Tusindvis af faglærte og ufaglærte kan nu se frem til at få betalt efteruddannelse. Tirsdag præsenterede Uddannelses- og Forskningsminister Tommy Ahlers (V) sammen med arbejdsmarkedets parter en ny såkaldt omstillingsfond, der over de næste år vil pumpe millioner af kroner ind i efteruddannelsessystemet.

Fonden er et resultat af den trepartsaftale om efter- og videreuddannelse, som regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik i oktober 2017. I 2018 afsættes der 32 millioner kroner i fonden, og fra næste år og fremefter bliver der tale om 65 millioner kroner.

Hos fagforbundet Dansk Metal glæder man sig over den nye fond:

”Det er vigtigt for os, at man har muligheden for at uddanne sig videre. Det kan være svært i dag, hvis man er i arbejde, og måske både skal gå ned i løn og betale for kursusafgift. Så den her fond skulle gerne være med til at give et bedre råderum for den enkelte, mens man videreuddanner sig. For jeg tror på, at økonomien spiller en rolle, når man skal efteruddanne sig,” fortæller Kasper Palm, der er forbundssekretær i Dansk Metal, til Netavisen Pio.
Skal uddanne sig hele livet

Konkret betyder omstillingsfonden, at man som beskæftiget lønmodtager kan få 10.000 kroner til at betale for efteruddannelse. Der står i trepartsaftalen, at:

”Der afsættes årligt 65 mio. kr. til deltagerbetaling i forbindelse med efter- og videreuddannelse, hvor medarbejdere i deres fritid eller arbejdstid efter aftale med arbejdsgiver kan deltage i offentligt godkendte akademi- og diplomuddannelser og dermed opnå et egentligt kvalifikationsløft i form af ECTS-point. Der kan gives støtte til deltagerbetaling til uddannelsesmoduler på maksimalt 10.000 kr. pr. person årligt.”

Jeg tror på, at økonomien spiller en rolle, når man skal efteruddanne sig

Ministeriet vurderer, at 6.500 ufaglærte og faglærte fra både offentlige og private virksomheder årligt vil gøre brug af tilbuddet. Det var da også en glad uddannelsesminister, som tirsdag kunne præsentere aftalen:

”Min vision er, at vi skal kunne uddanne os hele livet. Vi har brug for en større vekselvirkning mellem uddannelse og erhvervsliv. Det gælder for studerende, der har taget en videregående uddannelse, men bestemt også for faglærte og ufaglærte. Med omstillingsfonden giver vi mange tusinde danskere nye muligheder for at blive klogere og tage et uddannelsesforløb i løbet af deres arbejdsliv,” udtaler uddannelsesminister Tommy Ahlers.

Der findes allerede i dag fonde, som giver lønmodtagere mulighed for at blive opkvalificeret. Men ifølge Kasper Palm er der alligevel behov for den nye fond, som adskiller sig fra de eksisterende fonde på flere områder:

”Mange af de kompetencefonde, vi bruger i dag, er bundet op på overenskomsterne. Her rammer du også en gruppe mennesker, som ikke er omfattet af en overenskomst, fordi alle kan søge den. På mange af fondene er der også en positivliste på, hvad man kan uddanne sig til, så det er forholdsvis snævret. Her er omstillingsfonden bredere.”
Fra klejnsmed til produktions-teknolog

Kasper Palm nævner som et konkret eksempel, at en klejnsmed vil kunne bruge fonden til at tage en akademiuddannelse i innovation, produkt og produktion.

Du siger selv, at fonden også gælder for dem, som ikke arbejder på en overenskomst. Bliver der så ikke også mindre grund til at melde sig ind i en fagforening, når alle nu får gavn af de resultater, I forhandler jer frem til ved trepartsforhandlingerne?  

”Vi har jo også medlemmer, som ikke arbejder på en overenskomst. Der er nogen steder, hvor vi ikke kan komme igennem med en overenskomst, og hvor medlemmerne måske føler, at de godt kan klare sig uden en overenskomst. Ved at lave omstillingsfonden rammer vi bredere – også til dem, der ikke har en overenskomst.”