Ny meningsmåling: Venstre sakker bagud - Socialdemokratiet i førertrøjen
Ny meningsmåling: Venstre sakker bagud - Socialdemokratiet i førertrøjen
Venstre får det dårligste resultat i næsten to år i ny måling. Også Moderaterne dykker, mens Socialdemokratiet går frem
Den nye Voxmeter-måling for Ritzau er dårlige nyheder for Troels Lund Poulsen. Venstre går markant tilbage og rammer sit laveste niveau siden juni 2024
8,2 procent af stemmerne - svarende til 15 mandater -, står partiet til at få, hvis der var folketingsvalg i morgen.
I mandags stod Venstre til 9,4 procent af stemmerne, hvilket gav 17 mandater.
Dagens måling er den bedste for Socialdemokratiet siden 25. maj 2025
Troels Lund Poulsen har fået en kluntet start: statsministerkandidaturet kom sent, forslaget om at sænke ulandsbistanden har ikke bidt sig fast som dagsorden, og han har fyldt mindre end både Mette Frederiksen (S) og Lars Løkke (M) i den seneste tids udenrigspolitiske krise.
Og apropos Lars Løkke, så går Moderaterne også tilbage. Partiet står i dag til at få 5,7 procent og ti mandater mod syv procent og 12 mandater i mandags.
Læs også:Lars Løkkes særlige rådgiver udspionerede chefredaktørs mobiltelefon under pressemøde
For to uger siden stod Lars Løkke & co. til 8,1 procent og 15 mandater, hvilket var den bedste måling for partiet siden oktober 2023. I dag ser billedet mere mat ud.
På den anden fløj hos Liberal Alliance er der også fremgang
Det går til gengæld frem for Socialdemokratiet. I dagens måling står Mette Frederiksen & co. til 23,5 procent af stemmerne, hvilket giver 42 mandater. I mandags stod de til 22,1 procent og 39 mandater.
Dagens måling er den bedste for Socialdemokratiet siden 25. maj 2025.
Blå fremgang
På den anden fløj hos Liberal Alliance er der også fremgang. 12,1 procent af stemmerne og 22 mandater står Alex Vanopslagh & co. til at få i dagens måling.
I mandags stod de til 11,7 procent og 21 mandater.
Partiet har i valgkampen markeret sig med et ultimativt krav om ‘nettoudvandring’ af muslimer
Dansk Folkeparti går også frem. Partiet har i valgkampen markeret sig med et ultimativt krav om ‘nettoudvandring’ af muslimer, altså at flere forlader Danmark, end der kommer til.
Måske har det vakt genklang hos vælgerne, for i dag står partiet til 7,6 procent af stemmerne - svarende til 14 mandater mod 6,5 procent og 11 mandater i mandags.
To partier flirter med spærregrænsen
Borgens to mindste partier: Borgernes Parti og Alternativet går på flere måder hver sin vej - også i dagens meningsmåling. Borgernes Parti går frem og står i dag til at få 2,5 procent af stemmerne, hvilket giver fire mandater.
I mandags stod partiet med Lars Boje i spidsen til 2,2 procent - også svarende til fire mandater.
Partiet, der går til valg på en forandring af Danmarks svineproduktion
Alternativet går omvendt tilbage og står i dag til at få 1,9 procent af stemmerne, hvilket giver nul mandater. Partiet, der går til valg på en forandring af Danmarks svineproduktion, stod i mandags til 2,5 procent og fire mandater.
Læs også:Valgkampens første Voxmeter: Rød blok fører - se her hvor meget
Rød vs. blå
Alt i alt står en rød blok bestående af Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet til at få 49,2 procent af stemmerne og 84 mandater.
En blå blok bestående af Liberal Alliance, Venstre, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti, De Konservative og Borgernes Parti står til at få 44,8 procent og 81 mandater.
Læs også:Efter kun to dage: Førstegangs-kandidats plakater udsat for hærværk
Voxmeters politiske meningsmåling, offentliggjort den 5. marts 2026, baserer sig på en kombination af telefoninterview og webinterview med 1.053 repræsentativt udvalgte personer 18 år+ og er gennemført i perioden fra d. 2. marts 2026 til d. 4. marts 2026. Tallene i parentes angiver forskellen i procentpoint fra folketingsvalget d. 1. november 2022. Den maksimale usikkerhed på de enkelte partier i denne måling er på +/-2,5% point.
Kommentarer
Ja, man kam da fortolke…
Ja, man kam da fortolke meget ud af denne omgang lidt frem og lidt tilbage og det modsatte i morgen :)
SÅ ligegyldige eller…
SÅ ligegyldige eller overflødelige er målinger så heller ikke? Kan de skabe mere skub (momentum) i indsatserne? Momentum hos den ene eller den anden i sportskampe er jo det kommentator-observationer prøver på at kigge ud. Momentum kunne være at jeg stod tre timer foran Lidl i morgen i stedet for 2?
Tomgang.
Tomgang.
socialdemokraterne vil få en…
socialdemokraterne vil få en større tilslutning, hvis
vælgerne kan forstå det nye pensions udspil.
Det forekommer mig svært at forstå udspillet før man
får sat sig ind i detaljerne i deres valgoplæg til
en bedre pension, og en bedre "Arne pension".
Udspillet vil fastfryse retten til denne "frihed" til
at kunne gå på den selvvalgte pension, ved nedslidning.
Pensions beløbet bliver hævet til ca. 19000 kroner.
Det er trods alt 36000 kroner højere en det tidligere beløb.
Ja det skal forklares…
Ja det skal forklares enklere. Men velfærds forliget for tyve år siden, har jo heller ikke været uden problemer ind i mellem . 2935 har vi fået tallene for, mens man er mindre konkret med tal 50 år frem. Det er jo logik. Det er uoverskueligt, som verden er.
Men sjovt er det også og høre Kars Løkke sige S er ikke mere er stort parti. De har 27,6 p.t i folketinget og er på 13,5 mod hans egne 5 prc. Danskerne ønsker Mette Frederiksen fortsætter, ikke Løkke. Han har været ok som udenrigsminister, men leder er han ikke ogxdur ej heller til det. Kun i egne øjne.
Venstres nedadgående…
Venstres nedadgående opinionstal hænger formentlig sammen med, at Traktor Troels hverken virker særlig tændt på at blive statsminister eller vil give afkald på igen at lade venstre indgå i en regering ind over midten.
Objektivt set forestiller jeg mig, at Venstre ville få større tilslutning, hvis formanden tonede rent flag mht kun at ville indgå i en blå regering, og baglandet i samme ombæring skyldte sig at gøre Stephanie Lose til partiets formand; simpelthen fordi hun er bedre egnet.
Tilføj kommentar