Ny ferielov takket være skub fra EU

Den nye ferielov er et godt eksempel på, at EU godt kan gøre opmærksom på et potentielt problem uden at diktere løsningen.
Vi kan se frem til en ny ferielov i Danmark. Godt nok ligger den på nuværende tidspunkt kun som et forslag, og efter planen skal den indføres fra 2020. Men på vej er den i hvert fald.

Forslaget til den nye ferielov er blevet til, fordi Europa-Kommissionen for nogle år siden gjorde Danmark opmærksom på, at de nuværende ferieregler kan være i strid med EU-retten. Derfor besluttede regeringen i 2015 at nedsætte et udvalg, som skulle se på, hvordan ferieloven kan ændres. Udvalget er nu blevet færdigt med sit arbejde.

Ifølge Beskæftigelsesministeriet anbefaler ferielovsudvalget, ”at der indføres samtidighedsferie, hvor lønmodtagere optjener og afholder deres ferie over samme periode”. Det betyder, at danske lønmodtagere i fremtiden kan se frem til ikke at skulle vente op til halvandet år, fra de er ansat i et nyt job, til de kan holde ferie med løn.

Det er nemlig forholdene i den nuværende ferielov. Hvis man skifter job på et uheldigt tidspunkt, kan der gå op til halvandet år, fra man begynder at optjene ferie, til man kan afholde den, fordi ferien optjenes i kalenderåret, men først kan afvikles i det kommende ferieår, der løber fra 1. maj til 30. april.

Godt nyt for nyuddannede
Det er selvfølgelig ikke det store problem, hvis man skifter fra et job til et andet under nogenlunde samme vilkår. Men hvis man for eksempelvis er nyuddannet, hvor man typisk ikke tjener en fed hyre, kan det være noget af en økonomisk udskrivning, hvis man skal holde mere end et par ugers ferie. Derfor giver det i min verden virkelig fin mening at ændre feriereglerne, så de tager bedre højde for denne mærkværdighed.

Jeg er da heller ikke umiddelbart stødt på nogen politiske signaler om manglende opbakning til de foreslåede ændringer af ferieloven. Tværtimod. LO’s formand, Lizette Risgaard, har fx udtalt: ”Vi er rigtig godt tilfredse med den her aftale. Den har den klare fordel, at folk, som kommer ud på arbejdsmarkedet for første gang, ikke længere skal vente helt op til 16 måneder før de kan holde betalt ferie”.

Der er til gengæld stensikkert nogen, der vil stejle over, at den kommende revision af ferieloven skyldes en henstilling fra Europa-Kommissionen. For hvorfor skal EU nu blande sig i det?

Sådan rent principielt blander EU sig, fordi alle lønmodtagere ifølge EU’s arbejdstidsregler har ret til fire ugers betalt ferie om året. Og det kan den nuværende danske ferielov selvsagt ikke leve op til. Derfor er det sådan set helt fair, at Europa-Kommissionen har rømmet sig lidt over for Danmark på dette punkt.

Den danske model i praksis
Hvis man ser nærmere på, hvordan Danmark så er gået til arbejdet med at finde en løsning, der lever op til EU-reglerne, viser det sig, at der jo slet ikke er behov for ”diktat fra EU”, eller hvad man ellers kan støde på af kritiske formuleringer, når nogen på EU-plan påpeger, at noget kunne gøres anderledes i Danmark.

Faktisk har EU ikke bestemt, hvordan vores ferielov konkret skal sættes sammen. I stedet har regeringen valgt at nedsætte et udvalg, der – i meget fin tråd med traditionen fra den danske model – består af både arbejdsgivere og arbejdstagere. Dette udvalg har så fundet frem til en løsning, som begge parter kan stå inde for, ligesom vi kender fra den danske model i øvrigt.

Jeg mener derfor, at udviklingen af den nye ferielov er et fint eksempel på, at henstillinger fra EU godt kan løses på en måde, der passer det enkelte land bedst muligt. Den viser samtidig, at det også nogle gange er nødvendigt at nogen kommer og slår os lidt i hovedet, så vi får en anledning til at kigge støvet lovgivning efter i sømmene.

 

Sabina Askholm Larsen er uddannet cand.mag. i retorik og medlem af forretningsudvalget i Europabevægelsen. Hun arbejder til daglig på Danmarks Tekniske Universitet. 

Dagens Pioklumme er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen.

Klummen er udtryk for skribentens egen holdning.

Uddannet cand.mag. i retorik. Arbejder til daglig på Danmarks Tekniske Universitet (DTU), hvor hun bl.a. arbejder med videnskabsformidling inden for byggeri og anlæg samt DTU's arktiske aktiviteter.


placeholder

Annonce