Ny måling: DF rammer højeste niveau i over syv år

Voxmeter

Ny måling: DF rammer højeste niveau i over syv år

Dansk Folkeparti står til 12,4 procent af stemmerne og sit bedste Voxmeter-resultat siden april 2019. Også Venstre, Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne står stærkere end før sommerferien.

Morten Messerschmidt FT26
Billedtekst
Morten Messerschmidt FT26
Foto: Signe Marie Flindt

Sommerferien har ikke lagt en dæmper på Dansk Folkeparti.

Partiet står i denne uge til at få 12,4 procent af stemmerne, svarende til 22 mandater, hvis der var folketingsvalg i morgen. Det er det bedste resultat i Voxmeters målinger siden 28. april 2019.

Fremgangen falder sammen med en sommer, hvor Morten Messerschmidt flere gange har markeret sig i nyhedsstrømmen

Før sommerferien, den 29. juni, stod Dansk Folkeparti til 11,1 procent af stemmerne og 20 mandater.

Læs også:Onsdag aften ville Messerschmidt ikke beklage noget som helst - i stedet gik DF-formanden til angreb på TV 2

Fremgangen falder sammen med en sommer, hvor Morten Messerschmidt flere gange har markeret sig i nyhedsstrømmen. 

I slutningen af juli truede DF-formanden blandt andet med at få Folketinget hasteindkaldt over situationen ved den spanske enklave Ceuta. 

I disse dage er han igen i overskrifterne efter et møde med den montenegrinske højrenationalistiske politiker Vladislav Dajković.

Læs også:DF-formand i ny russer-brøler

Flere blå partier går frem

Dansk Folkeparti er ikke det eneste blå parti, der står stærkere end før sommerferien. Det samme gælder Venstre, Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne.

Venstre står i denne uge til 10,3 procent af stemmerne og 18 mandater. Før sommerferien stod partiet til 9,9 procent og 17 mandater.

For Konservative og Borgernes Parti går udviklingen den modsatte vej

Liberal Alliance står til 9,6 procent af stemmerne og 17 mandater. Før sommerferien stod Alex Vanopslagh & co. til 9,2 procent og 16 mandater.

Danmarksdemokraterne står i denne uge til seks procent af stemmerne og 11 mandater. Før sommerferien stod partiet til fem procent og ni mandater.

For Konservative og Borgernes Parti går udviklingen den modsatte vej.

Konservative står i denne uge til 8,2 procent af stemmerne og 15 mandater mod 8,5 procent og ligeledes 15 mandater før sommerferien.

Efter et stormfuldt forår har partiet nu kun ét folketingsmedlem tilbage, nemlig stifter og formand Lars Boje Mathiesen

Borgernes Parti står til 0,6 procent af stemmerne, svarende til nul mandater. Før sommerferien stod partiet til 0,9 procent, også svarende til nul mandater.

Efter et stormfuldt forår har partiet nu kun ét folketingsmedlem tilbage, nemlig stifter og formand Lars Boje Mathiesen.

Siden 5. april har Borgernes Parti uge efter uge stået til nul mandater i Voxmeters målinger. Sidst partiet stod over spærregrænsen på to procent, var den 23. marts - dagen inden folketingsvalget. 

Læs også:Havnet i muddergrøften - for anden gang: “Kan ikke lede noget som helst”

Mindre udsving i rød blok

I rød blok står både SF og Enhedslisten en smule stærkere end før sommerferien.

SF står i denne uge til 11 procent af stemmerne og 19 mandater. Før sommerferien stod partiet til 10,8 procent og ligeledes 19 mandater.

Enhedslisten står til en mindre fremgang i stemmeandel, men et mandat færre end før sommerferien. Partiet står i denne uge til 7,3 procent af stemmerne og 12 mandater mod 7,1 procent og 13 mandater før sommerferien.

Radikale Venstre står til 5,3 procent af stemmerne og ni mandater mod 6,4 procent og 11 mandater før sommerferien

Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Alternativet går alle tilbage.

Læs også:S-ordfører om DF’s selvfedme: “Det er hovedrystende forkert”

Socialdemokratiet, der fortsat er Folketingets største parti, står i denne uge til 21,1 procent af stemmerne og 37 mandater. Før sommerferien stod partiet til 21,4 procent og 38 mandater.

Radikale Venstre står til 5,3 procent af stemmerne og ni mandater mod 6,4 procent og 11 mandater før sommerferien.

Alternativet står til 2,4 procent af stemmerne og fem mandater. Før sommerferien stod partiet til 2,6 procent, ligeledes svarende til fem mandater.

Moderat tilbagegang 

Udenfor de to blokke står Moderaterne, der i denne uge står til 5,7 procent og ti mandater. Før sommerferien stod partiet til 6,9 procent og 12 mandater. 

Læs også:Henter en del af det tabte hjem igen

Topbillede
Voxmeter for Ritzau

Voxmeters politiske meningsmåling, offentliggjort den 10. august 2026, baserer sig på en kombination af telefoninterview og webinterview med 1.029 repræsentativt udvalgte personer 18 år+ og er gennemført i perioden fra d. 3. august 2026 til d. 9. august 2026. Tallene i parentes angiver forskellen i procentpoint fra folketingsvalget d. 24. marts 2026. Den maksimale usikkerhed på de enkelte partier i denne måling er på +/-2,5% point.

Anne-Sofie Søndergaard Bak Madsen

Journalist på Netavisen Pio.

Læs mere om:

Kommentarer

Indsendt af Jan (ikke efterprøvet) den Mandag den 10.08.2026 - 20:07

DF er protestpartiet
Og jeg tror der er en større stille modstand mod Mette Frederiksen - ikke mindst for hendes høgageren omkring Rusland og Ukraine.

Indsendt af Helle (ikke efterprøvet) den Mandag den 10.08.2026 - 20:33

Når man ser på den måde DF vil finansiere deres forslag, har det jo ingen gang på jord. Tidligere kunne man samarbejde med Df under Thulesen Dahl, der var troværdighed, det kan man ikke under. Messerschmidt, det er bare snak. Det er han bedst til

Indsendt af Thor (ikke efterprøvet) den Mandag den 10.08.2026 - 23:49

DF er i vælgernes bevidsthed stadig i høj grad et enkeltsagsparti, selvom de jo helt tydeligt har politikker om alt.

Derfor er de ikke særligt sårbare overfor skandaler som den med den bindegale montenegriner. Specielt ikke når der samtidig kører disse helt surrealistiske billeder fra Ceuta, uanset hvor meget det bliver forsøgt talt ned fra politikere og presse.

Indsendt af Pia Hansen (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 11.08.2026 - 07:28

Som om Dansk Folkeparti kan forhindre Europas økonomi skrider mod syd øst asien eller stoppe klimakatastrofen. Vælgerne flygter mod de nemme højre populistiske løsninger. Det gør de altid, når de ikke kan overskue det længere.

Indsendt af Pia Hansen (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 11.08.2026 - 08:10

Europas økonomiske fremtid er skam ikke forfærdelig. Den bliver meget værre.

Indsendt af Bent Menck Andersen (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 11.08.2026 - 12:59

Det kan godt give stof til eftertanke at ca. 1/5-del af de de danske vælgere stemmer på et parti, hvor partiformændene har begået bedrageri med offentlige midler.
Morten Messerschmidt lavede dokumentfalsk og bedrageri med EU-midler mens han sad i EU-parlamentet og var formand for Meld og Feld. Næstformanden hed Anders Vistisen. Iflg. oplysning i medierne har Dansk folkeparti efterfølgende betalt ca. 2,5 millioner tilbage til EU, men det er tilsyneladende straffrit for Morten Messerschmidt som nøjedes med at tage nogle måneders "sygeorlov", selvfølgelig med fuld løn, hvad ellers?
Axel Vanopslagh snød med sin folkeregisteradresse så han kunne modtage løn for dobbelt husførelse, tillæg for bopæl uden for Sjælland samt at få en gratis bolig i København stillet til rådighed. Straffet for sit bedrageri blev han ikke, for der var i.h.t. Søren Gade Presedens for at folketingsmedlemmer slap for straf når bare de betalte de uretmæssige modtagne beløb tilbage. Hans undskyldning var at han havde adressen i Jylland for at kunne have være sammen med sin søn fra et tidligere forhold. Sjovt nok opsagde han lejligheden i Jylland da "snyderiet" blev opdaget, så var det ikke længere nødvendig at være sammen med sin søn, tja, går den så går den og vælgerne, der stemmer på LA må jo synes at snyd med offentlige midler er i orden. Det samme "snyd" med adresse var tidliger sket for Simon Kollerup.
Havde det været en kontanthjælpsmodtager der havde "bedraget" for et tilsvarende beløb ville pågældende person blive straffet med bøde og tilbagebetaling og måske risikere en betinget fængselsstraf, jo der er forskel på folk, dem der er medlemmer af folketinget og alle vi andre.

Indsendt af Helle (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 11.08.2026 - 13:26

Som svar til af Bent Menck Andersen (ikke efterprøvet)

12,5 % er en 1/8 af 100% ikke en femtedel, så skulle de have 20 % og den tror jeg ikke på mere. Og han bliver aldrig Statsminister i landet, aldrig, der vil aldrig være flertal for ham. V vil aldrig tillade det LA ej heller, de har selv samme ambition. Tror det bliver Wammen der kommer til i 2030
Eller Stefanie Lohse.

Indsendt af Bent Menck Andersen (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 11.08.2026 - 13:50

Som svar til af Helle (ikke efterprøvet)

LA har 9,6% og DF 12,4%, det giver 22%. Det er jo ikke kun Morten Messerschmidt jeg omtaler, jeg medtager også Alex Vanopslagh, de er "to alen ud af et stykke"

Indsendt af Helle (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 11.08.2026 - 13:27

Som svar til af Bent Menck Andersen (ikke efterprøvet)

12,5 % er en 1/8 af 100% ikke en femtedel, så skulle de have 20 % og den tror jeg ikke på mere. Og han bliver aldrig Statsminister i landet, aldrig, der vil aldrig være flertal for ham. V vil aldrig tillade det LA ej heller, de har selv samme ambition. Tror det bliver Wammen der kommer til i 2030
Eller Stefanie Lohse.

Indsendt af Nielsen (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 11.08.2026 - 13:34

Med denne måling er DF “ det store dyr på savannen “ blandt de borgerlige . Hvilket metaforisk, så også må betyde at partiet som det største og stærkeste i flokken sætter den politiske kurs og økonomiske retning .
Hvad siger feks de Konservative og i særdeleshed Venstre til at måtte pege på Messerschmidt som statsminister kandidat og leder af en borgerlig regering.Hvad med deres egne politiske ambitioner kan de forenes med det som Messerschmidt lægger op til ?

Og ikke mindst hvilket regeringsgrundlag kan man enes om når DF og Messerschmidt skal indfri alle deres gyldne løfter til vælgerne .
Eller er disse løfter kun hensigtserklæringer under forudsætning af (politisk bla bla bla )- Den sang har man jo hørt før sidst DF var det største borgerlige parti og lod sig spise af med formandsposten i folketinget .

Indsendt af Aksel Jensen (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 11.08.2026 - 17:20

EU har ikke decideret forbudt krumme agurker, men har historisk haft strenge kvalitets- og handelsnormer, der begrænsede salget af dem. Disse udskældte regler blev ændret i 2009, så krumme agurker og andre skæve grøntsager igen må sælges frit i butikkerne.

EUs og europæernes problem er og bliver demokratiet. Krumme agurker og andre skæve grøntsager fremavles ligegyldigt hvor megen moderne teknik og kunstig intelligens man anvender.

Skæve eksistenser er lige som oppe i tiden. Psykologer, psykiatere, politikere, samfundsforskere, biologer, nævn selv flere, ja, de fatter det ikke.

Verdens bedste skolesystem - uden brug af folkeskolelærere - ( dem jagede Mette Frederiksen for længst til bedre lønninger) - ja, det har aldrig haft så mange skolevægere..

EU har ikke decideret forbudt krumme agurker, men har historisk haft strenge kvalitets- og handelsnormer, der begrænsede salget af dem. Disse udskældte regler blev ændret i 2009, så krumme agurker og andre skæve grøntsager igen må sælges frit i butikkerne…

Demokratier har udfordringer på alle niveauer. Når de skæve eksistenser får lov at være i fred - ja, sjovt nok, så bliver de helt normale…

Uden parader og antiparader…

Tænk hvis vi blot en aften fik en vejrudsigt på DR1 hvor ordet klimakrise ikke blev nævnt en eneste gang…

Tænk…

Så behøvede danskerne jo ikke at flyve ud i verden for at se hvor galt det står til…

Og dansk politik…

Klimakrise og Morten Messerschmidt er gået hånd i hånd på landsdækkende…

Selv Pio har båret brænde til bålet…

Forskere og medier peger samstemmende på globale klimaforandringer som den drivende kraft bag den markante stigning i brandenes hyppighed og intensitet…

Så drop dog charterrejsen. Den bærer brænde til bålet hvert eneste gang du sætter dig i flysædet.

Men Morten Messerschmidt tog mediebilledet, bortset fra DR1 vejret….

Messerschmidt og klimaforandringerne vandt stort…

Indsendt af Nielsen (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 11.08.2026 - 18:04

Som svar til af Aksel Jensen (ikke efterprøvet)

Lidt fakta om folkeskolelærer - Der er en spirende optimisme på området . Alene i år har optaget til uddannelsen været 7% højere end tidligere .

Så “ Op med humøret gamle jas “ Hvilket er et gammelt dansk udtryk for at man skal glæde sig og ikke deppe over alt muligt .

Indsendt af Aksel Jensen (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 11.08.2026 - 20:54

Lidt flere fakta om folkeskolelærere:

I Københavns Kommune er 21 procent af underviserne i folkeskolen uden en læreruddannelse ifølge tal fra Danmarks Statistik.Kigger man specifikt på opgørelser over det samlede antal personer (inklusiv løse vikarer med korte ansættelser), har andre målinger fra blandt andet Københavns Lærerforening (KLF) og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vist, at op mod 29 procent af de personer, der reelt underviser, mangler den formelle læreruddannelse.

Nationalt gennemsnit: På landsplan dækkes omkring 14,5 % af undervisningsårsværket (og 20 % af personerne) af ikke-læreruddannede.

Geografisk skævvridning: København og de nordsjællandske kommuner har historisk set landets højeste andele af uuddannede lærere i klasselokalerne.

Der findes ikke en officiel særskilt procentdel for decideret ”skolevægring” opdelt pr. region, da myndigheder og forskere i stedet opgør det som langvarigt bekymrende eller højt skolefravær. Andelen med højt fravær (fx over 10-15 % eller 50 fraværsdage) er højest i Region Sjælland (ca. 27 %) og lavest i Region Midtjylland.

Fraværsfordeling på regionerRegion Sjælland: Højeste registrerede fraværsniveau i landet.Region Hovedstaden: Næsthøjeste fraværsniveau (især udfordringer i visse omegns- og vestegnskommuner).

Norge:
Den 11. august 2026 modtog den norske regering en stor officiel udredning fra Fellesskoleutvalget, som advarer om, at den norske folkeskole (fellesskolen) er i fare for at briste. Rapporten (NOU 2026: 10) og den dertilhørende politiske debat slår fast, at skolen er overbelastet med politiske tiltag og reformer, som har haft minimal effekt, mens elevernes faglige niveau falder.
Kunnskapsminister Kari Nessa Nordtun udtalte i forbindelse med overleveringen, at "det er alvor nu" for den norske skole.

Fagligt fald: Norske elever læser, skriver og regner markant dårligere end tidligere. En nylig rapport fra Riksrevisjonen understøtter dette og viser, at næsten hver tredje elev forlader grundskolen uden tilstrækkelige basisfærdigheder.

Flugt til privatskoler: Stadig flere forældre vælger den offentlige skole fra. Over en tiårig periode har norske privatskoler oplevet en stigning på 8.500 elever, mens folkeskolen har mistet over 16.000 elever

Og i Danmark:
Andelen af danske grundskoleelever i fri- og privatskoler har ramt et historisk højt niveau på 19,0 procent. I perioden fra 2020 til 2026 har de private skoletilbud oplevet en markant opblomstring, mens folkeskolen har afgivet terræn.

Flere end hvert fjerde barn (inklusive specialtilbud og efterskoler) modtager nu undervisning uden for folkeskolens almenklasser.

Der er en spirende pessimisme blandt danske forældre og i Norge har de erkendt problemet. Selv i en regeringsrapport.

I Danmark har Mette Frederiksen haft det reelle ansvar i 10 år.

Selvfølgelig kommer der ingen regeringserkendelse i hendes tid.

“Børnenes statsminister” er for længst erstattet med “Grisenes statsminister” og “Rent drikkevands statsminister”.

Mette forstår at holde sig oven vande over realiteterne, og passer de ikke i damens agenda, ja, så skaber hun en storm i et glas vand…

Det ved de danske folkeskoleelevers forældre alt om:

Og fakta blev som ovenstående….

Op med fakta gamle jas!

Indsendt af Nielsen (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 11.08.2026 - 22:14

Som svar til af Aksel Jensen (ikke efterprøvet)

Jeg vil ikke benægte at der er problemer med den danske folkeskole som skiftende regeringer har haft ansvaret for . Jeg kan også godt forstå at de bliver monumentale når norske forhold skal med i den ligning .

Men derfor kan man da godt glæde sig over en dansk spirende optimisme, ved at flere søger optag på så vigtig en samfundsnyttig funktion, som uddannelsen til en lærergerningen er . ..
Så igen ! Op med humøret gamle jas . Og lad Norge om at løse deres egne problemer .

Indsendt af Pia Hansen (ikke efterprøvet) den Onsdag den 12.08.2026 - 23:36

Der, hvor det bliver virkelig bisar er, at det måske kun er den populistiske nationale højrefløj, som kan redde Europa fra sin undergang, ved at kræve krigen i Ukraine stopper og der oprettes et normalt forhold til Rusland igen.

Alternativet er, at USA trækker Europa ind i en udslettende krig, hvor Europa er udtænkt som slagmark. Præcis som det var tiltænkt i tiden efter den anden verdenskrig fremtil murens fald i 1989. I den tid ville en atomar 3. verdenskrig være foregået lige oven i hovedet på os. Det var og er vores betaling for USA's NATO relaterede beskyttelse af USA. Ikke så meget i direkte kroner og øre, men i menneskeliv.

Noget at tænke over for os alle...

Indsendt af Pia Hansen (ikke efterprøvet) den Onsdag den 12.08.2026 - 23:39

Stor ståhej i Folketinget over en migrantkrise, der aldrig kom i nærheden af Danmark.

Thjaaa... Dansk Folkeparti.

Indsendt af Pia Hansen (ikke efterprøvet) den Torsdag den 13.08.2026 - 00:07

Ifølge det anerkendte meningsmålings institut Infratest dimap i Berlin vil 41% i Tyskland nu stemme på AFD.

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Ny certificeringsordning