Annonce

Ny kurs: Pape vil igen være grøn

Ny klimalov og grønne trepartsforhandlinger skal rette op på regeringens klimapolitik, der ikke er ambitiøs nok, foreslår Pape. Torsdag forspildte partiet en grøn chance, mener S
Konservative går grøn enegang på højrefløjen og kritiserer nu regeringens klimapolitik for at være for uambitiøs.

For at rette op på det, foreslår partiet, at der indføres en ny klimalov, der skal sikre, at Danmark når Paris-aftalens mål.

Man ønsker også en ny form for trepartsforhandling mellem erhvervslivet, regeringen og Klimarådet, hvor man skal forhandle budgetter for CO2-udledningen og sætte tal på, hvor meget der må udledes.

I august meldt Pape Søren Pape Poulsen (K) ellers ud, at klima ikke lå i top tre på den konservative dagsorden frem mod valget:

“Dér skal vi ikke bruge vores kræfter,” lød det dengang fra De Konservatives formanden i Berlingske.

Denne her udmelding er et spørgsmål om at pudse den grønne profil

I Socialdemokratiet undrer man sig over de nye toner fra Pape:

”Denne her udmelding er et spørgsmål om at pudse den grønne profil af, fordi Pape har indset, at det var en fejl at nedtone det. Han kom jo til at sige i sommer, hvad han mente. Nu prøver han at trække lidt i land,” siger klimaordfører Jens Joel (S) til Netavisen Pio.

Derfor fristes man til at sige, at det måske handler mere om valgkamp end om klimaet

Forspilder en grøn mulighed

Den genfundne fokus på at være det grønne parti i blå blok er særligt overraskende, fordi de konservative torsdag har stemt mod en ambitiøs vedtagelsestekst fra en samlet opposition, siger Jens Joel:

”Jeg synes, at det er lidt påfaldende - for ikke at sige inkonsistent - at de konservative torsdag ikke har stemt for oppositionens vedtagelse, hvor der blandt andet står, at vi skal have nationale mål, femårige delmål og en styrkelse af Klimarådet. Man kunne faktisk have sikret et flertal for det i folketingssalen. Derfor fristes man til at sige, at det måske handler mere om valgkamp end om klimaet.”

placeholder

Ny klimalov

Den klimalov, som de konservative nu lægger op til, minder på flere stræk om det borgerforslag ‘Dansk Klimalov nu’, som tirsdag blev stemt ned i folketingssalen.

I de konservatives bud på en dansk klimaloven, ønsker partiet, at delmål om CO2-udledningen løbende skrives ind i loven, efter at være stemt igennem i folketingssalen. Målene skal sikre, at Danmark overholder Paris-aftalen ved at begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader.

De konservative meldinger er langt bedre end det, den nuværende regering gør, men det er stadig ikke godt nok

Tidligere har de konservative været en samarbejdspartner for oppositionen, når det gælder det grønne område, og det håber Jens Joel, at partiet med den nye udmelding kan blive igen:

”De konservative meldinger er langt bedre end det, den nuværende regering gør, men det er stadig ikke godt nok. Til gengæld håber vi, at hvis vi får et nyt flertal, så vil de konservative bidrage med deres gode inputs og konstruktive idéer.”

Grøn trepartsforhandling med erhvervslivet

En anden del af forslaget handler om at skabe grønne trepartsforhandlinger, som man kender det fra arbejdsmarkedet. Her skal erhvervslivet, regeringen og Klimarådet forhandle sig frem til budgetter og grænser for CO2-udledningen inden for en femårig periode i de næste 15 år.

så vi går i samme retning og får alle gode forslag på bordet

Pape ønsker desuden at styrke Klimarådet, som er et uafhængigt ekspert-råd. Og han nævner erhvervsorganisationer som Dansk Industri, Dansk Byggeri, Danske Rederier og Landbrug og Fødevarer, som nogle af dem, der skal sidde med ved forhandlingsbordet.

placeholder
 

“Jeg forestiller mig, at ud fra de bindende delmål, man laver, så samarbejder man om, hvordan vi når derhen, og hvordan de forskellige sektorer kan bidrage til det, så man samler hele Danmark om det her. Både Christiansborg, erhvervslivets organisationer og et nyt stærkt klimaråd, så vi går i samme retning og får alle gode forslag på bordet,” siger Søren Pape Poulsen til TV 2.

Pape afviser kursskifte

At der skulle være tale om en ny tone fra Pape siden udmeldingen i sommers, hvor klimadebatten blev nedtonet, kan K-formanden ikke genkende:

“Jeg kan ikke genkende det, hvis jeg skal være helt ærlig. Det Konservative Folkeparti har altid stået for, at vi skal passe godt på vores klima og miljø,” lyder det fra Søren Pape Poulsen til TV 2.

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) har, ifølge TV 2,  ikke ønsket at kommentere kravet fra Det Konservative Folkeparti eller kritikken om, at klimapolitikken bør være mere ambitiøs.

Sarah Scheer er podcast-redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet