Ny måling: Opbakning til rød blok stiger

Efter uge med uro i blå blok, er der stigende opbakning til de røde partier.
Foto: Pressefotos
Partilederne i rød blok: Sofie Carsten Nielsen (Rad.V.), Mette Frederiksen (S), Pia Olsen Dyhr (SF) og Mai Villadsen (Ø).
Socialdemokratiet og de røde partier er kommet stærkt hjem fra sommerferien, og opbakningen blandt vælgerne stiger igen.

Det viser en ny meningsmåling, som Voxmeter har lavet for Ritzau, der blev offentliggjort mandag.

Socialdemokratiet står i målingen til en opbakning på 30,6 procent. Det er en fremgang på 0,3 procentpoint i forhold til sidste uges måling.

Trods den lille vælgermæssige fremgang, så står Socialdemokratiet til at tabe et enkelt mandat i forhold til den seneste måling, hvilket skyldes, at Liberal Alliance igen er over spærregrænsen, og at der dermed er færre mandater for partierne at deles om.

Radikal fremgang

De Radikale, som i sidste uge sagde farvel til partiets retsordfører Kristian Hegaard i endnu en krænkelsessag, kan notere, at det ikke er noget, der har en negativ effekt i målingerne.

Partiet går 0,6 procentpoint frem og står til seks procent.

SF, der står til 9,3 procent, må også notere sig tilbagegang på et halvt procent, mens Enhedslisten står helt stille.

Partiet har, lige som i sidste uge, opbakning fra 9,1 procent af vælgerne.

Tilbagegang for V og K

De to store borgerlige partier, Venstre og Konservative, kan igen notere sig tilbagegang.

Venstre står til 13,7 procent efter en uge, hvor partiet har tabt yderligere 0,8 procentpoint. Venstre måtte i starten af måneden sige farvel til profilen Tommy Ahlers, og i sidste uge kunne flere medier melde om intern uro i partiet.

Resultatet af meningsmålingen betyder et tab på to mandater i forhold til seneste måling. Jakob Ellemann-Jensens folketingsgruppe står til et samlet tab på 19 mandater.

Trods tilbagegangen til Venstre er partiet dog fortsat det største i blå blok, fordi også De Konservative må notere en mindre tilbagegang.

Partiet taber et halv procentpoints opbakning, efter nogle uge, hvor især Naser Khaders comeback - og Søren Pape Poulsens håndtering af samme - har taget overskrifter.

Målingen er den dårligste for De Konservative i et halvt år.

Vermund-plan giver bonus

Nye Borgerlige lancerede i sidste uge en stor økonomisk plan, som vil reducere antallet af offentligt ansatte med 100.000.

Både planen, og partiformand Pernille Vermunds påklædning i forbindelse med et interview om planen, trak pæne overskrifter, og det belønner vælgerne med en fremgang på 0,8 procentpoint.

Nye Borgerlige står i denne måling til 6,8 procent, hvilket vil give partiet 12 mandater. Otte mere end de fik ved det seneste folketingsvalg.

Opbakningen til Dansk Folkeparti, som i sidste uge måtte konstatere, at næstformanden, Morten Messerschmidt, blev dømt i svindelsagen om Meld og Feld, er stort set uændret. Partiet står til 5,8 procent af stemmerne.

Både Liberal Alliance og Kristendemokraterne er med 2,1 procent af stemmerne lige akkurat over spærregrænsen. Det er hverken Alternativet eller Veganerpartiet til gengæld ikke.

Samlet set er der en lille fremgang til den røde blok, som går fra samlet opbakning på 54,9 procent til 55,3 procent af stemmerne. Men ser man på mandaterne, så henter blå blok et enkelt mandat ind i forhold til den samme måling for en uge siden.

Rød blok står således til 98 mandater, mens blå blok står til 77.

Om målingen

Meningsmålingen fra Voxmeter baserer sig på telefoninterview med 1007 repræsentativt udvalgte personer på 18 år eller derover og den er gennemført i perioden fra den 8. og til den 15. august 2021.

Den maksimale usikkerhed på de enkelte partier i denne måling er på +/- 2,8 procentpoint.

Se hele målingen her.

David Troels Garby-Holm er redaktionssekretær, debat-redaktør og souschef på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Alle i stat og kommune er enig om at når man har været på kontanthjælp i et år er man langtidsledig
og så bliver der trukket 1000 kr fra kontanthjælpen hver månde på grund af 225 timers reglen
og de 1000 kr bliver først lagt til kontanthjælpen igen når man har arbejdet mindst 225 timer
uden tilskud fra stat eller kommune
Og i den månde man igen får kontanthjælp (på grund af fyring igennem vikar-berug) bliver der
nomalt modregnet den løn man får udbetalt i samme månde, ganske normalt

Men så er det at alting høre op for nu siger kommunen at hvis man måndet før har tjent mere
end kontanthjælps-loftet så bliver de fratrukket næste måndes kontanthjælp

Og jeg som troed at det skulle betale sig at arbejde

Men nej jeg er blevet fyldt med løgn istedet for at få en kontanthjælp plus de 1000 kr
bliver jeg modregnet 2500 kr første gang på kontanthjælp

DE ER FYLDT AF LØGEN

OG forstå,der skulle udbetales 8500 kr men på grund af deres tolkning,
bliver der kun udbetalt 6000 kr
og så siger de at næste gang får jeg 8500 kr

Altså ludfattig i september og først til novenmber får jeg normalt kontanthjælp
DET er bare for meget og jeg gider ikke mere slut slut slut

Hvorfor tænker du, at din kommentarer er relevante i forhold til en meningsmåling?

Fordi jeg flere gange har kretiseret 225 timers reglen, og så viser det sig
at ikke alt er fortalt,for det hed sig at hvis du optjener mindst 225 timer, og du bliver
arbejdsløs igen, vil du få fuld kontanthjælp men det er jo løgn fra Stat/Kommune
Og det hed sig at det skal kunne svare sig at arbejde, og det kan jeg ikke se
når kommunen vil trække 2500 kr fra først kontanthjælpsudbetaling
med begrundelse at du har tjent mere i juni og juli end kontanthjælpsloftet

Hvor er det så lige at det kan betale sig at forsøge at klare sig selv
når det ender med at man kun får udbetalt 6000 kr sidste bankdag i månden (august)
Og det skulle haft været 8500 kr
Så jeg kan kun sige at stat og kommune er fulde af løgn

Kommentar:

Det kan da minde om Afgan

Først næste måling vil vise Heegårds farvel (R), og Khaders genkomst/ Papes håndtering( K), og DF Messerschmidts dom. Ø har også truet regeringen, er det klogt ? ( nej). S skal have sommergruppemøde i weekenden, så jeg er mere spændt på næste måling. Er i øvrigt træt af Ellemann, der bruger sin soldater tid i Bosnien i 90erne, og fører sig frem. Endnu har han intet vist, de ti principper, kunne ingen da være uenige i, ej heller de røde partier.

Den næste måling bliver farvet af hvordan regeringen håndterer
krisen i Afghanistan, og evakuering af ambassaden i Kabul, og
de afghanske ansatte på ambassaden. Ligeledes bliver den næste
måling farvet af, hvordan medierne forholder sig til denne håndtering.
Hvis Pernille Vermund økonomiske plan vil skabe fremgang for NB,
så har de Danske vælgere ikke forstået en brik af økonomisk politik.
Man kan ikke " fyre " 100000 medarbejdere i den offentlige sektor,
og så tro, at man kan få leveret den samme vare, af private virksomheder,
med de selvsamme mennesker som man lige har fyret, vi har set
hundredevis af virksomheder som har brændt fingrene på at skulle leverer
serviceydelser/tjenesteydelser til det offentlige, hvor det offentlige
skulle samle dette arbejde op igen, men det er alt for nemt, at påstå dette,
især når man så har Cepos med som heppekor.

Jeg tror nu også mest på, at sagerne med Hegaard, Khader og Ahlers ikke er slået igennem endnu i denne måling.

Med de fire kvinders samlede fremgang er det forståeligt at sygeplejerskerne forventer deres positive hjælp i strejken for bedre løn, således at behovet for sygeplejersker i 2030, 2035, ja, endda måske i 2050 uden besvær kan blive opfyldt.

Kampen for flere læger synes at være gået over i hænderne på Venstre, der i 2030 vil have skaffet 1700 nye læger til glæde for patienter i hele landet.

Meningsmålinger er gode til at skabe nye forhåbninger for fremtiden.

Tænk fire venlige og kvindelige partiledere, der alle ønsker gode og rimelige løn og arbejdsvilkår for landets sygeplejersker.

Til glæde for borgere og vælgere i hele Danmark. Også i 2030, 2035, ja, måske helt til 2050.

Så mangler vi kun lægerne. Men her er socialdemokraterne mere til pisk end Venstres gulerod.

En interessant udvikling. Venstre der har skåret ned med 2% på alt i årevis.

Nye Borgerloge ønsker rigtig mange penge til velfærd! Men for de få!

Mette Frederiksen, Sofie Carsten Nielsen, Pia Olsen Dyhr og Mai Villadsen har et historisk momentum.

Sygeplejerskerne og danskerne venter i spænding.

Har de ikke råd til veluddannede sygeplejersker til alle. Med fornuftig løn.

Så er Pernille Vermund klar med en god løn til de få!!!

10 ugers strejke er lig med 5%’s lønnedgang, thi strejkekassen skal fyldes op med ekstra bidrag fra sygeplejerskerne.

Nu bliver de for alvor sure!

Resultatet kender vi fra lærerkonflikten som den socialdemokratiske regering også bare lod løbe: “så kan de lære det!”.

Og det gjorde lærerne så!

SF og de radikale har allerede erkendt den store fejl.

Nu mangler vi blot den tidligere beskæftigelsesminister. Lad hende læse følgende:

Privatskolernes fremmarch i land og by
Flere børn fra eliten går på privat-
skole – også uden for storbyerne
Siden 2009 er andelen af børn, der går på fri- eller privatskole steget. Blandt eleverne i 1. klasse gik 18 procent på privatskole i 2019, mens det i 2009 gjaldt 13 procent. I 8. klasse er an- delen steget fra 16 til 21 procent. Stigningen er primært sket uden for de store byer, og analy- sen viser også, at der på tværs af landet er tale om store sociale forskelle på, hvem der vælger folkeskolen fra og fri- eller privatskolerne til. Både på landet og i byen er det oftere børn fra overklassen og den højere middelklasse, der går på privatskole.

• Udviklingen er sket samtidig med, at der er lukket folkeskoler i store dele af Danmark. Siden 2007 er hver femte folkeskole forsvundet.
• Ser man på eleverne i 1. klasse, har udviklingen betydet, at der nu er relativt flere børn, der går på privatskole i landkommunerne end i hovedstadskommunerne. I 2019 var det hver sjette elev i 1. klasse i hovedstadskommunerne, der gik på privatskole, mens det var hver femte i landkommunerne.

Med Pernille Vermund ved roret venter masser af privat sygepleje, små private sygehuse og private specialkirurgiske afsnit.

Det er nu slaget skal slåes.

Ligeløn for alle!

Eller ligeløn for de få!

Dygtige sygeplejersker er parate til at søge hen hvor lønnen er fair.

Florence Nightingale døde 13. august 1910.

Florence Nightingale’s filosofi var helt bevidst at sende de sygeplejersker, der var uddannet på Nightingaleskolen, ud til andre hospitaler for at sprede den nye sygepleje, ikke bare i England men også i andre lande (1). Strategien lykkedes i vidt omfang, også i Danmark.

I Afghanistan vil Taleban genindføre 1910 for kvinder og børn.
Hvad vil vi med sygeplejen i Danmark anno 2021?

Meningsmålingerne taler deres tydelige sprog!

Spørgsmålet er om de damer tør bruge dem?

September 2012 trådte Pia Kjærsgaard tilbage som partiformand og efterfulgtes af Kristian Thulesen Dahl. Ved folketingsvalget i 2015 fik partiet sit bedste valg nogensinde. 21,1% af vælgerne satte kryds ved Dansk Folkeparti, der dermed opnåede 37 mandater i Folketinget.

Desværre udnyttede den nyvalgte Kristian aldrig sit momentum!

Og straffen blev hård! Nuværende tilslutning. Partiet står til 5,8 procent af stemmerne.

Sygeplejerskerne og de danske vælgere venter. Historien gentager sig igen og igen. De store ledere gør forskellen. Som en enkelt Merkel i Tyskland!

De afghanske soldater havde ingen forbilleder, der kunne få dem til at kæmpe.

Det afghanske folk og Vesten tabte kampen. På trods af 300.000 veluddannede afghanske sikkerhedssoldater!

I Danmark har sygeplejerskerne god grund til at kæmpe. Fire forbilleder der har vælgernes gunst og sygeplejerskernes høje forventninger!

Statsminister Mette Frederiksen. Tidligere både beskæftigelsesminister og justitsminister.

Pia Olsen Dyhr. Tidligere både handelsminister og transportminister.

Sofie Carsten Nielsen. Tidligere uddannelses- og forskningsminister.

Mai Villadsen. Dansk folketingsmedlem, og politisk ordfører for Enhedslisten.

Danske sygeplejersker har masser af forbilleder. Og de kæmper for danske patienter, danske pårørende, danske vælgere, danske børn og unge, danske fødende, danske der rammes af sygdom og nedslidning, danskere der rammes af depression, psykiske lidelser, og danskere der rammes af rækken af aldersrelaterede dårligdomme.

At kæmpe for danskernes sundhed på alle områder, kræver viden, uddannelse, dedikation og stor arbejdsiver!

At lønnen giver sig selv! Er op til danske vælgere og skatteydere! Og i sidste ende: deres forbilleder.

Politiske forbilleder der vil ligestilling, retfærdighed og fremsynethed.

Kort sagt rettidig omhu! Et grundlæggende DNA i den danske befolkning.

En dansk befolkning der på grund af vandrende lavtryk, et tempereret og blæsende klima, jordbonitet af svingende kvalitet, fisk i åer, søer, fjorde og hav og et veludviklet tilpasning til vores naboer, har formået at få det bedste ud af nøjsomhed, vidensspredning og daglig kamp imod elementerne. Og i dag fremstår avlen på markerne sunde og gode og høsten afhænger som altid af vejret. Udbyttet udlignes af opsparingen igennem generationer.

Landets store forbilleder er mænd og kvinder der i særlig grad har formået at udvise rettidig omhu.

Et udpræget dansk DNA. Ellers uddøde vi i det møjvejr!

Forbilleder får sygeplejerskerne til at kæmpe.

Det er den danske model!

Spørgsmålet er hvornår statsministeren sætter “Herkulesflyene ind”.

“i det operative rum”

“intet har været forgæves”

“Den danske kulturs nye guldalder.”

Kvinder der kan og vil. Kvinder der kæmper. Kvinder der kender deres forbilleder.

Selv børn får nye forbilleder. Piger som drenge! Drenge som piger!

Ligestilling i et tempereret klima med enge, marker, skov og søer og åer og fjorde og strande og have med fisk.

Tænk hvis vores land var goldt, og øde og ørken. Og farmand altid var borte for at skaffe det mindst fornødne. Og kun bønner til en gud gav det yderste håb.

Tænk hvis Odin og Thor havde svigtet os, før vi blev kristne.

Og historien om den barmhjertige samaritan skaffede den første sygeplejerske.

Og gav håbet om et paradis på jord.

Se de jyske Åse. Se de fynske alper. Se de sjællandske skove.

Et paradis på jord. Skabt af andelsbevægelsen og fagbevægelsen.

Og ind imellem et sygehus, et plejehjem og skoler for piger og drenge.

Tænk hvilken rettidig omhu!

Kæmp for alt, hvad du har kært,
dø, om så det gælder!
Da er livet ej så svært,
døden ikke heller.

Sange reddede os igennem coronaen, sagde statsministeren.

Danske soldater kæmpede for kvinder og børn i Afghanistan!

Danske sygeplejersker kæmper dagligt for alle danskere, kvinder og børn, mænd og gamle. Alle der får brug for deres daglige kamp.

Salmer, digte, litteratur, film, billeder giver os håb og selvtillid.

Når krop og sjælen svigter har vi det danske sundhedsvæsen.

Hvad udad tabes, skal indad vindes!

Held og lykke til alle der kæmpede!

Held og lykke til alle der kæmper!

Annonce