Ny måling: SF står fast trods hård kritik af Pia Olsen Dyhr
Ny måling: SF står fast trods hård kritik af Pia Olsen Dyhr
Trods flere dages kritiske overskrifter står SF fortsat stærkere end på valgdagen, mens Socialdemokratiet rammer sit laveste niveau siden januar
Firkløverregeringen er kun 12 dage gammel, men allerede nu har to af regeringspartierne været ramt af interne uroligheder.
Siden onsdag har SF-formand Pia Olsen Dyhr været under massivt pres efter beslutningen om at genansætte sin tidligere rådgiver Thomas Nystrøm, der i 2020 blev afskediget af partiet efter MeToo-anklager.
Nystrøm trak sig igen lørdag som følge af den voldsomme kritik.
Det ser dog foreløbig ikke ud til at have kostet vælgere.
SF står til at få 11,9 procent af stemmerne og 21 mandater, hvis der var folketingsvalg i morgen ifølge denne uges politiske meningsmåling foretaget af Voxmeter for Ritzau.
Trods flere dages kritiske overskrifter står SF dermed fortsat stærkere end på valgdagen
I sidste uge stod partiet til 12,2 procent og 22 mandater, mens de ved valget den 24. marts fik 11,6 procent og 20 mandater.
Trods flere dages kritiske overskrifter står SF dermed fortsat stærkere end på valgdagen.
Inden kritikken af SF var det rokaden mellem Peter Hummelgaard og Nicolai Wammen, der skabte intern uro i Socialdemokratiet.
Mette Frederiksen & co. står i denne uge til 19,8 procent af stemmerne og 35 mandater. Det er det laveste niveau i Voxmeters målinger siden 11. januar.
De Radikale går som det eneste af de fire regeringspartier frem
I sidste uge stod partiet til 20,7 procent og 37 mandater, mens valgresultatet lød på 21,8 procent og 38 mandater.
Moderaterne går som det tredje regeringsparti også en smule tilbage og står til at få 6,5 procent og 11 mandater denne uge. I sidste uge stod de til 6,8 procent og 12 mandater, mens de ved valget fik 7,7 procent og 14 mandater.
De Radikale går som det eneste af de fire regeringspartier frem. 6,2 procent og 11 mandater står Martin Lidegaard & co. til at få denne uge. I sidste uge stod partiet til 5,1 procent og ni mandater, mens de ved valget fik 5,8 procent og ti mandater.
Samlet set står Firkløverregeringen i denne uge til at få 44,4 procent af stemmerne, svarende til 78 mandater, hvis der var folketingsvalg i morgen.
Ved valget den 24. marts fik de fire partier tilsammen 46,9 procent og 82 mandater.
Bevægelser i blå blok
På den blå fløj er det især Liberal Alliance og Venstre, der flytter på sig. Den ene tilbage og den anden frem.
Liberal Alliance står i denne uge til at få 9,7 procent af stemmerne og 16 mandater mod 10,9 procent og 19 mandater i sidste uge.
Venstre går den modsatte vej og står i denne uge til 10,4 procent og 18 mandater mod 8,9 procent og 16 mandater i sidste uge.
Det er stort set uændret i forhold til sidste uge, hvor blå blok stod til 45,5 procent og ligeledes 79 mandater
En samlet blå blok bestående af Liberal Alliance, Venstre, Dansk Folkeparti, De Konservative, Danmarksdemokraterne og Borgernes Parti står i denne uge til at få 45,4 procent og 79 mandater.
Det er stort set uændret i forhold til sidste uge, hvor blå blok stod til 45,5 procent og ligeledes 79 mandater.
Læs også:Født for en uge siden: Firkløverregeringen står til at tabe fire mandater
Voxmeter for Ritzau 15. juni 2026
Voxmeters politiske meningsmåling, offentliggjort den 15. juni 2026, baserer sig på en kombination af telefoninterview og webinterview med 1.061 repræsentativt udvalgte personer 18 år+ og er gennemført i perioden fra d. 8. juni 2026 til d. 14. juni 2026.
Den maksimale usikkerhed på de enkelte partier i denne måling er på +/-2,4% point.
Kommentarer
Ny måling: SF står fast…
Ny måling: SF står fast trods hård kritik af Pia Olsen Dyhr.
Trods flere dages kritiske overskrifter står SF dermed fortsat stærkere end på valgdagen.
Ja, Mogensen og Christiansen og kommentatorerne på tv2 news og i DR gav alle Pia en hård medfart.
Men københavneriet holdt som sædvanligt ikke vand…
Danskerne er langt videre end metoo…
Ligesom EM sejren under EM i 1992 er udskiftet med et fantastisk svensk fodboldspil her under VM på den anden side Atlanten.
De danske gældende medier tykker på den samme skrå igen og igen.
Selv en Vanopslagh vender skråen endnu en gang selv om han på den anden side sundet fik en eklatant politisk lussing:
“Företaget ville bygga kärnkraft i Karlshamn. Men efter gårdagens folkomröstning, som slutade med att nej-sidan vann stort, stoppas nu planerna.”
Ikke engang i Sverige kan Vanopslagh få vælgerne med sig…
Men den historie fylder intet i danske medier…
Navlebeskuelsen vil ingen ende tage hos de danske politiske kommentatorer…
De kører i ring og i ring og i ring og millionerne ruller ind på privatklntoen…
Kun lyttere og seere forbliver uvidende om hvad “folket” mener…
Godt vi har meningsmålingerne…
Hvis Pia havde været leder af Danmarksdemokraterne var partimedlemmet for længst blevet smidt ud af partiet…
En verden til forskel …
“En samlet blå blok bestående af Liberal Alliance, Venstre, Dansk Folkeparti, De Konservative, Danmarksdemokraterne og Borgernes Parti står i denne uge til at få 45,4 procent og 79 mandater.
Det er stort set uændret i forhold til sidste uge, hvor blå blok stod til 45,5 procent og ligeledes 79 mandater”
Rent drikkevand, halekuperinger og den grønneste regering nogensinde endte i metoo overskrifter…
Regeringsgrundlaget var en tand for kompliceret for en fadølsinficeret dansk pressekorps…
100 organisationer var repræsenteret på Bornholm.
Men kun en begrædelig ukendt SF’er løb med hele opmærksomheden…
Luk dog det folkemøde på Bornholm…
Kun alle de rige flyrejsende CO2 svinende danskere har råd til ligegyldigheden…
Metoo Bornholm berørte ikke en eneste ikke-tilstedeværende mødedeltager…
Overgrebet imod dansk landbrug rørte ikke en eneste politisk partileder.
Krænkelserne imod et helt erhverv blev bannerført af selveste statsministeren…
Tænk hvis blot en dansk landmand var mødt op med skiltet:
“Aldrig mere en Mette Frederiksen!”
Generaliseringer om dansk landbrug, slå alle landmænd i hartkorn med halekuperinger, skære alle landmænd og rent vand over en kam,
Krænkelser af danske landmænd i tre-dobbelt forstand..
Først i en socialdemokratisk valgkampagne, så i regeringsgrundlaget, så for åben mikrofon på folkemødet..
Krænkelser af den enkelte landmand…
“Mette Frederiksen & co. står i denne uge til 19,8 procent af stemmerne og 35 mandater. Det er det laveste niveau i Voxmeters målinger siden 11. januar. ”
Respekt for det enkelte menneske kræver sin statsminister…
I Socialdemokratiet har medlemmerne allerede fået nok…
Skal man tro kommentatorerne på DR og tv2 news..
Hej Aksel, du rammer plet, …
Hej Aksel, du rammer plet, lige midt i skiven.
Dermed hyler de ulve der bliver ramt så også højt..som vi kan læse.
Godt skrevet og godt gået.
Aksel Jensen, hvorfor…
Aksel Jensen, hvorfor beskriver du aldrig sandheden.
Danske landmænd har frivillig deltaget i den såkaldte
"Treparts aftale" og det er den aftale som den nye
regering forsøger at omsætte fra ord til handling.
Nu er det ikke sikker at du overhovedet vil erkende noget
som helst, på side 12 afsnit 4 i regerings grundlaget står
der følgende : "Omfordele landbrugsstøtten, så mindre anvendes som direkte hektarstøtte og mere anvendes til f.eks. klima-, miljø- og naturtiltag, regenerativ produktion, økologisk produktion, udvikling af lokale og småskalalandbrug,
samt at det gøres nemmere for nye landmænd at overtage og udvikle landbrug."
Som jeg skriver, det er ikke sikkert du vil forstå det,
men det er en kæmpe håndsrækning til hele landbruget, ikke
kun til de svinefabrikker som tror, at de skal have kompensation for ikke at forurene. Regenerativt landbrug
betyder vel at landbruget skal forny sig, og ikke at
landbruget skal nedlægges. Hvis en landmand er uvidende,
så kan han ikke flytte hverken jorden eller bygninger med
til Polen, som nogen truer med. Jorden beholder vi i Danmark.
Han kan tage sin traktor og FUTTE afsted mod Polen.
Vi ønsker ham em god tur. Og tak for ingenting.
Tænk hvis Mette Frederiksen…
Tænk hvis Mette Frederiksen netop havde fremhævet ovenstående smukke detaljer på folkemødet.
Men nej Mette Frederiksen var stadigvæk i folketingsvalgets mørkets fyrsters planlægningsrum.
Dansk landbrug skulle ned med nakken….
Ingen nuancer!
Samme taktik som førtes i 1930erne i Tyskland.
Muslimer blev erstattet med landmænd…
Sct. Hans bålene har endelig fået heksen erstattet med en svinebonde…
Mette Frederiksens endegyldige ligestilling er opnået…
Svinebønder halekuperer, lad dem få smerten til egen røv!
Troels Lund talte om den grønne trepart under valget, men Mette Frederiksen havde en hel egen agenda.
Til Sct. Hans brænder vi al inventaret fra 150 års landbrugsministerier på bålet…
Og i Polen og Tyskland ler heksene…
Jamen så er det da godt at…
Jamen så er det da godt at landbruget har Axelborg med alle lobbyisterne fra interesseorganisationen Landbrug og fødevarer . Når nu der ikke ifølge AJ ikke længere vil eksistere et landbrugsministerie.
Det er jo alligevel fra Axelborg at politiken som har præget udviklingen i landbruget i årtier bliver dikteret og forsvaret .
Også selv om der foreligger politianmeldelser og et veldokumenteret materiale om mistrivsel på nogle af landet svinefarme , så bliver kritikken afvist af ledelsen fra Landbug og fødevarer .
Pia Olsen Dyhr har intet…
Pia Olsen Dyhr har intet gjort forkert. Det er derimod medierne og samfundet, som er blevet hysterisk.
Ja man kan undres over det…
Ja man kan undres over det der sker fortiden i dansk politik. Pia O.D. er kommet i mediemøllen på grund af en træls håndtering, og medierne griber chansen, balade ballde.
Mettes efterkommer om 4 år, der er flere kandidater, så stop med at udråbe en, der er flere ret dygtige kandidater ud over Wammenog Hummelgård. og det er partiet og dets medlemmer der bestemmmer dette.
I blå stue råber Troels Lund op, han er statsminister kandidat i en blå evt kommende regering en gang, men Morten Messerschmidt og Alex Vanopslagh bejler jo også til posten.VK står for en moderat linje, samarbejdets linje, blåt og borgerligt, men dog samarbejde, mens DF, DD og LA står for en ret højre- ekstrem linje, og ikke er enige om andet end udlændingepolitikken.
Jeg synes de fjoller meget rundt i oppositionen. Regeringen har allerede leveret resultater i regioner og kommuner, og jeg synes faktis de nok varlænge om at danne regering, men de har da fået noget fra hånden allerede på flere områder,det tegner da godt nok.
Tilføj kommentar