Ny KL-formand: Vi skal åbne mere op

Mere åbenhed om KL’s arbejde, en løsning på lærernes arbejdstid og et opgør med fravalget af folkeskolen står højt på Jacob Bundsgaards dagsorden
Overenskomstaftale med fagbevægelsen, økonomiaftale med regeringen og udviklingen af den offentlige velfærd giver den nyvalgte formand for Kommunernes Landsforening, Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard rigeligt med grunde til at mærke sveden på panden.

Også på de dage, hvor sommervarmen slipper sit værste tag.

Efter tre måneder i spidsen for landets kommuner har Netavisen Pio sat den socialdemokratiske KL-formanden stævne for at finde ud af, hvad der står øverst på dagsordenen, hvilket retning KL sætter for organisationen og ikke mindst hvordan man genskaber samarbejdet med lærerne, som i flere år har været ekstremt konfliktfyldt.

Og særligt i forhold til det sidste er KL-formanden godt tilfreds med status efter de første tre måneder:

”Vi har taget de første skridt med overenskomsten og derefter at få landet en fornuftig økonomiaftale. Begge dele synes jeg er lykkedes. De næste skridt, der venter lige nu, ligger især på folkeskoleområdet, hvor vi har en opgave i at få løst op for de knuder, der har været i samarbejdet. Og så få lavet en aftale om arbejdstiden.”

En moderne interesseorganisation er åben

Men det er langt fra kun i forhold til de velfærdsdagsordener, som normalt har offentlighedens interesse, at Jacob Bundsgaard ser sine største udfordringer.

Der sker rigtig meget på de indre linjer, men relationen til medlemmerne er ikke stærk nok

Selvom en konsensusorganisation som KL skal være påpasselige med, hvad den melder ud, så er større åbenhed en af de ting, der står højt på ønskelisten hos KL-formanden:

”Vi har også brug for at kigge indad i vores organisation, hvor vi skal arbejde med vores strategi. Jeg kunne godt tænke mig, at det var lidt nemmere at se og mærke KL’s arbejde. Der sker rigtig meget på de indre linjer, men relationen til medlemmerne er ikke stærk nok.

Jeg synes, at KL som organisation kunne åbne sig mere, hvor vi skal blive bedre til at fortælle om, hvad vi laver. Jeg tror, at en moderne interesseorganisation tjener sig slev bedst ved at arbejde med åbenhed. Så man kan skabe opbakning til de ønsker og synspunkter, som man har.”

Socialdemokratisk formand uden revolutioner

Jacob Bundsgaard, der har været borgmester i Aarhus siden 2011, overtog formandsposten i KL efter Venstre-manden Martin Damm i marts måned. Det skyldtes, at flertallet i KL’s bestyrelse skiftede efter kommunalvalget i november 2017.

Hvad betyder det, at KL har fået en socialdemokratisk formand – gør det overhovedet en forskel?

”Ja, jeg vil bestemt mene, at der er en forskel. Men det er ikke sikkert, at alle vil opdage det. Det bliver nogle relativt små skift, der vil ske i de eksisterende balancer. Der vil være forskel, men det bliver ikke de store tydelige revolutioner, der kommer til at ske. Sådan arbejder man simpelthen ikke i KL.”

Med næsten en halv million ansatte er kommunerne Danmarks største arbejdsgiver. Men hvad er egentlig forskellen på blå og rød arbejdsgiverpolitik – er der overhovedet en forskel? Det spørgsmål blev stillet gentagne gange i forbindelse med forårets overenskomstforhandlinger.

Vi har jo været i opposition til Moderniseringsstyrelsen og den logik, der har været gældende

Der blev talt meget om det under overenskomstforhandlingerne, men kan du se og beskrive forskellen på en rød og en blå arbejdsgiverpolitik?

”Der er nuancer, hvor der er forskelle. Man kunne blandt andet pege på hensynet til at have en god relation til medarbejdersiden. Det spiller en rolle, uanset hvilken politisk opfattelse man har. Men det er klart, at den historiske tilknytning, der er mellem Socialdemokratiet og de faglige organisationer, er afgørende. Både i forhold til hvad en god arbejdsgiverpolitik er og i forhold til de positioner, som man indtager.”

Hvad skal KL gøre for at udfordre de fjendebilleder, som mange i fagbevægelsen og andre steder har tegnet af KL?

”Det tror jeg handler om at tage det alvorligt og erkende, at det er der en opfattelse af. Og så vise, hvad KL egentligt er med til at skabe. Der er givetvis også nogle steder på vores politiske linje, hvor vi har drøftelser til gode. Men hvis man ser på, hvor KL har placeret sig i forhold til udviklingen af den offentlige sektor, så har vi jo været i opposition til Moderniseringsstyrelsen og den logik, der har været gældende. Det tror jeg ikke, at der er så mange, der har et klart billede af.

Og når vi tørner sammen med Finansministeriet hvert eneste år i økonomiforhandlingerne, så er det også et opgør om hvilken styringsfilosofi, som vi skal have i den offentlige sektor. Jeg ville ønske, at vi kunne vise lidt mere af, hvad der foregår i forhandlingerne. Men alene i den seneste aftale er det jo ganske betragteligt hvor mange måltal og detailstyring, vi fik kæmpet ud.”


Vi skal stoppe med at tæve løs på hinanden

Efter sin tiltræden som KL-formand har det særligt vakt opmærksomhed, at Jacob Bundsgaard sammen formanden for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen under store klapsalver bebudede en ’Ny start’ for samarbejdet om folkeskolen.

Et samarbejde, som de seneste år har været tynget af KL’s beslutning om at lockoute lærerne tilbage i 2013 efter uenighed om lærernes arbejdstidsregler.

Det lyder som en skåltale, de fleste kunne være enige i. Så hvad søren skal man lægge i et slogan som en ’ny start’?

”Det er en fælles erkendelse – eller i hvert fald en erkendelse fra min og KL’s side – af, at vi har brugt en masse kræfter gennem flere år på at tæve løs på hinanden i nogle diskussioner, som dybest set ikke har ført nogen steder hen. Så vi er nødt til at finde en ny måde at samarbejde på. Det er det, vi har lagt kimen til, og det er det, vi skal ud at vise nu.”

Det primære er at få bygget noget tillid op mellem parterne

Men hvad vil ’Ny start’ kunne gøre for lærerne, eleverne, forældrene og vores fælles folkeskole – hvad kommer det til et betyde i praksis?

”Jeg tror, at der har været et karikeret billede af, at man på den ene side ville vride hver en time og al livskraft ud af lærerne fra arbejdsgiverne, mens man på den anden side har haft et billede af, at lærerne ikke har leveret, hvad man kunne forvente af arbejdskraften i sammenligning med resten af den offentlige sektor. De billeder skal vi have vendt til tillid.”

I har fået nedsat en kommission, som skal kigge på den arbejdstidsaftale, der blev sparket til hjørne under OK18. Hvad kan vi forvente af kommissionens arbejde?

”Jeg har ret høje forventningerne til, hvad vi kan få ud af kommissionsarbejdet. Det primære er at få bygget noget tillid op mellem parterne og så få løst den konkrete opgave med at få et fundament, som vi kan bygge en arbejdstidsaftale op omkring. Det handler i høj grad om at bygge noget tillid op mellem partnerne. Det kan man kun gøre ved at tale sammen og ved at handle sammen.”

Det er blevet for billigt at vælge folkeskolen fra

Folkeskolen er en af kommunernes vigtigste opgaver. Men hvor stiller det kommunerne og KL, når hver femte elev helt vælger de kommunale tilbud fra?

”I Danmark har vi valgt at gøre det ekstremt billigt at vælge folkeskolen fra. Hvis du regner SFO-taksten med, så er der jo efterhånden mange steder, hvor det er billigere at gå i privatskole end i folkeskole. Det er et rammevilkår, der forudsætter, at man laver virkelig gode folkeskoler og samtidig har et opsøgende arbejde, der kan overbevise forældrene om, at det faktisk er en fordel at gå folkeskole og at man faktisk får den bedste uddannelse der.”

Det vil være katastrofalt for sammenhængskraften

Dermed vender Jacob Bundsgaard også pilen mod flertallet på Christiansborg, der de seneste år har løftet tilskuddet til landets privatskoler gang på gang. Men han kritiserer også de mange, der under de senere års overenskomstdiskussioner har talt grimt om folkeskolen for at skærpe konflikten med landets lærere.

Er du bekymret for det stigende fravalg af folkeskolen?

”Ja, det er jeg. Det bekymrer mig både som KL-formand og som socialdemokrat. Hvis vi mister de her samfundsbærende institutioner, hvor vi mødes på tværs af forskellige sociale skel, så kommer vi til at mangle den viden og forståelse, der ligger i at kende folk, der ikke ligner en selv. Det vil være katastrofalt for sammenhængskraften.”

Jens Jonatan Steen er chefredaktør på Netavisen Pio


Kommentarer fra Facebook

Annonce