Ny politisk aftale sender millioner til klimaprojekter i verdens fattigste lande

Regeringen har lavet en aftale med de Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet, der sender 150 millioner kroner ekstra klimabistand til de fattigste lande.
Regeringen er sammen med de Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet blevet enige om at sende 150 millioner kroner ekstra i klimabistand til verdens fattigste udviklingslande. Aftalen er en udmøntning af midler afsat til klimabistand i finansloven for 2020.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Ministeriet for Udviklingssamarbejde.

Økonomisk støtte til fire projekter

De 150 millioner kroner skal ifølge aftalen gå til nye klimatilpasningsprojekter og grønne jobs i udvalgte fattige afrikanske lande.

Nogle af pengene skal også styrke samarbejdet med Indonesien om omstilling til grøn energi. Hvis klimaprojekterne viser sig at være bæredygtige, kan de både opskaleres, udbredes til andre lande og på sigt inspirere resten af verden til at føre grøn udviklingspolitik på en ny måde.

Helt konkret går de 150 millioner kroner til fire klimaprojekter:

  • Bedre vandforsyning i Mali

  • Flere decentrale solcelleanlæg i Uganda

  • Myndighedssamarbejde med Indonesien om den grønne omstilling

  • En innovativ pulje til danske NGO’er. Puljen skal inspirere NGO’erne til at tænke i nye grønne klimaløsninger

“Vi må ikke glemme klimaet selv i krisetider”

Aftalen er ifølge udviklingsminister Rasmus Prehn (S) kærkommen i disse krisetider:

De økonomiske konsekvenser af COVID-19 pandemien har ramt det afrikanske kontinent hårdt

”De økonomiske konsekvenser af COVID-19 pandemien har ramt det afrikanske kontinent hårdt. Men hvis vi tør og samtidig er dygtige og nytænkende, kan det være en mulighed for at give kontinentet en grøn genstart af økonomien og skabe vedvarende energikilder og grønne jobs. Vi må ikke glemme klimaet selv i krisetider,” lyder det fra ministeren.

placeholder

Stor tilfredshed med aftalen

De Radikale havde stor fokus på at afsætte flere penge i finansloven 2020 til klimabistand for at bekæmpe klimaforandringer i udviklingslande. Derfor glæder den nye aftale partiets udviklingsordfører, Anne Sophie Callesen:

”Jeg er derfor glad for, at vi nu igangsætter nye klimatilpasningsprojekter i blandt andet Mali og Uganda, hvor Danmark virkelig kan gøre en forskel. Samtidigt glæder jeg mig over, at vi får igangsat et nyt myndighedssamarbejde i Indonesien, hvor vi kan inspirere til grønne løsninger.”

Alternativets udviklingsordfører, Torsten Gejl, er også begejstret over, at den nye aftale er med til at støtte en række lokale bæredygtige udviklingsprojekter: 

”Vi er forpligtede til at hjælpe udviklingslandene med klimabistand, så de kan løfte deres levestandard på en mere klimavenlig måde, end vi har gjort i den vestlige verden.”

Ekstra klimabistand er nødvendig

For SF har det været afgørende at styrke klimatilpasningen i nogle af verdens fattigste lande, så konsekvenserne af klimakrisen bliver mindre. Det understreger SF’s nye udviklingsordfører, Rasmus Nordqvist:

”Klimakrisen er en realitet, og selv om vi allerede herhjemme ser de første konsekvenser, er det verdens fattigste, der bliver ramt først og hårdest. Derfor er det vigtigt at få udmøntet midlerne fra finansloven til klimabistand, som nu gennem meget konkrete projekter skal gøre en forskel.” 

Klimakrisen er en realitet, og selv om vi allerede herhjemme ser de første konsekvenser, er det verdens fattigste, der bliver ramt først og hårdest

Klimabistand er nødvendig, fordi de rige landes levemåde er den primære årsag til klimakrisen, som rammer de fattigste lande hårdest. Derfor haster den ekstra klimabistand ifølge Enhedslistens udviklingsordfører, Christian Juhl:

”Det er godt. at vi har sikret 150 mio. kr. til fire vigtige aktiviteter. Jeg er glad for at danske NGO’er er indregnet i aftalen.”

Læs om baggrunden for aftalen her.

Godt at investere i relevante projekter

I udviklingsorganisationen CARE Danmark er man rigtig glad for, at de 150 millioner kroner nu bliver udmøntet til fire konkrete klimaprojekter. Alle fire projekter virker meget relevante og giver rigtig god mening ifølge generalsekretær i CARE Danmark, Rasmus Stuhr Jakobsen:

“Overordnet set er vi rigtig tilfredse og synes, det er super godt gået og godt set af partierne, ordførerne og udviklingsministeren,” siger han til Netavisen Pio.

Overordnet set er vi rigtig tilfredse og synes, det er super godt gået og godt set af partierne, ordførerne og udviklingsministeren

Det eneste, man ifølge Rasmus Stuhr Jakobsen kunne have tænkt mere i, er fordelingen mellem klimatilpasning og afbødning. Globalt sigter man mod en balance, der er 50 procent klimatilpasning, som dækker over forebyggende investeringer og 50 procent afbødning, som dækker over reduktion af negative CO2-udslip.

Lige nu er den globale balance meget skæv, hvilket betyder, at der bliver investeret langt mere i afbødning end klimatilpasning.

“Jeg tror, at det er i nærheden af 75/25 lige nu: 75 procent til afbødning, altså reduktion af det negative udslip, og 25 procent til klimatilpasning. I dansk sammenhæng er det ikke lige så galt. Der er det i nærheden af 55/45 i afbødningens favør. Der havde vi jo selvfølgelig gerne set, at man gik ind og vægtede klimatilpasningen tilsvarende både for at balancere det danske bidrag, så vi selv kom tættere på 50/50, men også for at rykke på den internationale ubalance ved at investere lidt tungere i klimatilpasning frem for afbødning,” forklarer Rasmus Stuhr Jakobsen.

Opdateret med reaktion fra CARE Danmark kl. 14:40

Tim Tørnqvist Jensen er journaliststuderende på Roskilde Universitet og tidligere student på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Det er da en start
Man har i mange år, ja helt tilbage i midten af 70erne sagt at vi skal hjælpe ulandene så de kan springe vores industri-start over, så de ikke forurener som vi gjorde/gør,,,(den vestlig verden) i stort set i hele det 20ende århundere,,først med kul siden udvidet til også olie.Så det er godt at vi giver en skilling, som forhåbenligt bliver til mange milliarder når alle de ander vestlige lande som også har svinet jorden og luften i hele det 20ende århundere,, giver penge og expert-hjælp til ulandene..Og så er det på tide at alle lande i verden omstiller energiforbruget til vind-energi,sol-energi,og brint,og stopper forbrug af olie og kul..
corona-krise,,,klima-krise

Og ellers vil alle ulandene kunne forsætte i hele det 21ende århudere på kul og olie.Med konsekvenser, normalt tænkene mennesker nok kan tænke sig til, håber jeg

Det var ikke meget. Særlig ikke når man sammenligner med det der uddeles til kapitalen - også dem i skattely.

Annonce