Ny politisk aftale om gymnasiale uddannelser og V-profil med kritik af forskere

Netavisen Pio samler de væsentligste historier fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang
Ny politisk aftale om fordeling af elever på gymnasiale uddannelser, V-profil med kras kritik af forskere, og partier kritiserer udflytning af velfærdsuddannelser.

Velkommen til dagens Aktuelt.

 

Politisk aftale om fordeling af elever på gymnasiale uddannelser

En ny aftale skal sikre udkantsgymnasiernes overlevelse, og forældres indkomst vil fremover spille ind, når gymnasier i store byer optager elever.

Fremover vil landets gymnasier være garanteret mindst 84 elever fordelt på tre klasser per årgang, og elever i landets største byer vil blive fordelt ud fra deres forældres indkomst.

Det skriver tv2.dk.

Garantien er en del af en ny politisk aftale indgået mellem regeringen, dens støttepartier samt Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne. Den nye fordelingsmodel skal sikre udkantsgymnasiernes overlevelse, mens delen om forældrenes indkomst skal afhjælpe, hvad aftaleparterne beskriver som en skæv social sammensætning.

Sidstnævnte vil ifølge beregninger føre til væsentlig færre elever med ikke-vestlig herkomst på de gymnasier, hvor der i dag går flere end 30 procent elever med ikke-vestlig herkomst.

Det er blandt andet det faktum, at flere unge gennem årene er begyndt at søge mod byerne, der har fået politikerne til at blande sig.

Ved at sætte en minimumsgrænse for antal elever per årgang sikrer aftaleparterne ikke alene, at færre klasselokaler står tomme.

Det skal ifølge TV 2’s oplysninger ske ved, at regionerne får til opgave at fastsætte et loft for, hvor mange elever hvert enkelt gymnasium må tage ind.

Derudover vil den nye fordelingsmetode, hvor forældreindkomsten spiller hovedrollen, ligeledes komme til at påvirke sammensætningen af elever i de store byer.

Optaget af elever vil ifølge aftalen blive tilpasset ud fra, hvor mange fra hjem med henholdsvis høj, middel og lav indkomst, hver uddannelse må have.

Børne- og Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) forventes at præsentere den samlede aftale på et pressemøde klokken 16.

Læs mere her.

 

Bertel Haarder med kras kritik: “De pågældende forskere må komme ned fra deres høje træer”

I 1980’erne var situationen på Sociologisk Institut kommet ud af kontrol, og som forsknings- og undervisningsminister fik Bertel Haarder (V) instituttet lukket og omorganiseret. Men han ser ingen paralleller mellem situationen dengang og forskeres protester imod Folketinget i dag. Forskerne er for nærtagende, mener han.

Sådan skriver Berlingske.

Fronterne mellem politikere og forskere er trukket hårdt op.

Folketinget har vedtaget V137, som opfordrer universiteter til at styrke selvkontrollen i forskningen og sikre, at forskning ikke bliver brugt som politisk aktivisme, hvilket har fået først 262 og siden 3.241 forskere til at underskrive protestbreve og advare imod angreb på forskningsfriheden. Andre forskere går endnu længere og hævder, at selve demokratiet er i fare.

Bertel Haarder ryster på hovedet ad det, og han er ellers en veteran, der har oplevet lidt af hvert i de forskellige krige mellem forskere og politikere.

“Jeg synes, at forskerne, der protesterer imod Folketingets vedtagelse, er for nærtagende. Forskerne er nogle mimoser, som skulle komme ned fra deres elfenbenstårn og diskutere på lige fod med os andre,” siger han til Berlingske.

“De er for nærtagende. Deres forskning er jo ikke hellige skrifter, som man ikke må modsige. Forskning lever af modsigelse, og så skal man kunne tåle kritik. Også fra folketingsmedlemmer,” mener Bertel Haarder.

Læs mere her.

 

Partier kritiserer udflytning af velfærdsuddannelser: “Tæt på hul i hovedet”

SF og Radikale kritiserer regeringens plan om at flytte velfærdsuddannelser ud af byerne.

Det skriver A4 Arbejdsliv.

“Vi mangler også pædagoger, lærere og sygeplejersker inde i storbyerne, så det er tæt på hul i hovedet at flytte så mange pladser ud derfra.”

Sådan siger SF's børne- og undervisningsordfører Jacob Mark torsdag til Politiken. Sammen med sine folketingskolleger har han i denne uge indledt forhandlinger om regeringens nye udspil 'Tættere på - flere uddannelser og stærke lokalsamfund'.

Det er især regeringens plan om placere 60 procent af pladserne fra de fire store velfærdsuddannelser uden for de største byer, der får Jacob Mark til at reagere.

Samtidig undrer han sig over, at der ikke er flere penge i udspillet. Det er nemlig nødvendigt at styrke velfærdsuddannelsernes økonomi, hvis flere skal læse til lærer og pædagog, mener Jacob Mark.

Han er enig i, at der skal oprettes decentrale tilbud - det skal bare ikke ske på bekostning af pladserne i byerne.

SF kræver en langsigtet plan, der skal sikre velfærdspersonale i fremtiden, og det bakker Radikales uddannelsesordfører Katrine Robsøe op om.

Hun er bange for, at færre unge vil tage en velfærdsuddannelse, hvis man afskærer dem muligheden for at gøre det i byerne, siger hun til Politiken.

 

Først i september er danskere færdigvaccinerede

Danskerne kan nu først forvente at være færdigvaccinerede mod coronavirus et stykke inde i september. Det erfarer flere medier, herunder TV 2, Ekstra Bladet og Ritzau ifølge Fagbladet 3F.

Det er to uger senere end sluttidspunktet i den seneste vaccinationskalender.

Ifølge Ritzaus oplysninger hænger det sammen med, at der nu ventes at komme 1,1 million færre doser til landet i juni og juli end hidtil.

I den seneste kalender ventedes omkring 4,2 millioner doser i de to måneder. En fjerdedel skæres altså fra.

Det skyldes, at der nu ventes færre vacciner fra Moderna, og at godkendelsen af CureVac-vaccinen trækker ud, skriver Ekstra Bladet.

I alt 2,1 million personer i Danmark har fået mindst ét vaccinestik mod covid-19. Det svarer til 36,4 procent af befolkningen.

1,3 millioner danskere - eller 21,4 procent af befolkningen - har fået begge stik.

Læs mere her.

 

Lærerformand stopper

Lærerne på frie skoler skal finde en ny formand. Uffe Rostrup, som har været formand for Frie Skolers Lærerforening siden 2011, genopstiller ikke.

Det skriver folkeskolen.dk.

Uffe Rostrup er 57, og han har lyst til endnu et kapitel i arbejdslivet, derfor vælger han at gå nu, fortæller han i en pressemeddelelse.

Ifølge Uffe Rostrup er det at være fagforeningsformand ikke bare et job. Det er noget, man er. Og hvis man ikke længere har energien og lysten, synes han, at man skal stoppe.

Han føler, han forlader jobbet på det helt rigtige tidspunkt.

Uffe Rostrup ved ikke, hvilke jobudfordringer fremtiden gemmer til ham. Men han siger, at han har befundet sig godt som leder, og han er glad for at arbejde med skoler, så han formoder, at det er et eller andet sted deromkring, at han lander.

Uffe Rostrup formandskab slutter den 5. november 2021, når repræsentantskabet vælger hans afløser.  

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

Tim Tørnqvist Jensen er student på Netavisen Pio.


placeholder

Annonce