Ny reform skal gøre op med et tyranni af regler, kontrol og mistænkeliggørelse

Bred aftale

Ny reform skal gøre op med et tyranni af regler, kontrol og mistænkeliggørelse

Bred aftale skal sætte jobindsatsen fri. Men hos Fagbevægelsens Hovedorganisation er man bekymrede

Ane Halsboe-Jørgensen (S), beskæftigelsesminister
Billedtekst
Ane Halsboe-Jørgensen (S), beskæftigelsesminister
Foto: Folketinget/Marie Hald

Regeringen er onsdag sammen med Liberal Alliance, De Konservative, Dansk Folkeparti og De Radikale blevet enige om en ny beskæftigelsesreform.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) kalder i en pressemeddelelse reformen for danmarkshistoriens største forenkling af beskæftigelsesindsatsen, som skaber en ny og mere værdig indsats, der skal hjælpe ledige i arbejde. 

”Vores beskæftigelsessystem har over årtier vokset sig til et tyranni af regler, kontrol og mistænkeliggørelse,” siger Ane Halsboe-Jørgensen, og tilføjer:

”Hver gang vi politikere har villet løse et problem, er der blevet bygget på med nye snørklede regler og mere kontrol. Nu stopper vi regeltyranniet og bygger et enklere system op, som borgerne vil opleve som mere værdigt.”

Opgør med det stigende bureaukrati

Hos regeringspartneren Venstre er man også godt tilfreds og fremhæver særligt den del om, at kravet til kommunerne om at have et jobcenter nu frafalder.

Læs også:Regeringen vil fjerne jobcentrene - her er, hvad vi ved 

”I dag tager vi et opgør med det stigende bureaukrati i det offentlige. Vi laver en friere og enklere beskæftigelsesindsats i Danmark. Vi fjerner statens krav til, at kommuner skal have et jobcenter, og vi sætter den enkelte ledige i centrum,” siger økonomiminister (V), Stephanie Lose, og fortsætter: 

”Det betyder f.eks., at der årligt kan afholdes omkring 500.000 færre samtaler, og vi går fra 13 målgrupper til fem. Med færre regler og krav bliver det i højere grad muligt at skræddersy indsatsen efter den enkeltes behov.”

Læs også:Ane Halsboe: ”Der er en frihed i at arbejde og kunne forsørge sig selv”

FH: Risikabelt ikke at sikre grundlæggende rettigheder

Hos Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, er man skeptisk over for kommunernes valgfrihed.

”Fremover er det ikke afgørende, hvilke behov den enkelte arbejdsløse har. Men hvilken kommune, vedkommende bor i. Det er meget risikabelt ikke at sikre den enkelte nogle grundlæggende rettigheder, men at lade hver enkelt kommune beslutte, hvordan beskæftigelsesindsatsen skal se ud – særligt, når de også skal lave massive besparelser, siger Nanna Højlund til DR.

Mere om reformen

Samlet set skal der holdes ca. 500.000 færre samtaler i kommuner og a-kasser. 70.000 sygemeldte, der har et job at vende tilbage til, skal ikke længere bebyrdes med samtaler hos kommunen. 

Ni ud af 10 sanktioner forventes at bortfalde for udsatte borgere, så de mødes med tillid frem for sanktioner.  

Aftalen betyder også, at Ungeløftet gøres permanent, og at der afsættes yderligere 1 mia. kr., så der samlet set er afsat 2,3 mia. kr. til Ungeløftet frem til 2035. 

Virksomheder får én indgang til kommunen, når de har brug for hjælp til at rekruttere arbejdskraft. 

A-kasser får i et storskalaforsøg større ansvar for dagpengemodtagere de første fire måneder. Ledige tæt på arbejdsmarkedet får i et forsøg frit valg til selv at vælge, hvem der skal hjælpe dem i arbejde de første fire måneder. 

Der bliver fortsat gode muligheder for at uddanne sig, hvis man mister sit job. Og der spares 2,7 mia. kroner varigt, som i stedet kan bruges andre steder i vores velfærdssamfund, fx i psykiatrien.

Kilde: Beskæftigelsesministeriet

Emil Vendelbo Johansen

Souschef på Netavisen Pio. Uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.