Annonce

Ny konservativ i Folketinget: ”Perfekt skal ikke være det nye normal”

Lise Bertelsen er nyvalgt konservativt folketingsmedlem. I centrum for hendes virke står børn og unges trivsel.
Foto: Mille Bertelsen
Folketingsmedlem Lise Bertelsen, De Konservative.
De Konservatives Lise Bertelsen er et nyt ansigt på Christiansborg. Hun kommer med politisk erfaring fra byrådet i Viborg og med en uddannelse som specialpædagog og næsten 25 års arbejde i børne- og ungdomspsykiatrien. Og psykiatrien er et område, hun meget gerne vil beskæftige sig med som folketingsmedlem.

”Jeg synes, at der er lavet en rigtigt fin 10-årsplan for psykiatrien. Og jeg vil gerne være med til at påvirke arbejdet med at få den ud over rampen,” det fortæller Lise Bertelsen til Netavisen Pio i denne artikel i portrætserien ’Ny på tinge’ om en række af Folketingets nye medlemmer.

Perfekt skal ikke være det nye normal

En af hendes mærkesager, udover psykiatrien, er den udbredte mistrivsel blandt børn og unge.

”Den store mistrivsel blandt børn og unge, er slet ikke noget, jeg mener, at vi kan være bekendt i vores samfund,” siger Lise Bertelsen.

Samfundsansvar

For at øge trivslen blandt børn og unge mener folketingsdebutanten, at man er nødt til at se på problemet bredt, da mange faktorer spiller ind. De unge mennesker er udsat for et stort pres fra flere sider.

”Perfekt skal ikke være det nye normal. Det handler om ansvar og om forældreskab men også om samfundsansvar. Det handler både om familiepolitik, sundhedspolitik, arbejdsmarkedspolitik og skolepolitik, siger Lise Bertelsen og fortsætter:

”I takt med at skoledagen blev længere, og de unge mennesker fik mindre tid til fritidsaktiviteter og fællesskaber, så vi faktisk også en stigning i ensomhed. Jeg tror, at noget af den mistrivsel, som vi ser, trækker spor tilbage til de lange skoledage.”

Jeg har et stort ønske for mit politiske liv om at bevare koblingen til borgerne

Mødet med borgerne 

Hos De konservative er det tilladt med dobbeltmandat, altså kan man både sidde i byrådet og i Folketinget. Og Lise Bertelsen bestræber sig også på at beholde og passe sit byrådsarbejde ved siden af folketingsarbejdet. Det gør hun, fortæller hun, for at bevare en tæt forbindelse til borgerne.

”Jeg har et stort ønske for mit politiske liv om at bevare koblingen til borgerne. For det, der giver mig allermest som politiker, og som jeg sætter allermest pris på, er henvendelserne og møderne med borgerne,” siger Lise Bertelsen.

Det skal kunne betale sig at yde ekstra

Lise Bertelsen lader til at være en pragmatisk politiker og ikke det, man ville kalde en ideologisk hard liner. Hun er nu også ifølge eget udsagn meget konsensussøgende.

”Jeg ser ikke kun på folks politiske baggrund. Jeg er mere fokuseret på, hvad kan vi opnå enighed om. Hvad er den bedste løsning på det, vi står i lige nu?  Det tror jeg er et godt fundament at have for at gå yderligere ind i politik,” siger Lise Bertelsen.

Jeg er konservativ, fordi vi også skal have råd til velfærden

Og selvom det måske lyder som om, at hun ikke er så konservativ, at det gør noget, så er det konservative tankegods nu alligevel i god behold hos Lise Bertelsen.

”Jeg er konservativ, fordi vi også skal have råd til velfærden. Derudover er jeg nok også vokset op med, at hvis du giver den en ekstra skalle på arbejde, jamen, så skal du også have en større fortjeneste end de, der måske slipper lidt nemmere om det. Så det er sådan fuldstændig indgroet i mig, at man skal have fortjeneste af sit arbejde,” lyder det fra Lise Bertelsen.

Netavisen Pio bringer den kommende tid en række portrætter af nyvalgte folketingsmedlemmer fra begge sider af folketingssalen under temaet ’Ny på tinge’.

Souschef, journalist og redaktionssekretær.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

"Perfekt skal ikke være det nye normal"

En ordentlig og anstændig konservativ måde at sige for mange søger i behandling og at det er for dyrt for samfundet, når det offentlige skal betale.

Meget af den mistrivsel der åbenbart ses skyldes forkerte politiske prioriteringer gennem de seneste 20 år med den ene borgerlig nedskæring efter den anden inden for sundhedsvæsenet og uddannelsessystemet. Samtidig med kravene til de unge bare stiger lodret i vejret med meget lange skoledage og fritidsjobs for at gøre sig klar til karrieren, som for mange ender med aldrig at komme. Som forældre halser man bagefter så godt det er muligt. Men kommer ALDRIG til at slå til i det vanvittige samfund politikerne har skabt for os. Eller rettere ikke har gjort noget for andet end at skære ned. Før var Danmark et effektivt samfund uden stress og jag. Nu er der ikke et fredeligt øjeblik tilbage. De Konservatives løsning er så mere frihed og mere ansvar. Det skal ske gennem penge. Det borgerlige mirakelmiddel mod alle skavanger. Der skal ske topskattelettelser, så familier for flere penge til at købe sig fri af racet. Mere tid til familien, hvor Mor igen skal gå hjemme hos børnene. Det er jo meget fint for de 10-15 procent, som har en indkomst, som er de fleste forondt. Og pengene til at finanserne den dyrkøbte nye borgerlige frihed skal kommer fra dem der har aller mindst. Hvordan de mennesker og deres børn så skal kunne overleve har jo ingen betydning, da de ikke bliver medregnet i den ordentlige og anstændige konservative samfundsmodel. De er de overflødige.

Medregn ikke de 25% på samfundets økonomiske bund og alle problemer er løst i det konservative univers.

Jeppe Lindholm - det behøver du slet ikke at bryde dit lille hoved med - det kan vi i Danmark godt selv finde ud af. Tag dig hellere af din kone og børn - og fattigdommen i Thailand.

Jeppe Lindholm - 28 november, 2022 - 22:49 - #31680
Lige nu befinder jeg mig på Koh Phangan, Thong Nai Pan Noi Beach sammen med min kone og vores børn. Et helt helt fantastisk sted. Thailand er mile hvidt foran Danmark. Og har været det i årtier
.