Ny måling: Tulle i bund, rød blok fører, og ældre rasler ud af dagpengesystemet

Netavisen Pio giver dig de væsentligste historier fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang.
Så blev det tirsdag, og dagen har blandt andet budt på to dugfriske målinger. Den ene med vælgernes dom over partilederne i Folketinget. Den anden med vælgernes dom over partierne. Især en af partilederne ryger fra top til bund.

Andelen af 60-64-årige, som falder ud af dagpengesystemet, er tredoblet i løbet af de seneste år. Det viser tal fra Danske A-kasser.

Konservative lægger afstand til klimapolitikken under den tidligere VLAK-regering, som partiet ellers selv var en del af.

Det er blot nogle af historierne i tirsdagens nyhedsoverblik.

Velkommen til dagens Aktuelt.

 

Tulle falder tungt i partiledermåling

I en ny måling, som Norstat har foretaget for Altinget og Jyllands-Posten, er vælgernes dom over Dansk Folkepartis partiformand, Kristian Thulesen Dahl, blev markant hårdere.

Det sker efter partiets katastrofale valgnederlag ved først europaparlamentsvalget i maj og dernæst folketingsvalget i juni.

Respondenterne i Norstat-målingen har haft mulighed for at bedømme partilederne med karakterer fra +5 til -5.

Her bliver DF-formanden vurderet til en gennemsnitskarakter på kun 0,5.

Det placerer ham på en syvendeplads blandt de i alt ti partiledere i Folketinget.

Det er markant lavere end den seneste af den type målinger, der fandt sted i februar. Her blev Thulesen Dahl vurderet som den næstbedste partileder, kun overgået af Socialdemokratiets formand og daværende statsministerkandidat, Mette Frederiksen.

Ved folketingsvalget d. 5. juni gik Dansk Folkeparti tilbage med hele 12,4 procentpoint og mistede 21 mandater.

Læs mere her.

 

 

Ny måling: Rød blok fortsat i front

I en dugfrisk meningsmåling fra analyseinstituttet Voxmeter ligger rød blok fortsat lunt i svinget.

Således står rød blok til 53,2 pct. af stemmerne mod 46,6 pct. til blå blok.

I Voxmeters måling indgår Alternativet i den såkaldte røde blok.

Uffe Elbæk og co. har dog flere gange sagt, at de ikke tilhører nogen blok, men at de tilhører deres egen – grønne – blok.

Trækker man Alternativets 2,1 procent fra rød bloks 53,2 procent, har den røde blok – Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten – dog stadig 51,1 procent og dermed en fortsat komfortabel føring.

Nye Borgerlige og Kristendemokraterne står begge til 1,5 procent, mens partiet Klaus Riskær Pedersen og Stram Kurs står til hhv. 0,1 og 1,9 procent af stemmerne.

Der ville således være udsigt til et stort stemmespild i blå blok, hvis der var folketingsvalg i dag.

 

Ældre rasler ud af dagpengesystemet

Andelen af 60-64-årige, som falder ud af dagpengesystemet, er tredoblet i løbet af de seneste seks år, selvom gruppen i 2018 udgjorde en lidt mindre andel af de fuldtidsledige i arbejdsstyrken end i 2013.

Det viser tal fra Danske A-kasser, som er en brancheorganisation for arbejdsløshedskasserne i Danmark.

Formand for Danske A-kasser, Torben Poulsen, der også er hovedkasserer i Metalarbejdernes A-kasse, forklarer, at gruppen – de 60-64-årige – ikke generelt har en større risiko for at ende i køen af ledige.

Den oplagte forklaring på, at gruppen er hårdere ramt af udfald fra dagpengesystemet, skal findes i, at denne gruppe har sværere ved at finde nyt job, hvis de er blevet fyret i en sen alder.

”På den ene side mangler vi arbejdskraft, men vi ser en aldersgruppe, der for langt de flestes vedkommende kommer ud med rigtig mange års uafbrudt beskæftigelse. De kommer ud og bliver længerevarende ledige. Hvorfor gør de så det?”, spørger han retorisk og tilføjer:

”Det er ikke, fordi de ikke søger arbejde. Nogle arbejdsgivere gør rigtig meget, men i min optik er der mange arbejdsgivere, som taler om, at de gerne vil have de ældre ledige, men de åbner ikke døren for dem”

Læs mere her.

 

Konservative lægger afstand til VLAK-regeringen

Annullering af CO2-kvoter var et centralt redskab i VLAK-regeringens klimaplan, men ifølge Konservative bør det ikke ligge i værktøjskassen fremover.

Kvoteannulleringer stod for næsten en tredjedel af Danmarks CO2-reduktion i den forhenværende regerings klimaplan fra 2018.

Men det skal være slut med den slags skrivebordsøvelser, lyder det nu.

”Vi ser ikke kvoteannulleringer som et redskab, vi skal gøre brug af. For mig er kvoteannulleringer lidt en skrivebordsøvelse, som sagtens kan være en billig løsning, men som ikke er en reel løsning. Og vigtigst af alt skaber det ikke dansk vækst eller arbejdspladser, at vi annullerer CO2-kvoter,” siger klima- og miljøordfører Mette Abildgaard (K), som i øvrigt også er partiets politiske ordfører.

Derfor vil Konservative i forhandlingerne om en ny klimalov ikke have kvoteannulleringer til at tælle med som CO2-reduktioner.

De Konservatives klimaordfører mener dog ikke, at partiet har ændret holdning.

”Vi har aldrig været specielt begejstrede for kvoteannulleringer, men når man sidder i regering med andre partier, er man nogle gange nødt til at indgå nogle kompromisser,” siger hun til Altinget.

 

Statsministeren besøger Frankrigs præsident Macron

Statsminister Mette Frederiksen (S) rejser til den franske hovedstad, Paris, for at mødes med Frankrigs præsident, Emmanuel Macron. Det sker mandag d. 18. november.

Her skal Danmarks statsminister og Frankrigs præsident drøfte en række centrale emner af europapolitisk og sikkerhedspolitisk relevans, herunder migration og forberedelserne til det kommende NATO-topmøde i London. Det skriver Statsministeriet i en pressemeddelelse.

”Jeg ser frem til et godt og produktivt møde med min franske kollega, præsident Macron. Jeg vil benytte anledningen til at præsentere den franske præsident for regeringens ønske om at skabe et nyt asylstem, der er både retfærdigt og humant. Det har vi brug for,” siger Mette Frederiksen og fortsætter:

”Det europæiske samarbejde står ved en skillevej. En ny EU-kommission er på vej ind, og vi skal selvfølgelig præge dagsordenerne for EU for de kommende år. Samtidig skal vi også - ikke mindst i lyset af Brexit - forholde os til, hvad vi skal fokusere på i det europæiske samarbejde og sørge for, at der leveres resultater til gavn for de europæiske befolkninger. I mine øjne er det især emner som migration, klima og social dumping, der står helt centralt. Jeg ser frem til en god drøftelse af, hvordan Danmark og Frankrig kan arbejde endnu tættere sammen om at præge det europæiske arbejde på disse helt afgørende dagsordener.”

 

Regeringen vil udlægge klimavenlig asfalt på statsvejene

Regeringen har besluttet, at der skal klimavenlig asfalt på statsveje i 2020.

Det sker som opfølgning på en ny rapport fra Vejdirektoratet, der slår fast, at asfalten fører til mindre CO2-udledning og luftforurening fra trafikken.

Den nye type asfalt har desuden vist sig at være mere holdbar og have bedre støjreducerende egenskaber over tid end andre typer asfalt.

Det fremgår af en nyhed på Transport- og Boligministeriets hjemmeside.

”Den klimavenlige asfalt har vist sig at have rigtig mange fordele. Det gælder både for miljøet og for trafikanterne, som oplever sparede udgifter til brændstof, samtidig med at de får en bedre køreoplevelse, der støjer mindre for naboerne. Det er derfor en asfalttype, som jeg synes, vi fremadrettet skal satse på,” siger transportminister Benny Engelbrecht.

Ministeren vil bede Vejdirektoratet om at udlægge asfalten på de danske statsveje i allerede til næste år og vil desuden arbejde for, at der afsættes midler til, at Vejdirektoratet også efter 2020 kan udlægge klimavenlig asfalt.

 

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

Student på Netavisen Pio


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Folk skal jo helst arbejde som var de maskiner. Være 25 år og have erfaring som var de 6o år. Derudover skal de have eget hus og bil. Være økonomisk "fastlåst" i gæld. Derved kan abejdsgivere nemmere "styre" sine ansatte,i et knibtangsgreb.Fordi disse medarbejderne er afhængige af fast indkomst måned for måned,for ikke at ende på tvangsaktion.Det er stabil arbejdskraft der gerne går influenzaramt og syg på arbejde.
Ingen tør melde sig syge af angst for at blive fyret. De ved jo der altid står en østarbejder på spring for at
snuppe jobbet. Ældre arbejdskraft er ikke eftertragtet på samme måde.Da de ikke står med helt samme risiko som yngre medarbejdere. De har ikke små børn og deres huse er oftest betalt hvis de er husejere.