Ny måling: Meget tæt på rent rødt flertal

Voxmeter

Ny måling: Meget tæt på rent rødt flertal

Rød blok går fire mandater frem i forhold til valgresultatet og står nu til 88 mandater - svarende til 49,5 procent i dagens Voxmeter-måling

Partformænd rød blok
Billedtekst
Mette Frederiksen (S), Pia Olsen Dyhr (SF), Pelle Dragsted (Ø), Martin Lidegaard (B), Franciska Rosenkilde (Å)
Foto: Socialdemokratiet, Folketinget/Steen Brogaard, Folketinget/Marie Hald - Fotografik: Maja Weichel

Ifølge dagens Voxmeter-måling for Ritzau står rød blok - Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet - til 49,5 procent tilsammen. Svarende til 88 mandater.

Der er dermed meget tæt på at være rent rødt flertal.

De 49,5 procent er en fremgang for rød blok på 1,4 procentpoint - svarende til fire mandater - i forhold til folketingsvalget for nu knap fire uger siden.

Ved valget fik Socialdemokratiet 38 mandater - svarende til 21,8 procent af stemmerne. Nu står partiet til 39 mandater - svarende til 21,7 procent.

SF fik ved valget 20 mandater - svarende til 11,6 procent. Nu står partiet til 22 mandater - svarende til 12,2 procent.

Læs også:Inger Støjbergs parti får dårligste måling nogensinde

Enhedslisten fik 24. marts 11 mandater - svarende til 6,3 procent af stemmerne. Nu står partiet til 12 mandater - svarende til 7,0 procent.

De Radikale fik ved folketingsvalget 10 mandater - svarende til 5,8 procent. Nu står partiet, ifølge Voxmeter til 11 mandater - svarende til 6,3 procent af stemmerne.

Det femte parti i rød blok, Alternativet, fik ved valget fem mandater - svarende til 2,6 procent. Nu fire uger senere står liste Å til fire mandater - svarende til 2,3 procent.

Til sammen står de fem partier i rød blok således til 88 mandater, hvis der var valg i morgen. Svarende til 49,5 procent af stemmerne.

Blå blok i tilbagegang

Uden for blokkene står Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne.

Ved valget fik partiet 14 mandater - svarende til 7,7 procent. Nu står partiet til 13 mandater - svarende til 7,4 procent.

Læs også:Chokmåling: Dansk Folkeparti er det største blå parti

Blå blok - bestående af Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne og Borgernes Parti  - fik ved valget 24. marts 77 mandater. Svarende til 44,1 procent af stemmerne.

Nu står blå blok i forhold til valgresultatet til en tilbagegang på tre mandater til kun 74 mandater - svarende til 43,1 procent.

Tilbagegangen hos blå blok skyldes ikke mindst, at Lars Boje Mathiesens parti, Borgernes Parti, igen i denne uge ligger under spærregrænsen med 1,3 procent. Det udløser dermed nul mandater.

Topbillede
Voxmeter 20. april

Voxmeters politiske meningsmåling, offentliggjort den 20. april 2026, baserer sig på en kombination af telefoninterview og webinterview med 1.007 repræsentativt udvalgte

personer 18 år+ og er gennemført i perioden fra d. 13. april 2026 til d. 19. april 2026.

Tallene i parentes angiver forskellen i procentpoint fra folketingsvalget d. 24. marts 2026. Den maksimale usikkerhed på de enkelte partier i denne måling er på +/-2,5% point.

Jan Kjærgaard

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.

Læs mere om:

Kommentarer

Indsendt af Thor (ikke efterprøvet) den Mandag den 20.04.2026 - 14:12

Det er måske tæt på den mest ligegyldige oplysning nu, hvor vi er formentlig en måned eller mere fra overhovedet at have en ny regering ;-)

Indsendt af Helle (ikke efterprøvet) den Mandag den 20.04.2026 - 16:06

Det viser at vælger flertallet ønsker rød lilla regering . Venstre taber på deres lunkne holdning K ligeså. Så Løkke kan ikke fere den længere, men må i arbejdstøjet.

Indsendt af Helle (ikke efterprøvet) den Mandag den 20.04.2026 - 16:09

Hvis det holdt vand ville der være rødt flertal i. Løkke men med de tre fra nord.

Indsendt af Preben Rasmussen (ikke efterprøvet) den Mandag den 20.04.2026 - 19:33

Det er jo fuldstændig ligegyldigt. Valget er afviklet og mandattallet ligger fast. Mon ikke LLR stadig er kongemageren ?

Indsendt af Helle (ikke efterprøvet) den Mandag den 20.04.2026 - 19:35

Løkke skal ikke være statsminister nogensinde i Danmark igen. Det spil han spiller nu, er så typisk mig selv først og så typisk Løkke når han er værst. Den sympati man har fået for ham som udenrigsminister er væk.

Indsendt af Nielsen (ikke efterprøvet) den Mandag den 20.04.2026 - 21:40

Jeg mener at Mette skal trække stregen nu , og meddele Løkke at enten deltager han seriøst på at danne en centrum - venstre regering eller også er de ude . Hvorefter hun går til kongen og meddeler at hun ikke kan komme videre.

Som det kører nu er det rent til grin at Løkke kan holde alle også befolkningen for nar med sine primadonnanykker .
Han kan så se hvor langt en mulig alternativ regering , baseret på DF mandater + diverse løsgængere vil bringe ham .

Der var engang han kunne spise dem af med en formandspost for folketinget.Den tror jeg ikke går længere, hvis man skal tro på det som de tidligere har meldt ud om personen Løkke.

En sjælden gang er jeg enig med Tom Jensen Berlingske der kan citeres for . Det vi har brug for, er et befrielsens øjeblik. Fra Lars Løkke.

Indsendt af Nielsen (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 21.04.2026 - 12:36

Som svar til af Nielsen (ikke efterprøvet)

Sjovt nok - Løkke udtaler sig gerne om de nuværende regeringsforhandlinger når det sker i en anden kontekst .
På vej til et EU udenrigsministermøde siger han til DR at han føler at S ikke melder klart ud , hvilken politisk retning S ønsker , hvis Frederiksen skal være statsminister . Og afviser ikke at der må findes en anden kongelig undersøger .
Jeg mener at mandatet til Frederiksen har været klart nok , afsøg muligheden for en centrum - venstre - regering.

Jeg håber ikke at S og Frederiksen bøjer sig for Løkkes pres om at søge mod højre og de borgerliges krav - Men holder fast i det , der for nuværende er blevet aftalt med de partier, som har peget på hende som kongelig undersøger
Der må være en grænse, og det skal ikke være Løkke der sætter den , for hvor meget socialdemokratisk kapital der skal ofres, for at bevare en statsministerpost.

Indsendt af Flemming Petersen (ikke efterprøvet) den Mandag den 20.04.2026 - 22:02

Det kan godt være, at den danske journaliststand mener, at Alternativet og Det radikale Venstre tilhører rød blok. Men se på hvad de siger. De radikale er mere sorte end Df, og Alternativet er jo alternative ...

Indsendt af Aksel Jensen (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 21.04.2026 - 08:29

Dagens gode kommentar:

Hvis det holdt vand ville der være et rent rødt flertal!

Bemærk: Hvis der var et rent rødt flertal ville Danmark få rent drikkevand!

Den første kommentar er en realistisk mulighed…

Den anden ligger mange milliarder ude i fremtiden.

Danskerne har helt andre prioriteringer:

Selvom flybrændstof er blevet dyrere og har ført til markante prisstigninger på flyrejser, særligt oversøiske, oplever rejsebranchen fortsat stor efterspørgsel og endda et boom i salget af rejser. Her er de vigtigste punkter i den nuværende situation (april 2026)

Højere priser på trods af efterspørgsel
Oversøiske rejser ramt: Flyrejser til 10 destinationer uden for Europa er blevet op til 28 procent dyrere fra København og Billund, hvilket især skyldes stigende priser på brændstof og den generelle situation i Mellemøsten.

Boom i salg: På trods af advarsler om prisstigninger og dyrere billetter oplever rejseselskaber et boom i salget af rejser.

Bekymringer om forsyning (sommeren 2026)
Frygt for brændstofmangel: Meldinger om mangel på flybrændstof har skabt bekymring blandt danskere, der skal rejse den kommende tid.
Rejsebranchen beroliger: Rejsebranchen oplever, at de bliver kimet ned af bekymrede kunder, men vurderer selv, at der ikke er grund til bekymring for, at mangel på flybrændstof vil true sommerferien.
Prisstigninger: Ekstraregninger er allerede sendt til tusindvis af kunder grundet stigende brændstofpriser, der følger af bl.a. usikkerhed i Mellemøsten.

Varmt luft foretrækker danskerne frem for rent vand!

Ved jorden at blive det tjener os bedst!

Men ingen gider bøvlet med ukrudt og senegræs og hækklipning og træer…

Vi flytter til storbyen og flyver efter uberørt natur…

Rent vand er en by i Rusland!

Og et rødt flertal findes på Cuba!

Data for 2025 indikerer et markant fald i turismen til Cuba, især fra Canada, hvor antallet af rejsende er faldet med 30 % i starten af året. Situationen er præget af usikkerhed, da flere lande pr. marts 2026 fraråder ikke-nødvendige rejser grundet mangel på brændstof, fødevarer og hyppige strømafbrydelser.

Krise i landet: Alvorlig mangel på basale fornødenheder og strømafbrydelser påvirker rejseoplevelsen negativt.

Jylland ligner snart Cuba. På trods af et halvrødt flertal kan nye jyske virksomheder ikke få den strøm som de har ansøgt om. Infrastrukturen kan ikke følge med efterspørgslen.

De rødes gratis elbiler smadrer den økonomiske udvikling i provinsen..

Roadpricing skulle være en radikal løsning…

Men næppe for elbiler…

Ingen vil tage regeringsansvaret.

Jo - København er'n vidunderlig by:

fortovscafe'r, restauranter og det søde natteliv.

­Man har det næsten som en pariser.

Vi her i København betaler bare ti gange så høje priser.

Godt, at vi kan rejse som turister i tusindvis

Kastrup lufthavn får os i fælden.

Så vi kan tjene ind på gyngerne,

hvad vi har mistet på karrusellen.

Se den går rent ind…

Løkke på rejsen!

Indsendt af Arne Jensen (ikke efterprøvet) den Onsdag den 22.04.2026 - 18:20

Som svar til af Aksel Jensen (ikke efterprøvet)

Aksel Jensen
Troels Lund Poulsen og Mona Juul, er lige så
utroværdige som du er. Der er ikke opsagt noget
velfærdsforlig, som de to påstår. Det er pensions
delen som MF har udtalt, at den vil Socialdemokratiet
ikke længere stemme for. Nu påstår Lars Løkke, at
Moderaterne er en del af velfærdsforliget, det er løgn
og latin, de har aldrig været en del af dette forlig.
Hvis der er vælgere der tror at de stemte på et parti,
som var en del af velfærdsforliget, er de blevet ført
bag lyset, af falske medier, eller af sociale medier.
Når vi på et tidspunkt får en ny regering, så skal denne
regering selvfølgelig bekræfte dette forlig, men uden
den automatik som er nedskrevet i forliget fra 2006.
Og det vil den nye regering bestående af SF-S-R-M
også gøre som det første denne nye regering vil
foretage sig.

Indsendt af Helle (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 21.04.2026 - 14:21

Løkke er for meget o.t. Han spiller primadonna, ved nyvalg kom han nok under spærregrænsen igen

Vi skal bare være enige om, at SF skal være med
i den næste regering, ellers bliver Socialdemokratiet
til et meget mindre parti ved det næste valg.
Socialdemokratiet kan ikke lave en regering over
midten af den politiske billede uden SF.
Og i dette billede er partiet Venstre ikke oplagt
deltager, sådan som man hører de politiske vinde
blæser hos SF og EL. Så Mette Frederiksen lader tiden gå.
Det gør hun klogt i, Lars Løkke er ikke en i stand
til at kunne presse Mette Frederiksen på tiden.
Uanset hvad Lars Løkke har af tanker, så får vi en
SF-S-R-M mindretals regering, støttet af EL og
Alternativet. De blå partier har intet at byde,
den danske befolkning, ved at påstå at de vil gøre
Danmark rigere, de glemmer at sætte en økonomisk
plan på handling bag ordene.

Indsendt af Bjarne (ikke efterprøvet) den Onsdag den 22.04.2026 - 11:32

Vågn op Løkke, eller rejs til Færøerne...
Der er markant flertal i venstrefløjen - Løkke vågn op...

Indsendt af Nielsen (ikke efterprøvet) den Torsdag den 23.04.2026 - 11:02

Nu angriber Løkke sammen med V og K, Socialdemokratiet for at skabe usikkerhed omkring hensigterne med velfærdsforliget fra 2006 .

At det kommer fra Løkke er dybt utroværdigt - han var selv med til at ændre og skabe usikkerhed omkring aftalen fra 2006 . Da han sammen med Hjort Frederiksen fik forhandlet diverse ændriger i 2006 aftalen på plads .
Det skete med den såkaldte genopretningspakke fra 2010 der også blev støttet af DF og de Radikale, og som blandt andet betød forringelser på pensionsalderen og af efterlønsaftalen, som var en del af det oprindelige aftalte i velfærdsforliget . Også dagpengeområdet blev mærkbart berørt med genopretningspakken .

Med den hast som en teknologisk udvikling i samfundet og vores arbejdsvilkår og arbejdsmarkedet ændrer sig i disse år .
Giver det derimod en god mening at kigge på aftalemodellen med friske og nutidige øjne , som foreslået af S.

Indsendt af Nielsen (ikke efterprøvet) den Torsdag den 23.04.2026 - 14:12

Han forsætter med at spille Karl smart . - Løkke : der er ikke et rødt flertal. det er der alså ikke. Derfor er der lang vej endnu -
Men er der tilsvarende et blåt flertal ? Nej vel .
Sig stop nu Mette - hertil og ikke længere . Lad ikke Løkke være den som svinger taktstokken .
Så må der en ny kongerunde til , så må Løkke jo se hvor langt Moderaterne kan opnå indflydelse på en blå borgerlig politik der er også er afhængige af DF og diverse løsgængere, samt måske de radikale som vel også skal imødekommes på deres mærkesager .

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.