Ny lækageskandale hos SKAT

Endnu engang er fortrolige skatteoplysninger, der vedrører Socialdemokratiet, blevet ulovligt viderebragt til dagbladet BT. Selvom der intet kontroversielt står i afgørelsen, forsøger BT at skabe drama. Gerningsmanden risikerer nu fængselsstraf.
BT bringer i dag en historie om, at Socialdemokratiet har bedt Skatterådet om en såkaldt bindende tilsagn fra SKAT i forbindelse med, at partiformand Mette Frederiksen fra tid til anden bliver kørt rundt til besøg hos virksomheder og foreninger. Der er selvsagt intet usædvanligt i, at der fra tid til anden stilles en bil og chauffør til rådighed for formanden for landets største parti.

For at sikre os, at alt foregår korrekt har vi bedt Skatterådet om et bindende tilsagn om de skattemæssige aspekter. De har bekræftet, at vi også på det punkt følger reglerne. Jeg synes, det er naturligt, at man – uanset om man er en virksomhed, en forening som os eller er privatperson – kan have en fortrolig dialog med myndighederne, herunder Skat. Men sådan er det åbenbart ikke. I hvert fald fik BT Skatterådets afgørelse i går endnu før vi selv overhovedet havde modtaget den”, skriver partisekretær Lars Midtiby på sin Facebookprofil.

Skatterådet har altså vurderet, at alt foregår efter bogen hos Socialdemokraterne. Dermed burde sagen være stoppet her. Men en person med tilknytning til Skatterådet har altså valgt at bryde sin tavshedspligt, og lække afgørelsen til BT. Samtidig forsøger BT at skabe drama, ikke om selve indholdet, men om processen, ved at skrive, at Socialdemokratiet ”ønskede særbehandling”, fordi partiet angiveligt ikke ønskede afgørelsen offentliggjort. En udsagn, der imidlertid ikke er korrekt.

Offentliggørelser kræver 100 procent anonymisering
Der er intet fordækt i, at en afgørelse ikke offentliggøres. Det fremgår af ”Retningslinier for offentliggørelse af bindende svar fra Skatterådet”, at ”Udgangspunktet er, at alle afgørelser om bindende svar skal offentliggøres. Dette gælder dog kun, hvis alle oplysninger omfattet af skattemyndighedernes særlige tavshedspligt efter skatteforvaltningslovens § 17 kan anonymiseres fuldt ud, således at offentliggørelse ikke indebærer et brud på tavshedspligten”.

Der er altså ikke tale om, at Socialdemokratiet stiller krav om, at en afgørelse ikke må offentliggøres. Det kan Socialdemokratiet slet ikke stille krav om – det er helt og aldeles en afgørelse, der er op til Skatterådet. Og det er kun afgørelser, der kan anonymiseres, som offentliggøres. Det nærmer sig derfor også det komiske, når BT skriver:

Flere skatteeksperter mener, at det er usædvanligt, at skatteborger, en forening eller virksomhed stiller krav om, at en afgørelse ikke bliver offentliggjort »Det er atypisk. Ja, jeg vil sige at det er stærkt usædvanligt. Jeg har bedt om det flere gange, men har aldrig fået lov til det,« siger advokat Søren Aagaard, Advodan”.

BT vil altså understrege, at det er meget suspekt at foreninger beder om at en afgørelse ikke offentliggøres, ved at citere en advokat, der selv flere gange har bedt om, at afgørelser ikke offentliggøres, men bare aldrig har fået lov til det!

Ikke første lækage-historie i BT
Det er ikke første gang, at BT viderebringer en ulovlig lækage fra SKAT om Socialdemokratiets formand. Tilbage i 2011 offentliggjorde avisen få dage før folketingsvalget en fortrolig afgørelse om Thorning-familiens skatteforhold.

Lækagen førte dengang til nedsættelsen af den såkaldte Skattesagskommission, som blandt andet skulle undersøge, hvem der havde lækket papirerne. Samtidig sigtede politiet daværende skatteminister Troels Lund Poulsens særlige rådgiver Peter Arnfeldt.

Hverken Skattesagskommissionen eller politiet fandt dog frem til gerningsmanden, som derfor stadig er på fri fod. En gerningsmand, der altså ikke kun forsøgte at skade Helle Thorning-Schmidt, men også påvirke udfaldet af et folketingsvalg i Danmark. Det var håbet, at lækagesagen ville føre til selvransagelse i SKAT og opstramninger i procedurerne. Dagens BT-historie sætter dog et stort spørgsmålstegn ved, hvorvidt det er tilfældet.

Gerningsmand risikerer fængsel
Skatterådet består af 19 medlemmer, som er udnævnt af Skatteministeren, Folketingets partier samt en række branche- og interesseorganisationer. Skatterådets medlemmer af omfattet af den særlige tavshedspligt i skatteforvaltningslovens § 17.

Den siger, at ”Skattemyndighederne skal under ansvar efter §§ 152, 152 a og 152 c-152 f i straffeloven iagttage ubetinget tavshed over for uvedkommende med hensyn til oplysninger om en fysisk eller en juridisk persons økonomiske, erhvervsmæssige eller privatlivet tilhørende forhold, som de under varetagelsen af deres arbejde bliver bekendt med.”

Strafferammen er op til seks måneders fængsel – i særlige tilfælde dog helt op til to år. Stafferammen omfatter også de medarbejder i SKAT eller Skatteministeriet, der måtte være kommet i kontakt med sagen undervejs i behandlingen.


placeholder

Annonce