Annonce

Ny måling: Socialdemokratiet står til størst fremgang

Den socialdemokratiske regering har fortsat medvind i meningsmålingerne. Liberal Alliance og Nye Borgerlige er til gengæld under spærregrænsen.
Socialdemokratiet og støttepartierne har fortsat et massivt forspring i den seneste meningsmåling, som Voxmeter har lavet for Ritzau.

54,8 procent af vælgerne ville stemme på et parti i rød blok, mens kun 44,2 procent vil stemme på et af de borgerlige partier i blå blok.

Rød blok på 100+

Ser man på mandater, så står rød blok samlet til 100 mandater, mens den blå blok - hvis man regner Rasmus Paludans Stram Kurs med - står til 75 mandater. Dertil skal lægges fire nordatlantiske mandater, som almindeligvis fordeler sig med tre mandater til de rød og en til de blå.

Målingen viser, at hverken Nye Borgerlige eller Liberal Alliance er over spærregrænsen, men begge partier er meget tæt på, og det betyder et markant stemmespild blandt partierne i blå blok.

Heller ikke Klaus Riskær Pedersens parti, som har skiftet navn til Borgerlisten, står til at komme ind. Borgerlisten står til 0,1 procent af stemmerne.

Socialdemokratiet fastholder positionen som det største parti i Folketinget og står til en yderligere fremgang på 1,9 procentpoint, hvilket vil udløse tre mandater mere end de 48 som partiet fik ved valget.

Stilstand på venstrefløjen

De øvrige partier i rød blok (inklusiv Alternativet) står stille, bortset fra SF, som står til et enkelt mandats fremgang.

De konservative er fortsat det eneste lyspunkt i blå blok, for selvom partiet taber 0,5 procent i forhold til den samme måling for en uge siden, så ligger Søren Papes troper fortsat til at vinde to mandater mere end ved folketingsvalget.

Venstre og Dansk Folkeparti er begge fortsat under valgresultatet og står i målingen til at tabe et mandat hver.

Voxmeters politiske meningsmåling, offentliggjort den 27. januar 2020, baserer sig på telefoninterview med 1.027 repræsentativt udvalgte personer 18 år+ og er gennemført i perioden fra d. 20. januar 2020 til d. 26. januar 2020. Den maksimale usikkerhed på de enkelte partier i denne måling er på +/-2,7 % point.

placeholder

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Det er klart S går frem, hvem skal man ellers stemme på, som har sans for midten,god økonomi, og fast udlændingepolitik, samt velfærden. V+K ligger også pænt, mens DF må bide i græsset fortsat. De slingrer jo har intet projekt. Uhyggeligt Stram kurs er over spærregrænsen, Nye borgerlige under sammen med LA.
Noget der undrer mig er avisen Berlingskes redaktør,Tom Jensen og Bent Winther, som kun finder huller i osten på Mette F hver dag. Ikke bare hver dag, men hver eneste dag. Man trættes som læser.

Utroligt at løftebrudsMette står til en fremgang, men hvis det er mere indvandring folket vil, tja, så må det være sådan. Hvis ikke vælgerne kan se faren, der er på vej over grænserne, er det også i orden. Der er nogen der har en anden opfattelse ar situationen, og spørgsmålet er, om ikke vi alligevel får ret engang i fremtiden. Folk må da snart blive træt af alle de tomme løfter, såsom flere penge til Arne, og stram udlændingepolitik. De har de ikke vist noget af endnu. Men lad os endelig få et nyvalg, så jeg kan se at jeg tager fejl!

Helle Walter er vist en Troll!
sans for midten,god "økonomi, og fast udlændingepolitik, samt velfærden"

Mette Fup har jo netop ikke styr på hverken økonomi eller udlændingepolitik, skrigeskinken er meget mere skrigende, end en der tager problemerne seriøst!
Det bliver vist en meget kort periode på magten til de røde!

Thomas er vist en russisk spammer!
"Mette Fup" eller "Skrigeskinken" siger jo alt om Thomas. Når man føler trang til at bruge øgenavne i kommentarer, så er det fordi man ikke har noget konkret at komme med. Find du bare EN politiker på den sorte/blå fløj som "tager problemerne seriøst", så er du meget dygtig.

Ak ja, de er sure, de der rønnebær. Kom med dine mørke kommentarer om et årstid.

Keld så skulle du da vælge noget andet spise!
Er det noget socialistisk at pine sig selv?