavn og Sæby.
Indtil nu har de ansatte ikke haft en fagforening, hvilket be-
tyder, at de bliver betalt mindre end deres offentligt ansatte
kollegaer, ikke har en pensionsordning, ingen ret til barnets
sygedag, ringe barselsvilkår og ingen 6. ferieuge.
Indtil videre har konfliktens to parter ikke kunnet nå til enig-
hed om en passende ordning, og fysioterapeuterne har der-
for strejket siden 14. maj.
Der holdes en demonstration foran Benefit Nord i Frederiks-
havn d. 27. maj i tidsrummet 13-15.
De røde faner i bagagerummet tilhører ikke fagforeningen selv, men tilhører i stedet Serviceforbundet, FH og flere andre foreninger.
Fysioterapeuternes Fagforening har nemlig kun eksisteret i seks måneder og er stadig så ny, at den endnu ikke har fået sine egne faner.
De har derfor været nødt til at låne fanerne af deres fagforbundsfæller, fortæller Signe Lærke Børsting til Netavisen Pio:
“Ja, det er ret godt klaret at være i konflikt, før man har en fane. Så er det godt, at man har nogle gode mennesker omkring en, der har nogle faner,” siger hun og griner let.
Opbakning fra flere kanter
Signe Lærke Børsting og de øvrige fysioterapeuter er ikke de eneste, som er på vej til demonstrationen.
Flere lokale politikere og forbund har tilkendegivet, at de dukker op for at vise deres støtte, herunder FH Nordjylland, FOA, 3F, Malernes fagforening og HK.
Læs også:Historisk: Ny FH-fagforening ser dagens lys
Skal de være bange for jer?
“Vi har stor opbakning fra de andre FH-forbund. Og så er der selve vores egen branche, de privatpraktiserende fysioterapeuter - vi har nye medlemmer, der melder sig ind hver eneste dag,” siger Signe Lærke Børsting og fortsætter:
“Vi er i hele landet nu, og på nogle klinikker organiserer vi 100 procent af de ansatte. Så jeg synes i hvert fald, at vi skal have den respekt, at vi står som en stor gruppe af privatansatte fysioterapeuter, der egentlig bare gerne vil have retfærdige vilkår nu.”
Født til at kæmpe
I november brød foreningen ud af Danske Fysioterapeuter, fordi de var utilfredse med “den interne model”, hvor både arbejdsgivere og arbejdstagere var organiseret under samme forening.
Ifølge Signe Lærke Børsting gav det uklare linjer om, hvem de repræsenterede, og problemer i forbindelse med at forhandle overenskomster for de privatansatte medlemmer.
Vi var nødt til at arbejde mod, at vi kan få nogle overenskomster
Det betød blandt andet løngab op mod 100.000 kroner mellem de privat- og offentligt ansatte fysioterapeuter, fortæller hun:
“Og det kunne vi ikke leve med længere. Vi var nødt til at arbejde mod, at vi kan få nogle overenskomster, og dermed hive de privatansatte op på niveau med de offentlige."

Derfor er det måske ikke så overraskende, at foreningen allerede er i konflikt, siger Børsting:
“Man kan sige, at vores grundlæggende DNA og selve fundamentet for, at vi har stiftet en ny forening, er fordi, at vi vil tegne overenskomster. Og det vil vi gøre helt klassisk ved at række ud til arbejdsgiverne og bede dem komme til forhandlingsbordet, ” siger hun og uddyber:
“Og er der nogen, som ikke vil komme til forhandlingsbordet og ikke har lyst til at snakke med os, så gør vi ligesom de klassiske FH-forbund, og så varsler vi konflikt. Og det er jo så her, vi står nu.”
En advarsel til andre
Indtil videre har fagforeningen forhandlet flere overenskomster på vegne af sine medlemmer.
Derfor har de også en idé om, hvad de bør kræve af arbejdsgiverne, og hvornår de bør sige fra, fortæller formanden:
“Vi kommer ikke til at gå ud og underminere vores egne overenskomster. Så før vi kan snakke om, at vi er i nærheden af den lønramme, så bliver det jo svært for os at mødes.”
Læs også:Efter opbrud: Ny fagforening indgår deres allerførste overenskomst
Er det også et varsel til andre arbejdsgivere og jeres medlemmer om, hvordan I som fagforening kommer til at håndtere sådan nogle sager her?
“Helt sikkert. Vi vil rigtig gerne gå dialogens vej, og vi vil rigtig gerne mødes med arbejdsgiverne. Men hvis der ikke er et ønske om forhandling på de her klinikker, hvor der er meget dårlige forhold, så er det konfliktvarsler og de klassiske fagforeningsgreb, som vi kommer til at anvende for at komme til forhandlingsbordet.”
Kommentarer
De ældre svines til af Signe…
De ældre svines til af Signe Marie Flindt der kalder dem 'Ældrebyrde"
Signe Marie Flindt, eftersom du hverken har dokumenteret din påstand eller undskyldt, må du jo mene det. Du er ussel person.
PIO: hvordan kan I lade SMF fortsætte? For støttekroner fra det offentlige (mediestøtte). Er det fordi det også er PIO's holdning???
Kan vi så få lukket ned Kurt…
Kan vi så få lukket ned Kurt Jensens tåbelige og barnagtige kommentarer. Hvis ældrebyrden ikke har andet at lave end at skrive fjollede bemærkninger til gode informative artikler, skal den måske sættes i noget aktivering.
Vorherre til hest!
Hansen, synes du virkelig at…
Hansen, synes du virkelig at ældre skal finde sig i at blive omtalt sådan?
Tilføj kommentar