Annonce

Ny måling: Pæn fremgang til regeringsforhandlingernes hovedpersoner

Mens spillet om regeringsmagten fortsætter, kan både Venstre og Socialdemokratiet konstatere, at de har vælgerne med sig.
Foto: Flickr: Hasse Ferrold
Folketinget samlet til debat i salen.
Der er pæn fremgang til både Venstre og Socialdemokratiet.

Det viser en helt ny meningsmåling, som Voxmeter har lavet for Ritzau.

Målingen må blive læst med stor interesse hos Venstre, som i disse dage sidder og overvejer om partiet skal gå i regering sammen med Socialdemokratiet.

For mens Venstres medlemmer har travlt med at slå sig i tøjet og advare mod at Venstre går med i regering, så ser det umiddelbart ud som om at Venstres vælgere belønner Ellemann-Jensen for at blive i forhandlingerne.

Partiet er gået 1,6 procentpoint frem på en uge og med opbakning fra 14,7 procent af vælgerne, ville Venstre kunne sætte yderligere tre mandater ind på kontoen.

Socialdemokratiet står i den her måling til 29,3 procent af stemmerne. En fremgang på 1,8 procentpoint i forhold til valget.

For Socialdemokratiet vil det betyde yderligere to mandater til de i forvejen 50, som blev valgt ind.

Liberal Alliance fik et rigtigt godt valg og har fortsat godt fat i vælgerne. Partiet går i denne måling frem med et halvt procentpoint til 9,4 procent og står til to mandaters fremgang.

Vælgerne siver fra Løkke

Men hvor der er vindere, er der også tabere.

Moderaterne er den helt store taber i den her måling.

Lars Løkke Rasmussens parti stormede overraskende ind i folketinget med 9,3 procent af stemmerne, men her en god måneds tid senere er opbakningen faldet til 6,9 procent og partiet står til at tabe 4 af de 16 mandater som det fik valgt for snart fem uger siden.

Heller ikke De Konservative har meget at glæde sig over. Partiet forlod i weekenden regeringsforhandlingerne og kan i dag konstatere, at blot 4,7 procent af vælgerne ville stemme på partiet, hvis der var valg i dag. Det betyder, at De Konservative står til at tabe to af de ti mandater partiet fik ved valget 1. november.

Ser man på de traditionelle blokke, så står de fem rød-grønne partier, Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet til 89 mandater, mens de blå partier, inklusiv Moderaterne, står til 86.

Om målingen

Meningsmålingen fra Voxmeter er foretaget i perioden 28. november til og med 4. december blandt 1.017 repræsentativt udvalgte personer over 18 år.

Den statistiske usikkerhed er på op imod 2,8 procentpoint for hvert enkelt parti.

placeholder

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

METTES
TOTALE
SVIGT AF
BØRNENE !!!!!!!!
DYBT PINLIG METTE - HISTORIEN VIL DØMME DIG.

Jeg tror lige vi skal have sat et par ting på plads.
En statsminister er minister for HELE befolkningen og hele landet.
Der er mange andre befolkningsgrupper der også trænger til lidt opmærksomhed. Selvfølgelig er det altid synd for børnene når der er svigt, men vi skal passe på med ikke at gøre problemerne større end de er.

Hvad snakker du om, der kan ikke laves noget så længe de forhandler regering. Hun svigter ikke børnene, hun følger de regler der er for en fungerende regering, så sådan er fakta.

Kommentar:

Det undre mig såre, at meningsmålingerne hopper op og ned, når politikken er den samme som før valget, at vælgerne så gerne vil have en Regering over midten, er jo helt fair, men den er endnu ikke sammensat, så stor undren over, at meningsmålingerne skifter...

Til gengæld vil jeg så gætte på, at meningsmålingerne går helt grasat, hvis der fremkommer en Regering hen over midten, for så vil der fremkomme reformer, som rammer lønmodtagerne voldsomt, nemlig forringelser på forringelser over nuværende rettigheder, som lønmodtagerne har opnået indtil nu...

God Aften,

Erling Drews...

Kommentar:

Det undre mig såre, at meningsmålingerne hopper op og ned, når politikken er den samme som før valget, at vælgerne så gerne vil have en Regering over midten, er jo helt fair, men den er endnu ikke sammensat, så stor undren over, at meningsmålingerne skifter...

Til gengæld vil jeg så gætte på, at meningsmålingerne går helt grasat, hvis der fremkommer en Regering hen over midten, for så vil der fremkomme reformer, som rammer lønmodtagerne voldsomt, nemlig forringelser på forringelser over nuværende rettigheder, som lønmodtagerne har opnået indtil nu...

God Aften,

Erling Drews...

Annonce