I år er det 100 år siden, at fagbevægelsen tog et af de helt store stik hjem og fik indført en 8-timers arbejdsdag. I stedet for de op til 10-12 timer, seks dage om ugen, der var normen dengang.

Siden da er der sket meget. Men tager man her en lille uge efter 1. maj et kig på, hvordan det står til i Danmark, er det åbenlyst, at der stadig er vigtige kampe at kæmpe.

Lige så åbenlyst er det, at Danmark har brug for en ny regering.

Det er på tide at skifte kurs

Jeg er så træt af, at vi har en regering, der lytter alt for meget til arbejdsgivernes klagesang om, hvor svært de har ved at finde arbejdskraft. Selv om ledigheden på arbejdsmarkedet som helhed er lav i øjeblikket – under 4 procent – er der stadig over 100.000 mennesker, som står uden job. Måske skulle vi hellere se at blive bedre til at hjælpe dem i arbejde?

Spørg de ledige, som mødes med pisk og dagpenge, der bliver mindre og mindre værd

Måske skulle vi også hellere tage et grundigt kig på, at nogle virksomheder benytter sig lige vel meget af ledige i virksomhedspraktik, der fungerer som gratis arbejdskraft.

Jeg er også noget så træt af, at vi har en regering, der pinedød prioriterer skattelettelser – koste hvad det vil.

Og koste, det gør det.

Spørg bare rundt på landets sygehuse, daginstitutioner eller uddannelsessteder. Eller spørg de ledige, som mødes med pisk og dagpenge, der bliver mindre og mindre værd. Det har konsekvenser, når man sparer på vores fælles velfærd og sikkerhedsnet.
 

Lad os få ordentligt bugt med stress

Konsekvenser har det også, når man på alt for mange arbejdspladser har ondt i arbejdsmiljøet.

Dårligt arbejdsmiljø koster hvert år vores samfund milliarder af kroner – ca. 80 milliarder, lyder et skøn fra Beskæftigelsesministeriet. Og stress og dårligt psykisk arbejdsmiljø er skyld i, at gennemsnitligt 17.000 danskere er sygemeldt hver dag.

Det her handler ikke om, at vi bare skal afskaffe Forældreintra eller sætte grænser for, hvor ofte det offentlige må sende post til os

Så jeg røg op i det røde felt, hver gang regeringens stresspanel meldte sig på banen med nye forslag. Det her handler ikke om, at vi bare skal afskaffe Forældreintra eller sætte grænser for, hvor ofte det offentlige må sende post til os. Eller om at vi skal stoppe med at tage billeder af vores børn. Det er dybt useriøst.

Mit temperament var i den mere rolige ende, da det i sidste uge lykkedes politikerne at blive enige om en bred aftale om arbejdsmiljø.

Det er et vigtigt første skridt, at den nye aftale lægger op til, at vi skal have en bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø, og det har længe været en mærkesag for HK.

Men. De alt for mange mennesker, der kæmper mod stress, mobning og chikane, kan vi ikke spise af med luftige erklæringer. Der er brug for klare regler, som rent faktisk virker dér, hvor det brænder på – ude på arbejdspladserne. Så hvorfor ikke invitere arbejdsmarkedets parter med til at skrive dem?

Ligestillingen halter håbløst bagefter

Bedre regler skal vi også have, når det gælder ligestilling. Danmark har alt for længe stået stille på den front.

Vores ligelønslov er stort set ikke blevet ændret de sidste 13 år. Alt imens får kvinder i gennemsnit 14,5% mindre i løn end deres mandlige kollegaer.

Vi skriver 2019. Lad os komme op i gear

Og hvis de får lyst til at sætte et barn i verden, skal de være forberedt på at miste 10% af lønnen og pensionen i forhold til deres mandlige kollegaer.

Det holder jo ikke. Vi skriver 2019. Lad os komme op i gear.

Der er f.eks. inspiration at hente i England. Briternes ligelønslov stiller krav om, at alle virksomheder med 250 ansatte eller derover skal offentliggøre løntal for kvindelige og mandlige medarbejdere. Så alle kan se lønforskellene sort på hvidt.

På den måde får briterne virksomhederne til at gøre noget ved problemet. Det skal vi da også kunne i Danmark. Hvad er vi bange for? Ligestilling?

Der er nok at tage fat på. Så jeg ønsker en rigtig god valgdag, når vi på Grundlovsdag alle sammen skal en tur i stemmeboksen.