Ny 'Frankenstein' er blodig, overdrevet gotisk og ret imponerende

Det er på ingen måde tilfældigt, at den mexicanske filminstruktør Guillermo Del Toro nu har kastet sig over gyserklassikeren 'Frankenstein'. 

Faktisk ligger den i fin forlængelse af hans filmatisering af Carlo Collodis roman 'Pinocchio' fra 1883. Guillermo Del Toros stop motion film om 'Pinocchio' kom på Netflix i 2022, og hans 'Frankenstein' er også skabt i ledtog med Netflix, som snart har premiere for filmen på deres sendeflade. 

Både Mary Shelleys roman om videnskabsmanden Frankenstein og 'Pinocchio', hvor en fattig træskærer mister sin kone og søn, handler om den grundidé, at man kan stille sig i Skaberens sted og selv kreere liv.  

Det er derfor rigtig set af Guillermo Del Toro, at trods det at 'Frankenstein' nok mest er en historie for et lidt ældre publikum, hvorimod 'Pinocchio' er en decideret børnehistorie, så er fællestrækkene så markante, at historierne grundlæggende berører de samme, klassiske strukturer, der trækker på stort set alle mytologier. 

På mange måder er det også netop denne grundlæggende og dybe fortælling, der gør begge filmatiseringer vellykkede. 

Ingen computeranimation

Et af de særlige kendetegn ved Guillermo Del Toros film, som nok mest af alt befinder sig i genren fantasy er, at han nægter at bruge computergenereret animation. 

Og selvom man måske ikke tænker over det, mens man ser hans film, gør det noget markant ved indtrykket. 

De uendelige mange tv-serier og film, der i vor tid er gennempræget af animation kan blive så kedsommelige i længden. 

Læs også:Filmanmeldelse: Få ting skæmmer en ellers formidabel Pinocchio

Et eksempel er successerien 'Peaky Blinders', der nu har fået en pendant, der handler om ølimperiet Guinness. 

Begge serier er imponerende, og man overvældes i begyndelsen af det samlede indtryk af en forgangen tid, der synes genskabt. 

Problemet er bare, at disse computerskabte animationer i længden føles flade og tegneserieagtige. Og det er netop hvad Guillermo Del Toro undgår ved at arbejde så solidt med kulisser og teknikker, der samlet set giver et indtryk af noget taktilt. 

Lægger ud på dansk

Som biografgænger blev undertegnede ret overrasket over, at 'Frankenstein' begynder med dansk tale. Vi bliver præsenteret for en kaptajn, spillet af Lars Mikkelsen, og hans sekundant, spillet af Nikolaj Lie Kaas. 

Vi befinder os på et skib, der er frosset fast i indlandsisen, hvor besætningen finder en mand, der knapt er i live. De tager sig af manden, men kort efter rystes hele besætningen af et monster, der angriber skibet. 

Det er monsteret, som videnskabsmanden Frankenstein har skabt, og den sårede er Frankenstein selv, som er på flugt fra sin skabning. 

Hele setuppet er overdrevent gotisk, faktisk postmoderne, hvor den arkitektoniske stil er overdimensioneret

Fortællingen udfoldes ved, at vi af den sårede får historien om hans monster, fortalt i lange tilbageblik, samtidig med at besætningen forgæves forsøger at dræbe selvsamme monster. 

Hele setuppet er overdrevent gotisk, faktisk postmoderne, hvor den arkitektoniske stil er overdimensioneret, og hvor raritetskabinetter, overvældende kjoler og enorme, øde landskaber foldes ud. 

Læs også:Film om fænomenet og mysteriet Bob Dylan fokuserer lidt for meget på myten

Og det hele er så gennemført og stilistisk perfekt, at man næsten får kvalme af det i den første tredjedel af filmen, hvor farverne rød, sort og hvid er skematisk dominerende. 

Men pludselig tager filmen en ny retning, og den stærke farvesymbolik blødes op, og det bliver mere plads til og fokus på indholdet i selve fortællingen. 

Besat af ideen om at genskabe liv

Vi får forklaret hvorfor Victor Frankenstein bliver den fanatiske videnskabsmand, der bliver i stand til at kreere et væsen, der er skabt af fragmenter af mange døde. 

Han fortvivles, da hans moder dør, og han skuffes over, at hans i filmen dominerende fader ikke kan redde hende. Hans tro på faderens solide, videnskabelige evner krakelerer, og han bliver besat af ideen om at genskabe liv. 

Læs også:Ny film om dansk DNA-detektiv bugner af spænding

Præcis ligesom i fortællingen om Pinocchio, hvor det er sorgen over tab, der bliver anstødsstenen. Men her slutter fortællingerne jo ikke. 

For hvad skal man i grunden stille op med den skabning, man har givet liv? Her er Guillermos fokus. 

At monsteret skal gøres til Jesus, er bestemt ikke nogen ny idé

Frankenstein har slet ikke gjort sig tanker om, hvorledes sådan en skabning skal blive til et fuldkomment menneske, og i den kontekst bliver det hele ligesom aktuelt og vedkommende for publikum, det kan relatere sig. 

En kombination af citater og passager fra Biblen, der også er en del af fortællingen i 'Pinocchio', kan Guillermo Del Toro frådse med hans samt hans egen katolske relationer, og han tilfører endnu et ekstra lag ved at hensætte handlingen under Krimkrigen (1853-56), der blot gør det endnu mere tankevækkende. 

Frankensteins monster er et fragmenteret konglomerat af selve krigens ofre. 

Læs også:Ny film tager revolutionsromantikere og MAGA-fans under kærlig behandling

Hele grundpointen i filmen er, at det i stigende grad bliver vanskeligt at se på monsteret som den umenneskelige. Og samtidig spiller Guillermo Del Toro på en anden af romantikkens tematikker: ideen om den ædle vilde. 

Dengang forestillede man sig, at hvis et menneske blev opbragt i selve naturen, langt fra den ødelæggende civilisations centre, så ville det afspejle noget autentisk og ædelt. Denne idé spiller en central rolle i Del Toros fremstilling af monsteret.

Blod er der masser af 

Alt i alt er filmen ret imponerende, men også helt igennem hvad man kunne forvente. Ingen overraskelser overhovedet, hvilket nok kan tilfredsstille fans af Guillermo Del Toro, men også måske skuffe andre, der måske godt kunne drømme om et eller andet, der tog lidt mere afstand fra en slet skjult disneyficering. 

At monsteret skal gøres til Jesus, er bestemt ikke nogen ny idé, men at han også skal fremstå som en perfekt mandemodel, der oven i købet sætter blodet erotisk i omløb hos en kvinde, er faktisk lidt kvalmende og en svær pille at sluge. 

Læs også:Bruce Springsteens livtag med sine mareridt får dig til at tude i biografmørket

Nogle vil måske finde filmen blodig og rå, men for undertegnede fremstår de mange scener, hvor der skæres i kød og ligdelene er hobet op, som ren tegneserie, som på en vidunderlig måde ligesom nedtoner horror-elementet. 

Samlet set er Frankenstein ikke en horrorfilm, og man sidder ikke i sædet og bliver chokeret af pludselige effekter. Men blod er der naturligvis masser af. 

'Frankenstein' kan ses både i biografen, hvilket er stærkt anbefalelsesværdigt, og på Netflix fra på fredag. 

Guillermo Del Toro. 'Frankenstein'. 149 minutter. Medvirkende: Oscar Isaac, Jacob Elordi, Christoph Waltz, Mia Goth, Lars Mikkelsen, Nikolaj Lie Kaas mfl. Netflix. 2025