Ny mandatfordeling ville have sendt minister ud af Folketinget

Social- og Indenrigsministeriets nye mandatfordeling ville have sendt uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) ud af Folketinget.
Den nye fordeling af kreds- og tillægsmandater til folketingsvalg er klar. Det meddeler Social- og Indenrigsministeriet. I forhold til den eksisterende mandatfordeling, der gjaldt ved folketingsvalget i 2019, flyttes et såkaldt kredsmandat nu fra Sydjyllands Storkreds til Københavns Storkreds.

Kreds- og tillægsmandater

Der er 135 såkaldte kredsmandater fordelt på landets ti storkredse, og fordelingen er baseret på antallet af vælgere i kredsen, men der tages også hensyn til kredsens geografiske størrelse.

De sidste 40 mandater er såkaldte tillægsmandater, der fordeles blandt de partier, der klarer spærregrænsen ved at få to procent af stemmerne på landsplan. Imens kredsmandaterne knytter sig til partiernes resultat i storkredsene, handler tillægsmandaterne om, hvordan partierne har klaret sig i hele landet.

Den nye mandatfordeling gælder frem til næste beregning i foråret 2025. Se den nye mandatfordeling her.

Ville ændret påvirket valgresultatet

Det ene kredsmandat, der flyttes fra Sydjylland til København, kan påvirke resultatet af valget i flere dele af landet.

Ifølge en beregning fra professor og valgforsker ved Københavns Universitet, Kasper Møller Hansen, ville den nye mandatfordeling have ændret valgresultatet for Socialdemokratiet sidste år, selvom det kun er ét enkelt mandat, der flyttes. Det skriver Altinget.

“Jeg tager simpelthen de stemmer, som partierne har fået ved folketingsvalget i 2019, og beregner det via den metode, man bruger ifølge valgloven, hvor man fordeler mandaterne ud fra alle de mange trin, der er,” siger Kasper Møller Hansen til Netavisen Pio og fortsætter:

Så tager man simpelthen bare tallene fra sidst og ser, hvordan mandatfordelingen så ville falde ud.

“Så tager man simpelthen bare tallene fra sidst og ser, hvordan mandatfordelingen så ville falde ud.”

Reissmann ind, Halsboe-Jørgensen ud

Det ekstra kredsmandat i København ville ifølge Kasper Møller Hansens beregning være gået til Socialdemokratiet, og det havde betydet genvalg til Mette Reissmann (S), som blev første suppleant i storkredsen ved folketingsvalget sidste år.

placeholder

 

Socialdemokratiets antal af mandater er dog uændret på landsplan, og derfor ville et mandat til Mette Reissmann betyde, at en anden socialdemokrat ikke var blevet valgt ind i Folketinget. Ifølge beregningen fra Kasper Møller Hansen ville det have ramt uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S). Det skyldes, at Socialdemokratiet ville have fået et mandat mindre i Nordjyllands Storkreds, og da hun blev valgt ind som den sidste socialdemokrat i storkredsen, ville hun ikke være kommet i Folketinget.

Kasper Møller Hansen nuancerer dog det billede lidt over for Netavisen Pio:

Men nu er hun blevet minister, så selvfølgelig bliver hun da valgt, men hvis man bare kigger nøgternt på tallene, så er det altså hende, der ville ryge

“Men nu er hun blevet minister, så selvfølgelig bliver hun da valgt, men hvis man bare kigger nøgternt på tallene, så er det altså hende, der ville ryge, men det betyder, at der nok er en anden fra Nordjylland, som så ryger til næste valg.”

Et flyttet kredsmandat kan påvirke tillægsmandaterne

Selvom det fremgår af den nye mandatfordeling, at der flyttes et kredsmandat fra Sydjyllands Storkreds til Københavns Storkreds, ville Socialdemokratiet altså have mistet et mandat i Nordjylland, viser Kasper Møller Hansens beregning.

“Det, der sker, som er umuligt at forudsige, er, at når man begynder at flytte på kredsmandaterne, så betyder det, at man lige pludselig også kan begynde at flytte på tillægsmandaterne, fordi vi har den her meget store grad af proportionalitet. Så begynder der virkelig at blive rørt rundt i gryden, og så ender det i det her uforudsigelige spil om, at der så ryger et mandat fra Nordjylland til København,” forklarer Kasper Møller Hansen.

Ifølge Kasper Møller Hansen har vi i Danmark et meget retfærdigt valgsystem, der betyder, at hvis et parti for eksempel får 50 procent af stemmerne, så skal de også meget gerne have 50 procent af mandaterne i Folketinget. Hvordan de mandater falder ud i de forskellige kredse, er langt mere kompliceret.

“Fordi man flytter rundt på det her kredsmandat, så får man lige pludselig rørt rundt i gryden, og så får man den her situation, som man ikke kan forudsige. Det hele bliver en kaskade af ting, der bliver sat i værk af, at man flytter et enkelt kredsmandat,” forklarer Kasper Møller Hansen.

Tim Tørnqvist Jensen er journaliststuderende på Roskilde Universitet og tidligere student på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Annonce