Ny måling: Blå blok henter lidt af det tabte tilbage

Stadig massivt flertal til rød blok.
Venstre og Dansk Folkeparti går en smule frem, og henter lidt af det tabte tilbage, men der er stadig massivt rødt flertal.

Det viser den nyeste meningsmåling som Voxmeter har lavet for Ritzau.

placeholder

Venstre, der i sidste uges måling landede på 19,1 procent af stemmerne, går halvandet procentpoint frem og ligger nu på 20,4 procent. Det er 3 procentpoint under valgresultatet og ville resultere i et tab på seks mandater.

Meningsmålingen ser også fortsat skidt ud for Dansk Folkeparti, der dog henter 0,7 procentpoint tilbage i forhold til sidste uges rekordlave måling, hvor partiet stod til 5,9 procent. DF står til at tabe fire mandater.

Nye Borgerlige fortsætter også den fremgang, som man har set i andre målinger og partiet ligger i denne uge til 3,4 procent af stemmerne, hvilket vil udløse seks mandater - et mere end Pernille Vermunds parti fik ved folketingsvalget.

Socialdemokratiet går 1,5 procentpoint tilbage, men ligger stadig på et historisk højt niveau med 34 procent af stemmerne.

Hvis der var valg i dag, ville den socialdemokratiske folketingsgruppe bliver styrket med yderligere 13 mandater.

Den store socialdemokratiske fremgang betyder også, at der fortsat er stort rødt flertal.

Socialdemokratiet, SF, Radikale og Enhedslisten står til 103 mandater, mens Venstre, Konservative, DF og Liberal Alliance står til 72.

Voxmeters politiske meningsmåling baserer sig på interview med 1.034 repræsentativt udvalgte personer og er gennemført i perioden fra 1.-7. juni  2020. Den maksimale usikkerhed på de enkelte partier i denne måling er på +/-2,9 % point.

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Mette Frederiksen er den bedste statsminister
danmark har haft siden Harld Blåtand

Yougov giver Venstre 18 % i dagens måling i B.T. og uanset hvad, fører rød blok massivt fortsat. Men valget kommer jo ikke i juni måned, så der er 3 år til. Der kan ske meget på vælgerfronten.

Annonce