Ny meningsmåling: Socialdemokratiet tæt på tredive

Regeringspartiet fortsætter fremgang. Dansk Folkeparti og Liberal Alliance står nærmest lige, viser ny måling.
Statsminister Mette Frederiksen (S) blev mandag tvunget til endnu en ministerrokade, da Nick Hækkerup hellere vil være direktør i Bryggeriforeningen.

Det er næppe årsagen til rokaden, men de tre måneder siden den sidste rokade, har været gode for Socialdemokratiet og fremgangen fortsætter i denne uge.

Det viser en helt ny meningsmåling som Voxmeter har lavet for Ritzau.

Partiet står i den nye måling til 28,9 procent af stemmerne.

I følge analysedirektør Anna Midtgaard Christensen hos Voxmeter, så er Socialdemokratiet i de seneste tre måneder gået frem med lige knap 5 procent-point.

Det vil give 52 mandater til Socialdemokratiet, hvis der var valg i dag.

Hos regeringens tre støttepartier står det til gengæld meget lige. SF og Enhedslisten står begge til 14 mandater, mens de radikale står til 13.

Samlet set står den røde blok til 93 mandater, mens den blå blok står til 78 eller 82 mandater, alt efter om man regner Lars Løkke Rasmussens fire mandater til Moderaterne med eller ej.

DF i problemer

Venstre og De Konservative står i stampe. Begge partier er på samme niveau som de stod til i sidste uges måling.

Til gengæld spidser det til hos Dansk Folkeparti.

I forhold til sidste uges måling går partiet tilbage med 0,8 procentpoint og står til blot 4,4 procent af stemmerne, hvilket vil være en halvering i forhold til valget. I mandater står Dansk Folkeparti til kun otte mandater.

Fremgang er der til gengæld til Liberal Alliance, som går frem til 4 procent af stemmerne og det betyder, at partiet står til syv mandater. Dermed er Dansk Folkeparti og Liberal Alliance stort set lige store.

Under spærregrænsen ligger Alternativet, Kristendemokraterne, Frie Grønne og Veganerpartiet.

Her er det især værd at bemærke, at Kristendemokraterne, som i enkelte målinger været over 2 procent, i denne måling står partiet til blot 0,9 procent.

Om målingen

Voxmeters politiske meningsmåling, offentliggjort den 2. maj 2022, baserer sig på telefoninterview med 1.067 repræsentativt udvalgte personer 18 år+ og er gennemført i perioden fra den 25. april 2022 til den 1. maj 2022.

Den maksimale usikkerhed på de enkelte partier i denne måling er på +/-2,7 procentpoint.

placeholder

 

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Kommentar:

Selv om jeg ikke er Socialdemokrat, må jeg erkende, at Statsminister Mette Frederiksen og Regeringen gør det ganske godt, med de fejl der nu engang opstår hen af vejen...

Alternativet, Dansk Folkeparti, Kristendemokraterne, De Frie Grønne og Veganerpartiet har vel nok ramt deres Waterloo, i hvert fald er Dansk Folkeparti på vej mod et total forlis, og DF har jo nok set skriften på væggen, siden de nu undskylder for den fejl det var, at lukke Radio 24/7...Her i er jeg fuldstændigt enig, at det var en fejl - Men Undskyld Mig - det var en KÆMPE FEJL, skal jeg hilse og sige...

Men alt i alt bliver det et interessant valg næste gang vi begiver os til valgstederne...

God Dag,

Erling Drews..

Hvis det AT GØRE DET GODT betyder at være STRAMMERE på den borgerlige politik . så har du helt ret. SOCIALDEMOKRATERNE har gjort det godt. På områder som stramning af flygtninge-asylpolitik Vi er ligefrem blevet spurt ind til af en grædefærdig EU parlementariker fra Holland om VI KAN SOVE OM NATTEN med den hårde kurs som Matias Tesfeye har gennemført. AT oprette hjemrejsestyrelsen og fyre Dansk Flygtningehjælp var en stor human fejl. Der nu viser sig i umenneskelig behandling og nærmest kriminalisering af mennesker der der kom hertil for at få asyl. Tvangsdeportationer med magt og fiksering ligger vel i din optik ikke sammen med en sådan human behandling. Forskelsbehandlingen af mennesker fra Ukraine og mellem østen-Afrika skriger også mod himlen og tenderer racisme. IKKE spor godt gået.
Forholdene i de danske fængsler er også kun blevet dårligere og der er en regulær betjent flugt igang . De kan ikke arbejde under de forhold der både bydes indsatte og ansatte. Dårlige celleforhold. Pladsmangel. Stramninger på loven omkring isolationsfængsling. den såkaldte strafcelle. Der forøvrigt er blevet dybt kritiseret også af EUs menneskerettighed org. Ghettoloven er også en af de love der blot er blevet strammet. Men ligesom stramningerne på fængslerne oprindelig var sat i gang af DE borgerlige. VKR regeringen. Sidste stramning på fængselsområdet kom i går . Hvor vores kvindelige statsminister Mette F udtalte Hårde stramninger for de kriminelle er godt . Hun tror akurat som de borgerlige at Hårde stramninger er vejen frem. FRA mit synspunkt har SOCIALDEMOKRATERNE ikke gjort en forskel og har gået godt. DE er blot blevet mere BLÅ . DEN socialdemokratiske RØDE ROSE er død og er visnet. OG deres fremgang skyldes kun stemmer fra den blå fløj og ikke fra venstrefløjen.

Svar til Helle Bolther C...

Èn ting kan vi godt være enige i ? Nemlig at Socialdemokratiet har rettet deres kurs mod andte politiske tiltag end "vi" er vant til, men samfundet har jo også forandret sig i en anden retning...

Men ét såkaldt "Arbejderparti" er Socialdemokratiet ikke, det er vel kun Enhedslisten som har den ære at kunne kalde sig et såkaldt arbejderparti, som jo også ændre sig osv. osv...

Men alt i alt mener jeg, selv om jeg ikke er Socialdemokrat, at Regeringen og Statsminister Mette Frederiksen gør det ganske godt, med det flertal, som kan skaffes på Christiansborg...

God Dag, samt tak for debatsvar,

Erling Drews...

Enhedslisten er da absolut ikke et arbejderparti, består deres vælgere ikke mest af hipstere fra forskellige Venstreorienterede interesse organisationer, universitetsansatte og borgere på overførsels indkomst ?

Vi er rigtig mange der ikke ser den racisme du taler om, fordi det har hele tiden været regeringens politik at flygtninge skal hjælpes i nærområdet og Østen-Afrika er ikke Danmarks nærområde men det er Ukraine eftersom det er et Europæisk land.
Hvis ikke regeringen havde handlet som gjordt, kunne man jo netop skose dem for ikke at leve op til sin egen politik.

Helle Bolther er vist bare en typisk Østerbro-hattedame, som ser racister og fascister bag hvert et gadehjørne og hver en lygtepæl.

Nu er vejen banet mod 40% igen som tidligere var opbakningen til Socialdemokratiet i Danmark. Det var den gang Venstre ALDRIG fik over 9%.

De 9% Venstre fik tidligere var fra alle landmænd. Det ses stadig den dag i dag i Jylland.

Jeppe. De tider må vi tilbage til 40% og ikke alle de mini partier. S-SF-C-V.
Ole Simonsen

Den gang var der også kun 5 partier til at deles om stemmerne. De tider kommer næppe tilbage.

Faktisk kan jeg tælle 15 partier i denne måling (+ øvrige), og dertil kan vi nok godt lægge Inger Støjbergs nye/kommende parti, medmindre valget kommer før, hun kan nå at få det opstillingsberettiget.

Jeg har bedt om ordet i Folketinget for at give en udtalelse af særlig karakter.

Tirsdag den 3. Maj 2022.

Folketingsvalg til afholdelse 1. Juni 2022.

Den store mentor har forladt skuden!

Hvor de gamle faldt er der nye overalt!

Mette Frederiksen i skudsikkervest er det sociale medier giver flest likes!

Go for it!

Riget fattes snart penge!

At spare 300 millioner ved et dobbeltvalg er ny ledelsesstil!

Fire magre år efter tre års kriseoverforbrug!

Taknemmelighed er stadig en dansk dyd!

Alle de utaknemmelige forsvinder ved et hurtigt valg!

Der er da stor forskel på de syriske flygtninge og dem fra Ukraine,dem der kom i2015 var næsten ene våbenførende mænd som skulle være blevet hjemme og kæmpet for deres land,de kunne have sendt deres koner og børn ligesom Ukrainerne,så kunne det være at Danskernes syn på de andre var blevet anderledes.

Jeg er da sikker på at du får bevilget en times tid til at udtale dine lange tirader af usammenhængende nonsens. Så kunne det måske være at du ville befri os andre for at skulle scrolle ned over dine uendelige indlæg i stort set alle debat-tråde.

Før vi gik online og penge ikke var af så stor betydning fungerede alt sammen. Men nu. Ja, nu tror man penge er alt og kan løse alle problemer. Er der udfordringer tales der kun om at sende en pose penge. Og måske udvikle en app. Ha ha ha

To indlæg på en halv time.
Jeppe, hvordan synes du det går for dig?

Hvordan får man bedst skolen under kvinderne? Det gør man ved at fjerne retten til abort, som det er på vej i mange starter i USA. Og så samtidig have et blå svindlerhold system, hvor der ingen offentlig hjælp er at få og hvor lønnen i den lave ende er på 70 kr.. For at overleve må unge amerikanske mødre derfor binde sig op med en mand, hvad enten de vil eller ej.

Sådan er virkeligheden for mange kvinder verden over, fordi det blå svindlerhold hersker med et kvindeundertryggende agenda gennem penge politik.

To indlæg på en halv time.
Jeppe, hvordan synes du det går for dig?

Mette frederiksen er den første statsminister der nogensinde har gjort sig afhængrig af enhedslisten.

Annonce