Ny rapport: Muslimske friskoler underrapporterer børns mistrivsel

Muslimske friskoler indberetter syv gange mindre til myndighederne end folkeskoler. S kritiserer regeringen for at “forgylde” de private muslimske skoler
Der er stor forskel på, hvor ofte skoler underretter til de sociale myndigheder, at man har mistanke om, at et barn mistrives eller er udsat for omsorgssvigt eller misbrug.

De muslimske friskoler underretter syv gange så sjældent sociale sager til kommunen, hvis man sammenligner med folkeskolerne, hvor forældrenes indkomst er på samme niveau.

Det viser en ny rapport fra Institut for Menneskerettigheder, som Information omtaler tirsdag.  

Både skolelærer, pædgogoger og skoleleder er underlagt en såkaldt skærpet underretningspligt. Det betyder, at man har pligt til at underrette de sociale myndigheder, hvis man har mistanke om vold, seksuelle overgreb eller misbrug i hjemmet.

Det betyder, at vi er bange for, at der er børn, som ikke får den hjælp, de har brug for

Men tallene tyder efter alt at dømme på, at de muslimske friskoler ikke overholder den pligt, mener Maria Ventegodt, som er ligebehandlingschef i Institut for Menneskerettigheder.  

“Vores rapport peger på, at der er en markant underrapportering på de muslimske friskoler. Det betyder, at vi er bange for, at der er børn, som ikke får den hjælp, de har brug for,” siger hun til Information.

S: Bekræfter parallelsamfund

 De manglende indberetning bekræfter et billed af, at de muslimske friskoler er udtryk for et parallelsamfund, mener Socialdemokratiet.

“Det er ikke første gang, at det er fremme. Det er et stort problem, som understreger den følelse vi har af, at det er parallelsamfunds-skoler. Det understreger Socialdemokratiets pointe om, at hvis der er over 50 procent med ikke-vestlig baggrund, så skal man fratages sit tilskud fra staten. Hvis man ikke tåler, at ens børn går i skole med etnisk danske elever, så må man selv betale for det,” siger Lars Aslan Rasmussen, der er friskole- og efterskoleordfører i Socialdemokratiet, til Netavisen Pio.

Regeringen vender ikke engang kun det blinde øje til, man direkte forgylder de muslimske friskoler

Regeringens gradvise forhøjelse af det offentlige tilskud til privatskolerne, har forgyldt de muslimske friskoler, mener ordføreren.

“Regeringen vender ikke engang kun det blinde øje til, man direkte forgylder de muslimske friskoler. Regeringen har givet endnu flere penge til muslimske friskoler, fordi man har valgt at hæve koblingsprocenten til friskoler, og gjort det lettere at lave nye friskoler - også de muslimske,” siger Lars Aslan Rasmussen.

En høj koblingsprocent betyder, at en privatskole får en høj andel af det offentlige tilskud med sig, når en elev skifter fra folkeskolen til en privatskole. Koblingsprocenten ligger i øjeblikket på 76 procent. I 2014 lå den på 71 procent.

Markant færre indberetninger

Rapporten har set på elever fra 0. til 9. klasse i folkeskolen og på de private skoler i 2016.

På de 29 muslimske friskoler blev der underrettede 0,9 gange pr. 100 elever. For folkeskolerne var det 6,4 gange, og for privateskolerne lå på 6,2. Mens de øvrige friskoler ligeledes har en markant lavere indberetningsgrad på 2,7 gange pr. 100 elever.  

I undersøgelsen forventede man flere underretninger fra muslimske friskoler, fordi andre undersøgelser har vist, at vold som en del af børneopdragelsen forekommer hyppigere i hjem med anden etnisk baggrund end dansk.  

I stedet viser de nye tal, at der “mangler” 301 underretninger årligt fra muslimske friskoler, hvis de skulle ligge på niveau med folkeskolerne.

Allerede i 2017 blev problemet med manglende indberetninger på de muslimske friskoler, afdækket af DR. Det var baggrunden for, at Institut for Menneskerettigheder nu er gået til bunds i tallene.   

Tillidsbrud at gå til myndighederne

Holdningen på de muslimske friskoler synes at være, at problemer med mistrivsel håndteres bedst på egen hånd. Det viser de 22 interviews med blandt andet skoleledere på muslimske friskoler, som Institut for Menneskerettigheder har foretaget.

Skoleledere fortæller, at de har tætte relationer til forældre og fælles værdier, som gør dem bedre i stand til at håndtere problemerne end myndighederne.

Den tilgang er dog ikke lovlig, da fagpersonerne har pligt til at underrette myndighederne

Desuden mener nogle skoleledere, at forældrene ikke stoler på myndigheder, og at det derfor opleves som et tillidsbrud, hvis de underretter en sag til kommunen.  

Den tilgang er dog ikke lovlig, da fagpersonerne har pligt til at underrette myndighederne, selvom skolelærer og skoleledere er af den opfattelse, at problemerne løses bedst internt på skolen, understreger Maria Ventegodt over for Information.
 

Minister afviser at tilknytte socialrådgiver

Den store forskel på indberetninger i folkeskoler og muslimske friskoler, betegner undervisningsminister Merete Riisager (LA) som “bekymrende”.

“Der er selvfølgelig forskel på skoler, alt efter hvilke områder de ligger i, og hvad elevsammensætningen er. Men når man kommer helt derned, hvor de muslimske friskoler er, så virker det bekymrende, og det er bestemt noget, vi holder øje med,” siger hun til Information.

I nogle kommuner, herunder Københavns Kommune, har skoler med problemer med indberetningerne en skolesocialrådgiver tilknyttet. Den ordninger foreslår Institut for Menneskerettigheder på baggrund af rapporten, at man udvider.

Muslimske friskoler under kritisk lup

De muslimske friskoler har været under Christiansborgs kritisk lup flere gange.

Det har ført til skærbet tilsynet med skolerne, og i februar sidste år var halvdelen af de muslimske friskoler under tilsyn, viser en aktindsigt, som DR har fået.

Et svar fra Undervisningsministeriet den 2. maj viser, at der er ført tilsyn med 21 skoler med overvægt af elever med ikke-vestlig baggrund mellem august 2017 og 8. april 2019.

I december 2018 fik Danmarks største muslimske friskole, Iqra Privatskole på Nørrebro, frataget sin statslige støtte på grund af rod i økonomien, hvorefter den måtte lukke.

Sarah Scheer er journalist på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook