Ny rapport: Corona-træthed og dalende tillid i befolkningen

Netavisen Pio samler de væsentligste historier fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang
Befolkningen er træt af corona, og tilliden er knækket, handicaphjælpere tjente 110.000 kroner på en måned og slut med at lukke kommissioner i Folketinget.

Velkommen til dagens Aktuelt.

 

Nu daler danskernes opbakning til corona-restriktionerne

Danskerne slækker på afstanden og er begyndt at se flere mennesker. Det skyldes blandt andet, at tilliden til myndighedernes strategi daler.

Det skriver tv2.dk.

De dalende smittetal har sat sig i danskerne, hvis tillid til håndteringen af corona nu har lidt et knæk.

Det viser den seneste rapport fra HOPE, som undersøger danskernes adfærd og holdninger under corona-pandemien.

Eksperterne bag projektet skriver, at udviklingen "kræver fuld opmærksomhed", og at en eventuel genåbning formentlig ikke vil være nok i sig selv til at modvirke den negative udvikling.

De peger desuden på en tydeligere kommunikation om den overordnede plan for at komme sikkert gennem pandemien.

Den dalende tillid sætter ifølge rapporten sine tydelige aftryk på adfærden. Tallene viser nemlig, at danskerne både er begyndt at slække på afstandskravene og se flere mennesker, end de hidtil har gjort.

Og det hænger altså ifølge gruppen af forskere sammen med den manglende kommunikation.

Læs mere her.

 

Afsløring: Handicaphjælpere tjente 100.000 på en måned

Handicapformidlingen ApS bruger offentlige midler på heftige lønninger til firmaets direktører og ansatte. De skylder en god forklaring, lyder kritikken fra FOA.

Sådan skriver Ekstra Bladet.

Normalt forbinder man ikke ligefrem jobbet som handicaphjælper med høje lønninger.

Men hos Handicapformidlingen, der finansieres af landets kommuner og regioner, er sagen tilsyneladende en helt anden.

For en stribe af virksomhedens handicaphjælpere har fået over 70.000 kroner i løn på en måned. Nogle endda helt op til 110.000 kroner. Det viser interne dokumenter, som Ekstra Bladet er kommet i besiddelse af.

Hos fagforbundet FOA har man svært ved at forstå de vilde lønninger.

Og det er ikke kun handicapmedhjælpere, der trækker en usædvanlig høj løn hos Handicapformidlingen.

Ifølge de interne dokumenter har virksomhedens ejer og direktør, Søren Rynkebjerg, samt hans meddirektør Klaus Dübe fået henholdsvis 180.000 kroner og 150.000 kroner i løn på en måned.

Samtidig er ansatte i virksomhedens administration blevet betalt over 80.000 kroner for en måneds arbejde.

Ejer og direktør Søren Rynkebjerg har i øvrigt ikke ladet sig nøje med den astronomiske løn. I de seneste to regnskabsår har han trukket yderligere 3,6 millioner kroner ud af Handicapformidlingen i udbytter.

Læs mere her.

 

Lovforslag skal stoppe mulighed for at lukke kommissioner

En regerings ret til at lukke undersøgelseskommissioner vil blive fjernet i ny lov. Irak-kommissionen spøger.

Det skriver Jyllands-Posten.

I december besluttede et enigt Folketing at skabe en ny type kommissionsundersøgelse, nemlig en granskningskommission.

Lovforslaget til dette, som er sendt i høring, indeholder dog også et nyt skridt, som vil fjerne en regerings mulighed for at stoppe nedsatte undersøgelseskommissioner.

På nuværende tidspunkt kan en regering - nærmere bestemt justitsministeren - egenhændigt stoppe en undersøgelseskommission.

Det gjorde daværende justitsminister Søren Pind (V) under daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) som noget af det allerførste efter regeringens tiltræden i 2015, da Irak-kommissionen blev lukket.

Den blev nedsat i 2012 for at undersøge forløbet omkring Danmarks deltagelse i Irak-krigen, som blev vedtaget med et smalt flertal i Folketinget.

Det er da også den episode, der spøger for Karina Lorentzen Dehnhardt.

At fjerne en regerings mulighed for at lukke en kommissionsundersøgelse var en del af det forståelsespapir, som den nuværende socialdemokratiske regering blev dannet på.

Karina Lorentzen Denhardt mener, at det er helt naturligt, at tiltaget er blevet ført ind i den politiske aftale om granskningskommissioner.

Læs mere her.

 

SF ønsker kultur frikort til børn og unge: LA kalder det bestikkelse

SF vil med et kulturfrikort til børn og unge sikre trivsel og støtte til kulturlivet. Mens forlagschef hilser forslaget velkommen, kalder Liberal Alliance det for symbolpolitik og bestikkelse. Dansk Erhverv foreslår i stedet fradrag for kulturoplevelser.

Sådan skriver Berlingske.

SF foreslår, at der uddeles frikort på 250 kroner til børn og unge, så de gratis kan gå i biografen, i teater, i zoo eller på museum, når institutionerne igen kan åbne.

Berlingskes kulturkommentator, Anne Sophia Hermansen, foreslog i en kommentar lørdag, at man på statens regning giver unge et kulturklippekort. Det skete med begrundelsen, at det skaber “åndelig robusthed og livsvarig lykke”.

Læs mere her.

 

Aftale om 520 millioner kroner til fremme af cyklisme på plads

I december blev der i Aftale om grøn omstilling af vejtransporten afsat 370 millioner kroner til cykelstier langs statsveje og 150 millioner kroner til medfinansiering af cykelprojekter ved kommunale veje. Aftalepartierne er nu enige om at udmønte midler til 20 konkrete cykelprojekter på statsvejene samt at igangsætte puljen til kommunale projekter.

Det skriver Transportministeriet.

Det er regeringen, SF, Enhedslisten og De Radikale, som står bag aftalen. Partierne har ønsket at understøtte et mere sammenhængende cykelstinet, der gør cyklen til en mere attraktiv transportform.

“520 millioner kroner øremærket til cykelprojekter er et stor skridt i den rigtige retning mod at fremme den grønne mobilitet i Danmark. Vi er enige om, at midlerne skal gå til cykelprojekter, der er med til at gøre det mere attraktivt at tage cyklen, eksempelvis skal der være bedre adgang til den kollektive trafik med sikre og gode cykelstier,” siger transportminister Benny Engelbrecht (S).

Læs mere her.

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

Tim Tørnqvist Jensen er student på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

En stor del danskere er så totalt FORKÆLEDE,at de reagerer voldsomt så snart de i deres magelighed bliver
"begrænsede"...eller føler sig "begrænsede". Her i landet kan vi være glade for at vi ikke har en statsleder som
BOLSANO. Eller et styre der ikke tager noget alvorligt. Hvordan kan nogen da være i tvivl om at CORONA virus endda meget hurtigt kan vende op og ned på ethvert samfund. Og at samme virus er et spørgsmål om LIV eller DØD. En virus der KOSTER. Så hvad er der at brokke sig over ??? Vi har en regering der fra dag et har gjort det rigtige. Med respekt for mennesker. Og TAK for det. Hvilke ANDRE kunne måske have gjort det "bedre" ?

Jeg kan da godt forstå at folk begynder at tvivle på restriktionerne, og ikke helt vil følge dem.
Hver dag bombarderes vi af de borgerlige medier og partier om, at nu skal vi åbne, for smitten er så langt nede at en fortsat lukning ikke giver mening.
Kort sagt de borgerlige og deres talrige medier har en interesse i, at skabe så meget splittelse som muligt i den danske befolkning. Om vi ender i en katastrofe, er de bedøvende ligeglade med.
Pape udtaler, at de borgerlige er parat til at tage ansvar for en åbning. Men svarer ikke på, hvordan de vil tage ansvar, hvis åbningen slår fejl, og vi ender i kaos.

Nu er historien om danskernes corona-træthed jo fra de blå lejesvende på TV2.
Men bare rolig: vi får snart den samme nyhed fra de blå lejesvende på DR.
Hele journaliststanden, med nogle ganske få undtagelser (Pio-Pio) har jo besluttet sig for at løbe de blås ærinde fremfor at skrive sagligt, kritisk og objektivt.

HOLD FAST VED CORONA RESTRIKTIONERNE

Vaccinerne er på vej i meget store mængder fra marts og april. Så der er, trods den utilfredshed, der omtales i artiklen, grund til at holde fast ved forsigtighedsprincippet i corona-politikken.

Formidlingen af corona restriktionerne bør styrkes. For eksempel med illustrationer fra andre lande. Mit eksempel: Åbningen for engelske turister i Portugal blev ikke en økonomisk fordel for landet. For den medførte sandsynligvis hurtig spredning af den farlige engelske virus mutation.

Når man ser billeder fra akutgangene på verdens hospitalers intensivafdelinger, hvor diverse alvorligt syge
CORONAPATIENTER tilbringer oftest deres SIDSTE stunder,behøver man ikke se mere,for at begribe FAKTA om CORONA.
På trods af dette oplever man alligevel to forskellige "lejre",med menneskegrupper af forskellig overbevisning. Dem der slet ikke er i tvivl om at de ER dødelige væsner,og dem der tror sig "udødelige". De sidste har nok i
deres PENGE. Det tror at PENGE giver dem "evigt liv". Eller de agerer som om det er pengenes mission. Hvordan
bliver nogen dog så absurde ? At de kan tro på Cool Cash frem for LIV ?

Annonce