Ny måling: Venstre er størst i blå blok
Ny måling: Venstre er størst i blå blok
Venstre går frem, Moderaterne tilbage og Dansk Folkeparti overrasker trods modvind
Troels Lund Poulsen (V), forsvarsminister, formand for Venstre
Venstre har stået lidt i stampe i Voxmeters meningsmåling, mens de to andre regeringspartier har haft medvind de seneste uger, men nu er bøtten vendt.
12 procent af stemmerne - svarende til 22 mandater - står Venstre til at få i denne uges Voxmeter foretaget for Ritzau, hvis vi skulle til stemmeurnerne i morgen. Målingen sikrer dem pladsen som blå bloks største parti. I sidste uge stod de til 10,8 procent og 19 mandater.
For bare fem uger siden flirtede partiet med spærregrænsen, der er to procent, og lå på 2,8 procent og fem mandater
Sidst Venstre stod til 22 mandater i en Voxmeter-måling var oktober 2024.
Moderaterne, der gjorde comeback i sidste uge, går i denne uge tilbage og står til at få fem procent og ni mandater. I sidste uge stod de til syv procent og 12 mandater.
Læs også:Dansk politik ramt af stress: Armlægning i Socialdemokratiet
For bare fem uger siden flirtede partiet med spærregrænsen, der er to procent, og lå på 2,8 procent og fem mandater.
Samlet set står SVM-regeringen til at få 71 mandater i denne uge mod 73 i sidste uge
Trods ugens tilbagegang står Lars Løkke & co stadig bedre end de har gjort siden partiets interne krise i 2024.
Det største regeringsparti, Socialdemokratiet, går også lidt tilbage og står i denne uge til at få 22,3 procent af stemmerne - svarende til 40 mandater. I sidste uge stod de til 23,1 procent af stemmerne og 42 mandater.
Samlet set står SVM-regeringen til at få 71 mandater i denne uge mod 73 i sidste uge.
Læs også:Ny måling: Socialdemokratiet og Moderaterne går markant frem
Dansk Folkeparti trodser modvind
Dansk Folkeparti går frem trods kritik af dels partiformand Morten Messerschmidt for at føre zigzagkurs i forhold til Trump og dels af partiets interne arbejdsmiljø.
Partiet står i denne uge til at få 6,8 procent af stemmerne - svarende til 12 mandater. I sidste uge stod de til at få 5,4 procent og ni mandater.
Vi bliver i blå blok og går til Liberal Alliance, der i denne uge står til at få ti procent af stemmerne og 18 mandater. Det er en tilbagegang fra sidste uges 10,5 procent og 19 mandater.
Samlet set står de fem blå partier Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, De Konservative og Borgernes Parti til 35,3 procent af stemmerne og 60 mandater.
Voxmeters politiske meningsmåling, offentliggjort den 2. februar 2026, baserer sig på en kombination af telefoninterview og webinterview med 1.001 repræsentativt udvalgte personer 18 år+ og er gennemført i perioden fra d. 26. januar 2026 til d. 1. februar 2026. Tallene i parentes angiver forskellen i procentpoint fra folketingsvalget d. 1. november 2022. Den maksimale usikkerhed på de enkelte partier i denne måling er på +/-2,6% point
Kommentarer
Blå blok er i mindretal. Nå…
Blå blok er i mindretal. Nå nej det var i sidste uge. Nu er blå blok i flertal.
Hvad er det for en løbben frem og tilbage visse vælgere gør? Den ene uge stemmer de rødt den næste blå.
Politisk forvirring og nok mest af alt politisk inkompetence og forståelse for, hvad der gavner dem bedst.
Besynderlig adfærd.
Præcis den samme løben frem…
Præcis den samme løben frem og tilbage der altid har været ved hver eneste måling siden ruder konge fra et af de firmaer, der måler den slags. Helt som i sidste uge, forrige uge og forrige-forrige uge. Og såmænd også i næste uge.
Det viser hvor upålidelige…
Det viser hvor upålidelige målinger er. Mette F udskriver ikke valg før tid. Valg på en stemning er aldrig godt. Målinger skal være stabile gennem mindst tre mdr.
Nu er der jo det specielle…
Nu er der jo det specielle at det er nye tilfældigt udvalgte personer, der ved matematiske modeller repræsenterer vælgerne, som udspørges ved hver ny undersøgelse!
Et fast panel af vælgere kunne jo selvfølgeligt være interessant! Og er formodentligt afprøvet!
Hvis du fik spørgsmålet: hvilket parti vil du stemme på hvis der var valg i dag?
Ja, ville du så vide hvad du stemte på sidste gang?
Ville du så stemme som dine følelser sagde dig, da Store Bededag blev afskaffet?
Ville du så stemme som da værnepligten på 11 måneder blev indført og du reagerede instinktivt?
Ville du så stemme som du følte for da finansministeren på et doorstep fremlagde fødevarechecken?
Ja, hvad ville du stemme hvis der var valg netop i dag?
Dagen efter at statsminister Mette Frederiksen smilende udspillede den tyske kansler for rullende TV kameraer..
Dagen efter at vores dronning fik spontane krammere af danske, overlykkelige oghårdtarbejdende sportsstjerner..
Dagen efter at vores nærmeste broderfolk mod nord ser deres kongehus i ruiner iblandt alle oliemilliarderne…
Stemmer i alverdens farver og de riges ligegyldige adfærd set fra gadens fattigdom i en kold tid, hvor manglende tag over hovedet er den sikre død…
Kan isen bære? Kommuner og politiet måler og advarer?
Alligevel bringer høj som lav deres egne liv i spil…
Rettidig omhu og overlevelsesstrategier for en lang og streng vinter har altid været ståsted for Nordens vælgere…
Men milliarder og milliardærer og internationale strømninger gør forudsigelsen af vælgernes næste valg totalt uforudsigelige…
Som prisen på sølv!
Længe på vej opad! Men så, 30% i minus fra dag til dag!
Hvorfor?
Trump udnævnte en ny amerikansk nationalbankchef!
Hysteriske kællinger?
"Hysteriske kællinger på børsen" er et historisk citat fra 1983, hvor daværende skatteminister Mogens Lykketoft (S) beskrev aktieinvestorer under et kursskred. Udtrykket bruges om panikagtig opførsel på finansmarkederne, hvor aktiekurser falder drastisk på grund af stemningsskift snarere end fundamentale økonomiske årsager.
Spørgsmålet er om danske vælgere også er blevet “hysteriske kællinger”?
Et ord fra Trump og vælgerne skifter parti…
Et ord fra Mette Marit og nordmændene nedlægger kongedømmet…
En enkelt smøg på direkte TV gav Lars Løkke fem ekstra mandater…
De forsvinder nu langsomt i røgen…
Stephanie Lose satte tre af danskernes mest kendte politiske spindoktorer på plads for åben skærm…
Et talent der kun matches af selveste landets statsminister…
Fremtiden ser lys ud for dansk politik, hvorimod republikken snart udnævnes i Norge…
Så er det i morgen tirsdag…
Så er det i morgen tirsdag den 3. februar, at det norske parlament Stortinget skal stemme om monarkiets fortsatte eksistens i Norge.
Afstemningen handler om følgende forslag som en række stortingsmedlemmer har udarbejdet:
“ Forslagsstillerne viser til at Norges styreform er arvelig monarkisk. Det innebærer at posisjonen som formelt statsoverhode innehas av en person som har arvet denne posisjonen og ikke er gitt den av folket gjennom valg. Ifølge Grunnloven står kongen over det folkevalgte parlamentet.
Enhver stilling som hviler på nedarvede rettigheter, er en anakronisme i demokratiske samfunn. En overgang til republikk vil være det naturlige sluttpunktet på den demokratiseringen som startet i 1814, og som var sluttført da Stortinget, ved unionsoppløsningen, i praksis fratok kongen de siste restene av formell makt.
Republikk er i dag den vanligste styreformen i verden. Forslagsstillerne ønsker å endre Grunnloven slik at også Norge får et statsoverhode som er valgt – en president som erstatter for dagens kongehus. Derfor foreslås konkrete endringer i Grunnloven, slik at Norge kan endre sin formelle styreform fra arvelig monarkisk til republikansk. En følge av overgangen, med de grunnlovsendringene den nødvendiggjør, vil også være at styresettet som formelt er nedfelt i Grunnloven, vil gjenspeile det gjeldende styresettet slik det faktisk er. Det er ikke tilfelle per i dag, noe forslagsstillerne mener er uheldig.
Hva slags republikk skal det være?
Forslagsstillerne ønsker å endre Grunnloven slik at også Norge får et statsoverhode som er valgt av folket, det vil si en president. Et sentralt spørsmål er hva slags republikk som skal innføres. Blant de mest sentrale spørsmålene er hvilken makt en president skal ha, sett i forhold til makten til regjering og storting, og hvordan presidenten skal velges. Andre spørsmål er blant annet hvem som er valgbar som president, hvor lenge en president kan sitte, og hvor mange ganger på rad man kan velges som president. I tillegg kommer spørsmål om hva som skjer med dagens medlemmer av kongehuset, og en rekke formelle og praktiske spørsmål”.
Mette Marit kan formodentlig blive ganske almindelig bruger af sociale medier og få en slags førtidspension.
Hvad kronprinsen vælger er et helt andet spørgsmål?
Måske prinsen endelig bliver til et mandfolk!
Hvad de norske stortingsmedlemmer vælger i denne for monarkiet så vanskelige situation, er svært at vide?
Milliardærer gør som det passer dem!
Spørgsmålet er om milliarderne er gået den almindelige nordmand til hovedet?
Moral og penge er som Trump og Grønland!
Alt kan købes på nettet i kedsomhedens store retfærdighedsgørelse!
Ansvar er en by i Rusland!
Som en debattør sagde i Debatten på NRK1: (Mette Marit) Hun er et frit menneske!
Præcist!
Så lad hende sejle sin egen sø….
Senere, i 2013, spørger Mette-Marit, om Epstein snart vil besøge hende, hvor hun også skriver "jeg savner dig, min skøre ven".
“Hun er et frit menneske!”
Præcis som vælgere i Norge og Danmark er frie vælgere!
Og snart kan både nordmænd og danskere vælge deres statsoverhoved frit!
Det står os frit for!
Og netop heri ligger de kongeliges ufrihed!
Moral, kultur, familieliv, retfærdighed, samvær, hengivenhed, ret og rimeligt, …
“ Kong Frederik X's valgsprog er "Forbundne, forpligtet, for Kongeriget Danmark". Det blev offentliggjort ved tronskiftet den 14. januar 2024 og markerer en moderne linje, der fokuserer på fællesskab, ansvar og sammenhængskraft.
Mette Marit falder helt uden for skiven…
Spørgsmålet er om de norske stortingsmedlemmer fortsat tror på kronprinsen…
Men måske kan redningen af det norske monarki for femte gang komme fra Danmark.
Prins Joakim er sikkert parat, thi…
“ Ja, flere danske prinser er blevet konger af Norge. Mest markant blev den danske prins Carl i 1905 valgt til norsk konge og tog navnet Haakon 7.. Tidligere, i 1814, var den danske tronfølger Christian Frederik (senere Christian 8.) konge af Norge i en kort periode.
Her er de vigtigste detaljer om danske prinsers tilknytning til den norske trone:
Haakon 7. (1905): Efter unionen med Sverige blev opløst i 1905, blev prins Carl, søn af den senere Frederik 8., valgt til konge. Han tog navnet Haakon 7. for at knytte an til middelalderens norske konger.
Olav 5. (1903-1991): Søn af Haakon 7., født som Prins Alexander af Danmark. Han blev senere konge af Norge (1957-1991).
Christian 8. (1814): Prins Christian Frederik blev valgt til konge af Norge i 1814 i et forsøg på at forhindre unionen med Sverige, men måtte abdicere samme år.
Frederik 6. (før 1814): Som dansk-norsk konge var han regent over begge riger frem til afståelsen af Norge i 1814.
Det er altså en tradition, hvor danskfødte prinser har overtaget tronen i Norge, senest i 1905, hvilket etablerede det nuværende norske kongehus.
Nyt blod fra Danmark synes nordmændenes eneste chance!
Lyt med i morgen når Stortinget stemmer om det norske monarki!
Vi krydser fingre for Joakim!
Hvad skal vi dog med en…
Hvad skal vi dog med en omgang ligegyldig Danmarks historie,
eller hvad det er du forsøger i dit indlæg.
Intet er mere fjernt for os, end Norge kongehus i 2026.
Selv USA regering og Præsident, er mere relevant.
Lad dog det norske folk afgøre, hvad de vil med deres
demokratiske samfund.
Tænk på at vi er så rigt et samfund, at vi har plads til,
at en minister kan udtræde af en regering, for at tage hensyn til, at hendes mand har mere brug for hende,
en vi har. Vi ældre klarer os sikkert med en ny minister.
Du må undskylde Aksel, at…
Du må undskylde Aksel, at mit ærinde var at fortælle dig,
at dit parti kun fik 1,9 procent af de afgivne stemmer,
i den meningsmåling som dette debatindlæg handler om.
Axel kan man ikke tage…
Axel kan man ikke tage seriøst.
Valget sker i september tror jeg
Jeg synes at det nye udspil…
Jeg synes at det nye udspil til en skolereform,
eller hvad man nu skal kalde det er et genialt træk.
Ingen kan da være imod, at man måske kan få mere ro i
klasserne, og færre elever pr. lærer i indskolingen.
Jeg kan forstå, at det ikke ligger en aftale mellem
de tre partier i SVM regeringen. Alle medier taler
om et valgoplæg, derfor er det genialt, nu kan S komme
ud for at forklare, at en af de grunde til forslaget er
at mindre uro giver bedre læring i de første år i folkeskolen.
Uanset partifarve, vil alle partier skulle forholde sig til forslaget, og er de imod skal de forklare sig.
Februar 2026: “For tre år…
Februar 2026:
“For tre år siden ville Socialdemokratiet ikke bruge en krone på flere lærere. Men vi bed os fast … Hold op en sejr!”
“Det er en rigtig god nyhed for forældre, lærere, ansatte i skolen og ikke mindst børnene.”
2013:
Mette Frederiksen var beskæftigelsesminister under den omfattende lærerkonflikt (lockout) i 2013, hvor hun stod i spidsen for det regeringsindgreb, der afsluttede konflikten efter fire uger. Hun fremlagde hasteloven, der pålagde lærerne nye arbejdstidsregler, hvilket medførte kritik for en "kaotisk" proces.
Indgrebet stoppede konflikten, da parterne ikke kunne nå til enighed, og regeringen ønskede at sikre folkeskolens drift, hvilket banede vejen for en skolereform.
2020:
Kritikken af folkeskolereformen i 2020 var omfattende, primært baseret på omfattende evalueringer fra VIVE og Aarhus Universitet (DPU) og Børne- og Undervisningsministeriet. Rapporterne viste, at de lange skoledage ikke havde løftet elevernes faglige niveau i dansk/matematik, og at hverken trivslen eller den sociale lighed var forbedret markant, hvilket daværende undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil betegnede som en "selvstændig katastrofe"
2023:
”Lærerne og skolen oplevede en slags offentlig umyndiggørelse, ved at man satte de her alt for snævre mål op, og at man inden havde lockoutet lærerne”.
”Det gjorde, at lærerne, pædagogerne og lederne i den grad følte sig kørt rundt i manegen. Der var mange forskellige ting, som forstærkede hinanden. Det skabte en oplevelse af et umyndiggørelsesregime”, siger han.
2026:
Socialdemokratiet begrunder udspillet med, at der i dag er for meget uro og for lidt tid til fordybelse. Samtidig kan overgangen fra dagtilbud til skole opleves brat for nogle børn.
Med “lilleskolen” vil partiet skabe mere ro i skoledagen og bedre rammer for relationer og trivsel.
“Vi anser lilleskolen som det naturlige næste skridt for folkeskolen i Danmark. Det handler grundlæggende om at sikre en mere tryg skolestart,” sagde Tesfaye på pressemødet.
Analysen fra dronen:
Mette Frederiksen brugte samme taktik over for sygeplejerskerne. 1) Satte dem ned i løn og arbejdsvilkår, så de flygtede. 2) Gik til valg på at forbedre deres vilkår. Gennemførte det med SVM- regeringen. Og vupti så var sygeplejerskerne tilbage igen! Og socialdemokraterne jubler!
Mette Frederiksen bliver nu kopieret i stor stil af Trump i USA:
Beskrivelsen af, at Donald Trump først nedbryder etablerede systemer eller normer for derefter at genopbygge dem efter egne ideer, afspejler en udbredt analyse af hans politiske stil. Denne "kompetente kaos"-tilgang involverer ofte omfattende forberedelser fra tænketanke, der står klar til at eksekvere en "Trump 2.0"-dagsorden fra dag ét.
Nedbrydning af normer: Trump udfordrer konventionelle politiske strukturer, som det f.eks. sås ved hans utraditionelle forslag om at købe Grønland i 2019.
Genopbygning (Trump 2.0): I en eventuel ny periode forventes en mere effektiv maskine, hvor allierede politiske grupper har forberedt konkrete forslag, der skal implementere hans visioner direkte.
Forretningsorienteret tilgang: Dette mønster kan ses som en overførsel af hans baggrund som ejendomsudvikler til politik, hvor det eksisterende fjernes til fordel for nyt.
Denne tilgang er beskrevet som en strategisk nedrivning for at skabe rum for en ny, "Trump-skræddersyet" orden.
Mette Frederiksen-skræddersyet orden!
Lærerkonflikt- skolereform- lille skole!
Valget er klart! Efter bedste amerikanske model!
Mette Frederiksen modellen!
Smadrer et eller andet! Så er der noget at gå til valg på om fire år!
Stakkels sygeplejersker og patienter!
Stakkels folkeskolelærere og elever og forældre!
Mette Frederiksen har fundet en sikker vindermodel!
“For tre år siden ville Socialdemokratiet ikke bruge en krone på flere lærere. Men vi bed os fast … Hold op en sejr!”
“Det er en rigtig god nyhed for forældre, lærere, ansatte i skolen og ikke mindst børnene.”
Og elafgiften er forsvunden og en fødevarecheck på 2.500kr.
Valget er for længst vundet!
Hvad skulle USA gøre uden Trump!
Hvad skal Danmark gøre uden Mette Frederiksen!
Det interessante bliver, hvad skal Socialdemokratiet vinde med i 2030?
Først sygeplejerskerne, så folkeskolelærerne, så……..?
Planen er for længst lagt!
Tilføj kommentar