Ny måling: Venstre på laveste niveau i 20 år

Blot 11 procent af vælgerne ville stemme på Venstre, hvis der var valg i dag.
Det ser ud som om, at Venstres nedtur i meningsmålinger, som for alvor tog fat omkring årsskiftet, har sat sig fast.  

Partiet står i denne uges måling til blot 11,2 procent. Det viser den seneste meningsmåling som Voxmeter har lavet for Ritzau, der er blevet offentliggjort mandag.

De 11,2 procent er det laveste niveau som Voxmeter, der har lavet meningsmålinger i 20 år, nogensinde har målt oppositionens store dyr på savannen til.

placeholder

Hver tredje vælger forsvundet

Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen har den seneste uges tid gjort sig til talsmand for en hurtigere genåbning af Danmark og de synspunkter er blevet rigtig pænt modtaget af coronatrætte politiske kommentatorer.

“Nu er Ellemann pludselig trådt i karakter,” skrev BTs politiske kommentator Henrik Qvortrup i weekenden.

Hos vælgerne er det dog ikke noget der batter, i hvert fald ikke i forhold til meningsmålingerne, hvor Venstre fortsætter med at miste vælgere.

Kort før jul viste en meningsmåling fra Voxmeter, at Venstre dengang stod til 17,3 procent af stemmerne. Det var en katastrofemåling, mente de kloge dengang, men i dag ville det være en drøm for Venstre at nå så højt op.

Venstre har på lidt mere end to måneder mistet en tredjedel af partiets samlede tilslutning.

Hvis der var valg i dag, så ville Venstre kun få valgt 20 medlemmer til folketinget. Det er 23 færre end ved valget for snart to år siden.

Skal tilbage til Schlüter-tiden for at finde tilsvarende

Man skal over 30 år tilbage for at finde Venstre på et tilsvarende niveau.

Ved folketingsvalget i 1987 fik partiet blot 10,5 procent af stemmerne, mens de konservative, med den populære statsminister Poul Schlüter i spidsen, fik det dobbelte, 20,8 procent af stemmerne.

De konservative står i denne måling til 13,5 procent af stemmerne, hvilket er det højeste niveau som Voxmeter nogensinde har målt partiet til. Det gør partiet til det klart største i blå blok med 25 mandater.

Også Nye Borgerlige fortsætter med at lukrere på Venstres tilbagegang. Partiet bliver i denne måling målt til 9 procent, en fremgang på et enkelt procentpoint i forhold til den seneste uges måling og en fremgang på hele 6,6 procentpoint i forhold til valget.

Det er blot nogle uger siden at Venstre blev overhalet af de konservative i målingerne, og nu virker det blot som et spørgsmål om tid før også Pernille Vermund og hendes partifæller kan kigge ned på Venstre.

Rød blok står stille

Mens der sker store ting og sager i blå blok, så er der til gengæld mere eller mindre stilstand i den røde blok, hvor Socialdemokratiet i denne uge kan notere en mindre fremgang, og de øvrige støttepartier ligger også alle inden for et halvt procentpoint af sidste uges måling.

Det er godt nyt for rød blok, som dermed fastholder sit store forspring.

Ser man på forskellene på rød og blå blok, så står de røde partier i denne uge til 98 mandater, mens blå blok står til 77, hvilket er helt identisk med sidste uges måling.

Meningsmålingen baserer sig på telefoninterview med 1.034 repræsentativt udvalgte personer på 18 år eller derover og den er gennemført i perioden fra den 22. til den 28. februar 2021. Den maksimale usikkerhed på de enkelte partier i denne måling er på +/- tre procentpoint.

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Det er vel som forventet. Pape hygger sig, smiler i det og taler og samarbejde med statsministeren, Ellemann, optræder som kaptajn i hæren, der giver de menige, her befolkningen besked, det virker bare ikke. Måske fordi alt det han siger, er sagt af statsministeren forinden, blot på anden måde og med forbehold, hvis smitten stiger.Det der undre mig er at folk hopper til NB, for de er da populister om nogen. Men 21 mandaters forskel på de to blokke er immervæk en sjat.

Tak for understregningen ovenfor. Men Pape er farligere end Ellemann. Gid journalisterne ville gå hårdere til dem begge og anmode om konkrete svar på, hvilken risiko, de vil acceptere, og hvor de vil lukke først, hvis det bliver nødvendigt. Lige nu er der jo snsvarsfrit at tale nedlukningerne ned hver for sig, men det er jo smtidig ansvarsløst, for når kommentatorerne og flere politiske ledere gør det, breder ansvarsløsheden sig selvsagt også i befolkningen.

Selv en blind, som har glemt sin førerhund, kan man
spå omkring det som Venstre forlanger, at når de som er
over 50 år er vaccineret, så kan der lukkes mere op.
problemet er vaccine, når problemet med vaccine er overstået,
skal vi stadig opretholde en strategi med at vedligeholde denne
tilværelse med håndhygiejne, mundbind, afstand og forsamlinger.
Vi kan lige så godt se det i øjnene, vi får først vores frihed
tilbage, når vi accepterer, at vi skal leve med Covid-19 og de
andre mutationer, som vil blive ved med at være en del af vores
liv, i mange år fremover. Det var da godt vi fik aflivet de mink.

Jacob Ellemanns problem er at han er militærmand. Han har behov for rent fysisk at se en fjende, før han intellektuelt er i stand til at erkende en fjende. De scenarier han tilsyneladende har lært at håndtere i sin tid i det danske forsvar omhandler tilsyneladende ikke usynlige fjender, som en virus i form af en pandemi. Det kan man jo ikke klandre manden, men NATO og de sidste ti forsvarsministre.
At danskerne tilsyneladende tilhører en højere elite end forsvarets øverste ledere, er jo set tidligere i historisk tid. Fogh sendte vores soldater i krig imod befolkningens opbakning, ikke imod Folketingets. På samme måde har Jacob Ellemann netop sammen med Folketingets flertal sendt rigsretten i krig imod Inger Støjberg imod befolkningens flertal.

Militærfolk lærer at handle på ordrer. Og det har militærfolk let ved. Det er jo netop derfor de rekrutteres lettere end almindelige danskere. Det ligger som et narturligt gen hos dem. Og det er godt for forsvaret og for Danmark. Når vi for alvor får brug for militæret.

Men imod en usynlig fjende som covid 19 og nu B 117 har Venstre med militærmanden Jacob Ellemann ved oppositionspinden tilsyneladende store problemer. Han vil være generalen som allerede er udnævnt.

Danskerne derimod bruger deres sunde fornuft. Og derfor har vi vundet en del slag imod fjenden og med fornyet sammenhold i rækkerne kan vi som under den kolde krig holde fjenden i ave i et antal år, indtil det afgørende våben er udviklet og kan sættes ind.

Det eneste fornuftige Jacob har bidraget med er erkendelsen af at kampen bliver langvarig. Men det indså vælgerne allerede i efteråret. Men Jacob ville ikke lade regeringen erkende det over for vælgerne. Derfor fik vi den anden bølge. Den som Venstre betaler prisen for i øjeblikket. Jacob er godt på vej til at skabe den tredie bølge!

For Jacob Ellemann er forfærdeligt meget på spil. Derfor er manden ikke i stand til at bevare roen, når det for alvor gælder.
I aftenens Deadline forklarede Henrik Dahl sociolog og liberal politiker, at kun europæiske lande hvor politikerne indså at en stærk stat skulle i anvendelse for at bekæmpe et smittetryk på over 1,1.

Det er den sunde fornuft som langt over 70 % af danskerne indså tidligt. Uanset om du er socialist, liberal, konservativ eller populist, you name it!

Alle måtte i arbejdstøjet. Statsledere der i tide turde tage lederskabet vandt over første bølge af pandemien.

Uanset hvad tv-kommentatorer, politikere, erhvervsfolk, ofre, pårørende, you name it, har sagt, er danske vælgere med stor indsigt og fornuft gået foran i deres adfærd, og deres konklusioner om pandemiens biologi og natur, stråler ud af de politiske meningsmålinger.

Mette Frederiksens retorik om en usynlig fjende dokumenteres i virkelighedens verden ved 500.000 døde amerikanere i verdens bedste demokrati, med flest automatvåben, pistoler, håndvåben og flest penge brugt på sygehusvæsen per amerikaner sammenlignet med sygehusudgifterne i Danmark. Men amerikanere vil ikke have en stærk stat, der tager deres personlige frihed fra dem, og plyndrer dem i skat. Derfor har amerikanerne nu i fællesskab tabt til covid 19. Mistet 500.000 amerikanere. Flere amerikanere end samlet antal mistede amerikanske soldater under de to verdenskrige samt Vietnamkrigen. En usynlig fjende tog dem. Ikke en Hitler eller en Saddam eller Osama. Men en usynlig fjende. Som USAs præsident ikke ville vedgå. Derfor ingen NATOmusketer-ed. Og så har Venstre problemer med at se fjenden. Fogh-doktrinen. Enten er I med os eller osse er I imod os.

Problemet for amerikanerne og Jacob Ellemann er at al viden, ekspertise og sund fornuft taler til danskernes kig ned i værktøjskassen. En stærk stat der bestemmer og følges, giver sejren over en pandemi. I virkeligheden klarer diktaturer sig bedst!

I denne vores videnshungrende verden findes så det almindelige demokrati, det afspejler ofrene under pandemien, såvel menneskelige som sociale og økonomiske.
Spørgsmålet er blot: Vil den kloge træner se på spillernes fremtid midt i anden halvleg af et verdensmesterskab, hvor vi spiller imod biologiens stærkeste modstander. Ikke en venstreløve på savannen, men et spinkelt lille, lille, usynligt virus, der kan mutere i 10.000 forskellige forklædninger. Ikke blot savannens mindste dyr, men savannens dødsensfarlige dyr.

Ikke våbenkrigsførelse, ikke kemisk krigsførelse, ikke elektronisk krigsførelse, men viruskrigsførelse.

Den bør dansk forsvar nok tage med i oplæringen af rekrutter, befalingsmænd, kaptajner, generaler.

Heri består Venstres problemer i meningsmålingerne. Der er langt flere militærfolk hos de konservative. Venstre-folkene søger i sikkerhed. Spørgsmålet er blot hvor længe general Pape kan holde mund. Og lade den stærke stat udføre sin kamp mod mutationerne.

Det der ikke kan forklares kan ikke forsvares.
Tænk hvis Churchill havde holdt soldaterne på de britiske øer med den forklaring i 1944.

Hitler og nazismen kan være svært at forklare. Men de besatte områder blev forsvaret. Af folket. Af soldaterne. Samfundssind! Tak til briterne. Endnu en gang. Dengang.
Politikere kommer og går. Når det for alvor gælder skal man håbe at fornuften sejrer. Også imod ofte usynlige fjender. I øjeblikket er krigslykken på de rødes og Mettes side. Soldater der står sammen kan udføre det utroligste.

Og tak for det!

Venstre har forvaltet partiet og dets fremtid katastrofalt. Når LLR fik lov til at spille konge alt for længe, troede han til sidste at han kunne gå på vandet.
Og Jakob Ellemann-Jensen var rap i replikken, men længere rakte det heller ikke.

Annonce