En række internationale forskere med den kendte økonom Thomas Piketty i spidsen. har torsdag udgivet ”World Inequality Report 2018”, som samler en stor mængde data for blandt andet indkomst- og formueulighed.

I den nye rapport bliver det dokumenteret, at uligheden er steget i stort set alle regioner i verden i de senere år, men i forskellige hastigheder. Mens indkomstuligheden i USA er vokset meget hurtigt, er uligheden steget mere moderat i Europa.

Rapporten viser også, at uligheden er størst i Mellemøsten, hvor de 10 procent med de højeste indkomster tager 61 procent af den samlede indkomst, mens den er lavest i Europa, hvor de 10 procent i toppen af lønskalaen må ”nøjes” med 37 procent af indkomsten.

Indkomstuligheden er siden 1980 steget mest i Rusland, men det kan nok forklares med at landet indtil 1990 var et kommunistisk regime, men uligheden er også stærkt stigende i et land som Indien. Siden 1980 er indkomstuligheden i Indien nærmest fordoblet.

Stigende ulighed i Danmark
Men selv om uligheden i Danmark fortsat er lav efter international målestok, så følger vi også med den globale trend med stigende ulighed, siger analysechef Jonas Schytz Juul.

”Over stort set hele kloden er uligheden voksende, også i de vestlige lande. I USA sidder top 10 procent nu næsten på halvdelen af de samlede indkomster. Det scenarie er vi heldigvis langt fra i Danmark. Men selv om Danmark internationalt set har en lav ulighed, er uligheden de senere år også vokset herhjemme,” siger han til Netavisen Pio og fortsætter:

”Piketty og de andre peger i rapporten på, at et progressivt skattesystem (altså konceptet med at de rigeste betaler procentmæssigt mere i skat, red.) er en absolut nøgleparameter for at sikre en lav ulighed. I Danmark bidrager skattesystemet til at sikre denne omfordeling. Dog har de seneste 15 års skattelettelser trukket i en mindre omfordelende retning. Skattelettelserne er nemlig primært gået til de rigeste, som har fået 80.000 kroner mere til sig selv siden 2002. Modsat har de fattigste 10 procent kun fået 1.000 kroner i skattelettelse,” siger han.

I forhold til skat, så foreslår forskerne også et globalt finansielt register, som skal imødegå skatteunddragelse.

Uddannelse er en af nøglerne
En af de gode nyheder i forskernes rapport er, at stigende global ulighed ikke behøver at være et faktum for evigt, men at der er en lang række instrumenter, som politikerne kan dreje på, og som kan både bremse og formindske uligheden.

Rapporten peger blandt andet på, at der er en sammenhæng mellem befolkningens uddannelsesniveau og indkomstulighed. Og at der er brug for offentlige investeringer i uddannelse, sundhed og miljø for at imødegå stigende ulighed i fremtiden.

Og derfor er det ifølge Jonas Schytz Juul også problematisk i en ulighedsmæssig sammenhæng, at regeringen med sit finanslovsudspil lægger op til, at der skal skæres yderligere på uddannelse.

”De seneste år har regeringen imidlertid sparet på uddannelse og med den finanslovsaftale, der i øjeblikket ligger på bordet, er der lagt op til at give hele uddannelsessystemet endnu en tur med sparekniven. Det er en utrolig kortsigtet og forkert prioritering,” siger han.

Et resume af rapporten kan læses her.