I forhandlingerne om en frihandels- og investeringsaftale mellem EU og USA (TTIP) har særligt ét element været særdeles omdiskuteret – nemlig hvordan grænseoverskridende investeringer skal beskyttes. Nu har EU-Kommissionen fremlagt et helt nyt forslag på baggrund af både debat, kritik og offentlige høring.

Man må derfor formode, at så må mange af de kritikere som eksempelvis Poul Nyrup Rasmussen, Cevea og en lang række NGO’ere nu sandsynligvis være tilfredse eller i det mindste kunne anerkende Europa-Kommissionens politiske skifte. Der er nu en oplagt mulighed for at forny, modernisere og forbedre mulighederne for beskyttelse af grænseoverskridende investeringer.

ISDS er en fast del af investeringsaftaler
I stort set alle andre investeringsaftaler i verden er der et system til at løse tvister mellem stater og virksomheder (ISDS). Hvis en udenlandsk virksomhed, der har investeret i en stat, føler sig uretfærdigt behandlet, kan virksomheden bede et panel af uafhængige, internationale voldgiftsmænd til at vurdere, om det er tilfældet. Hvis regeringen har diskrimineret den udenlandske virksomhed, eksproprieret investeringer uden at betale erstatning eller brudt sin kontrakt, kan virksomheden få en erstatning af regeringen.

Systemet anvendes kun i ekstraordinære tilfælde, og i de fleste tilfælde har det fungeret godt. Danmark har aldrig været indklaget i en ISDS-sag, selvom vi har ISDS i alle de 40 investeringsaftaler, vi har indgået med lande uden for EU, samt med en del lande, der er i EU, bl.a. Polen, Ungarn og Bulgarien.

Men systemet har nogle huller, der kan få uheldige konsekvenser. Det er blevet kritiseret af blandt andre fagbevægelsen og den socialdemokratiske gruppe i Europa-Parlamentet. Herhjemme har Poul Nyrup og Cevea været meget kritiske. Dansk Metal har ligeledes af flere omgange fremhævet behovet for en ny og forbedret investeringsbeskyttelse, læs for eksempel her og her.

Ny forslag sikrer gennemsigtighed
At kritik af den nuværende model for investeringsbeskyttelse fremstilles som modstand mod investeringsbeskyttelse er stærkt problematisk. Det er også temmelig misvisende, når Netavisen Pio fremstiller det som om, at eksperterne er imod ISDS. Indrømmet, at nogle af eksperterne ved en høring i tirsdag den 15. september var kritiske over for ISDS.

Men det er jo ikke så overraskende, når høringen var arrangeret af Cevea, som selv er kritiske over for ISDS. Men mange eksperter er tilhængere af ISDS, og af den opfattelse, at forhandlingerne om en frihandelsaftale mellem EU og USA giver enestående muligheder for fremskridt.

Poul Nyrup Rasmussen sagde til høringen, at han kunne se en mening med ISDS, hvis man sørgede for at forbedre systemet tilstrækkeligt ved blandt andet at sikre staternes ret til at regulere, fuld gennemsigtighed og uafhængige dommere.

På baggrund af debatten i Europa har EU-Kommissionen fremsat et forslag til en ny model for investeringsbeskyttelse. Forslaget understreger staternes ret til at regulere, øger gennemsigtigheden og sikrer uafhængige dommere. Den korte version af forslaget kan læses her eller ses på billedet.

Figur 1: EU-kommissionens præsentation af den nye investeringsdomstol

Den socialdemokratiske gruppe i EP har rost forslaget. Dansk Metal bakker ligeledes op. Mon også Poul Nyrup Rasmussen og Cevea er tilfredse?

Hvis vi ikke anvender denne lejlighed til at forbedre systemet, vil de gamle ISDS-systemer fortsætte med at eksistere. Det er jo netop de gamle systemer, som kritiseres. Burde vi så ikke gå konstruktivt ind i forhandlingerne og arbejde på at forbedre det? Det mener vi. Det er bedre end bare at være imod og risikere at sætte hele frihandelsaftalen over styr.

Vi har tillid til, at det lykkes os at forhandle et nyt og bedre system for investeringsbeskyttelse igennem med amerikanerne. Kommissionens forslag må give anledning til beroligelse. Det står klart, at TTIP ikke vil undergrave demokratiet eller sænke europæiske standarder.

 

Mette Hansen er konsulent og Jens Boe Andersen er EU-chef, begge i Dansk Metal.